Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Windsurfing VM i Portugal - Formula Windsurfing i Portimão september 2008

Et af årets største windsurfing events i Europa afholdes fra den 8. til den 14. september 2008 i byen Portimão på Algarvekysten i Portugal.

Formula Windsurfing World Championship
Konkurrencen afholdes i klassen Formula Windsurfing, som benytter et surfbrædt med en bredde på max. 1 meter og en relativ kort længde i forhold til andre brædttyper. Sejlarealet er begrænset til 12,5 m2, og der er en enkelt finne under brædtet.

Formula Windsurfing er udviklet siden 1990'erne, og er som konkurrence-surfing velegnet i områder med let til moderat vind. Det internationale sejlsportsforbund ISAF har allerede optaget Formula Windsurfing som en selvstændig klasse.

Windsurfing ved OL 2012
Samtidig forsøger Formula Windsufing organisationen at blive godkendt til OL 2012 i London. Konkurrenten er den nuværende olympiske windsurfing klasse RS:X.

Et af de vægtigste grunde til at vælge Formula Windsurfing er at udstyret koster 2/3 af udstyret i RS:X klassen, som er en relativ dyr windsurfing klasse. Fortalerne for Formula Windsurfing mener at billigere udstyr vil kunne få flere til at interessere sig for windsurfing sporten.

Se også Formula Windsurfing organisationens hjemmeside.


VM i windsurfing i Portimão   
Der er lagt op til et imponerende windsurfing event i Portimão fra 8. til 14. september, som forventes at trække et meget stort antal entusiaster og nysgerrrige feriegæster på Algarve.

Favorit i mændenes Formula Windsurfing konkurrencen er mesteren fra 2007 Steve Allen fra Australien, men også danskeren Jesper Vesterstrøm ligger højt på ranglisten i Formula Windsurfing.

Dansker i international windsurfing
Jesper er nordisk mester i 2008 og har 4 år i træk vundet det danske mesterskab i Formula Windsurfing. Se mere på Jesper Vesterstrøms hjemmeside (enter site nede i højre hjørne) og der er også information om Jespers forberedelser til Portugal VM på Riders.dk.

Hos kvinderne er 2007 VM vinder Allison Shreeve fra Australien favorit.

Programmet og en nærmere introduktion til vindsurfing eventet kan ses i Formula Windsurfing World Championship programmet .

Det store Algarve windsurf arrangement har også en hjemmeside.

Herunder youtube video med vinderen af kvindernes VM i 2007 Allison Shreeve:


UPDATE 14. september 2008
Hos herrerne sejrede Wojtek Brzozowski fra Polen i overlegen stil. Jesper Vesterstrøm fik en samlet 6. plads. Se det samlede resultat for herrerne ved 2008 Formula Windsurfing VM (åbner som pdf).

Hos kvinderne vandt Marta Hlavaty ligeledes fra Polen foran Allison Shreeve. Se kvindernes VM 2008 Formula Windsurfing resultat (åbner som pdf).

Mere information om surfing i Portugal findes på surfing på Guincho stranden

Se også:
Boardsurfing events i Portugal 2008




Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)