Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Benfica møder Hertha Berlin i UEFA Cup turneringen 23. oktober

UPDATE: Benfica spillede 1-1 mod Hertha Berlin i Tyskland.

Den traditionsrige Lissabon-klub Benfica møder i aften Hertha Berlin på tyskernes hjemmebane i UEFA Cup gruppe B.

Kampen Hertha Berlin-Benfica er én ud af 16 kampe i første runde af UEFA cup gruppespillet.

Hertha Berlin, som sidst i oktober 2008 ligger på plads nummer fire i Bundesligaen, er med i UEFA Cup turneringen på grund af Fair Play nominering ligesom FC Nordsjælland og Manchester City. Berlin-klubben er i de sidste to sæsoner blot sluttet på en 10. plads i den tyske Bundesliga.

Benfica i vanskeligheder
Benfica har lige så store vanskeligheder i den portugisiske liga som i 2007-2008 sæsonen.

Lissabon-holdet er i oktober 2008 blot nummer 5 i den portugisiske liga, og det er absolut ikke tilfredsstillende for holdkaptajn Nuno Gomes og de øvrige spillere i arbejderklubben Benfica, hvis fan-klub menes at være den største i verden. I 2007/2008 sæsonen sluttede Benfica på en fjerdeplads.

I de to UEFA Cup møder mellem italienske Napoli og Benfica fik portugiserne på trods af 3-2 til Napoli i Italien reddet et 2-0 resultat hjem i Lissabon, og gik dermed videre til gruppespillet i UEFA Cup'en.

Hertha-Berlin favoritter
I aftenens kamp er Hertha-Berlin favoritter mod Benfica på hjemmebanefordel, men ikke mere end at bookmakerne giver op til 2,5 gange pengene igen ved tysk sejr over Benfica.

Kampen mellem Hertha Berlin og Benfica starter kl. 20.30 dansk tid.

Braga-Portsmouth i UEFA Cup gruppe E
Samme aften møder Braga i Nordportugal engelske Portsmouth i UEFA Cup gruppe E, som slog portugisiske Guimarães ud af UEFA Cup turneringen.

Odds er stort set lige mellem de to hold på Bragas hjemmebane. Kampen går igang kl. 20.15 dansk tid.

Se også: Oversigt over UEFA Cup gruppper og kampresultater fra gruppespillet



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)