Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Euronext børsen i Lissabon suspenderer muligheden for at shorte bank-aktier

Børsmyndighederne i Lissabon har i lighed med andre europæiske børser suspenderet muligheden for at short-sælge aktier inden for den finansielle sektor.

Forbuddet d. 22. september 2008 på Euronext i Lissabon omfatter 8 banker heriblandt Portugals tre største privatejede banker BNP Millenium, BES (Banco Esperito Santo) og BPI.

Der er ingen underliggende årsag udover at den nuværende kreditkrise gør alle banker i den vestlige verden ekstra sårbare over for forsøg på at tvinge kurserne ned af spekulative årsager.

Ejendomspriser i Portugal
Forbuddet mod at 'gå kort' i bankaktier er midlertidigt, og i Portugals tilfælde en forholdsregel mod udefrakommende virkninger af kreditkrisen. Portugal har nemlig i forhold til mange andre lande - eksempelvis Danmark, USA og England - ikke oplevet et ejendoms-prisboom i de senere år. Årsagen til langt de fleste vesteuropæiske bankers problemer er de stærkt faldende ejendomspriser kombineret med ringe mulighed for at optage nye lån.

Selv om ejendomspriserne i Portugal ikke er steget kraftigt, kan de dog stadig falde, men indtil videre i september 2008 er der ikke set nogen overdrevne negative prisudviklinger, som eksempelvis visse steder i Tyrkiet og Spanien, hvor markedet for ferieboliger er under pres.

Se meget mere om udviklingen i ejendomspriserne i Sydeuropa fra 2006 til 2008

Short selling - gå kort i aktier
I 'gamle dage' dvs. inden internettet revolutionerede investeringsverdenen, var shortselling af aktier forbeholdt de store finansielle spillere og omgæret af et vist skær af magi for den almindelige investor.

Nu til dags er det muligt for private at gå short i visse aktier via ens online-mægler. At gå kort i en aktie betyder populært sagt at man formelt låner en aktie mod at betale et lille gebyr. På den måde får man muligheden for at sælge den, og såfremt markedet falder kan man købe den igen for en lavere pris.

Problemet er at hvis aktien mod investors forventning stiger, bliver resultatet et tab, da aktien jo må købes tilbage til en højere pris for at den kan afleveres tilbage til udlåner.

Se mere om selskaberne på Euronext Lisbon børsen.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)