Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Adventure race i Portugal med dansk deltagelse

Den 30. november 2008 går starten på årets udgave af Estoril-Portugal XPD Race.

Som sædvanlig er det området omkring Estoril, Cascais og Sintra, som er rammen om det store Adventure Race i Portugal med deltagere fra indtil videre 17 lande.

Adventure Race diciplinen
Adventure racing er en særdeles krævende sport og kan populært sagt betegnes som en blanding af orienteringsløb, mountainbike og kajak med indlagte passager med eksempelvis svømning, klatring og rollerblading.

Konkurrencen strækker sig typisk over 4-5 dage og deltagerne vil i de internationale adventure race konkurrencer ofte nå at bevære sig 500-600 kilometer rundt i terrænet. Der er altid minimum én kvinde på hvert hold. Her er rutebeskrivelse for Estoril XPD 2008 (åbner som pdf).

Danske Adventure Race hold i Portugal
De danske deltagere i XPD Race Portugal 2008 udgøres af nogen af de mest erfarne adventure racere i Danmark.

AdventureTeam.dk består af Maria Treschow, Peter Villadsen og Allan Jensen (holdkaptajn). Til lejligheden deltager desuden nordmanden Reto Trondle på det danske AdventureTeam hold.

Adventureracers.dk består af Thea Storm, Lars Bukkehave (holdkaptajn), Søren Lund Pedersen og Anders Kronholt.

Se også hjemmesiden for adventure race eventet Estoril-Portugal XPD 2008.

Portugal perfekt til afholdelse af Adventure Race
Det meget varierede terræn vest for Lissabon gør det ideelt at afholde Adventure Race i området. I Danmark kan det være svært at finde områder med udfordrende klipper og højdeforskelle, men Bornholm har dog nogen af de samme karakteristika.

Årets Adventure Race i Portugal afholdes fra 30. november til 4. december 2008 er i øvrigt forløber til VM i adventure race 2009 (ARWC 2009), som også afholdes i Portugal.

Herunder video intro til årets Estoril-Portugal XPD Race:



Se også:
Adventure Race i Portgual 2007


Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)