Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Arabiske investeringer i Portugal stiger

De seneste investeringer på Algarvekysten sætter arabiske investorer på førstepladsen blandt udenlandske investeringer i fast ejendom i Portugal.

Hele 40% af alle udenlandske investeringer i første halvdel af 2008 i hoteller, kontorbygninger og andre større udviklingsprojekter fandt sted med arabisk kapital, skriver Euro Weekly News.

Den største investering på Algarve udgjorde JJW hotel resort komplekset på Algarve, som ejes af Sheikh Mohamed Bin Issa Al Jaber fra Saudi Arabien.

Den særdeles velhavende arabiske tycoon og filantrop har med luksus hotel gruppen MBI International skabt sig et verdensomspændende forretningsimperium.

Saudisk Unesco Envoy
I en artikel i engelske The Times for et par år siden nævnes det at Sheikh Mohamed Bin Issa Al Jaber har støttet uddannelse af kvinder i Saudi Arabien og desuden doneret penge til programmet Olive Tree, som støtter fælles skolegang for palæstinensere og israeler. Som en anerkendelse af arbejdet har Unesco udnævnt ham til 'Special Envoy'.

Den arabiske kosmopolit er uddannet på London Univesity, hvor han studerede politik og politisk historie. Se mere i artikel i The Times.

Arabiske rødder i Algarve
Algarve er ikke uvant med arabisk indflydelse. For 700-800 år siden havde den sydlige del af den Iberiske Halvø i Portugal og Spanien en kulturel storhedstid under maurisk herredømme. Det måske bedste bevis herpå er det imponerende slot Al-Hambra - på arabisk Qal'at al-Hambra, hvilket på dansk betyder det røde fort.

Slottet Al-Hambra ligger i byen Grenada i Spanien - og i øvrigt også som moderne teater i byen Bradford i Nordengland, hvor man har bygget en slags kopi af en del af det spanske slot.

Navnet Algarve stammer fra tiden, hvor maurerne i Sydspanien regerede fra Al-Hambra slottet i Spanien. Det sydlige spanien blev kaldt Al-Andalus (nu tildags Andalusien) og det sydlige Portugal gik under navnet Al-Garb Al-Andalus - eller på dansk Vest-Andalusien.

Herunder en youtube video med det fantastiske Alhambra slot:

 




Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)