Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Champalimaud Foundation uddeler pris til synsforskere

Den portugisiske Champalimaud Foundation, som er kendt i videnskabelige kredse også uden for Portugal, har uddelt årets Vision Awards pris på 1 million euro til to amerikanske forskere, som har specialiseret sig i, hvordan øjets retina opfanger lys.

Det er anden gang at prisen uddeles, og de to amerikanere Dr. Jeremy Nathan og Dr. King-Wai Yau fra John Hopkins Universitetet i Baltimore modtog den ærefulde pris og økonomiske saltvandsindsprøjtning ved en ceremoni på det gamle Jeronimus kloster i Belém vest fopr Lissabon.

Champalimaud fonden er resultatet af en portugisisk forretningsmands vision om at skabe et forskningsmiljø til hvilket Portugal kan tiltrække kloge hoveder. Der er allerede flere store spændende projekter igang, som også involverer undervisning af portugisiske skolebørn.

Den portugisiske præsident af republikken Anibal Cavaco Silva deltog ved prisoverrækkelsen. Se mere på Champalimaud Foundations hjemmeside.

Mere baggrund om det spændende portugisiske initiativ findes i artikel om Champalimaud Foundation og eliteforskere i Portugal.


Publiceret sep 16 2008, 11:21 af Sean Dahl
Emner:

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)