Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






VW Scirocco test - testkørsel og video med den nye Scirocco i Portugal

Den nye VW Scirocco fra Portugal er i handelen, og selv om de svagere versioner af VW Scirocco i Danmark er alt for dyre, er topmodellen VW Scirocco 2,0 TSi faktisk billig i Danmark sammenlignet med Scirocco 2,0 priser i udlandet.

Ydermere er Scirocco 2,0 TSi naturligvis de kræsne og forkælede motorjournalisters favorit. Hvem gider teste en sølle Scirocco 1,4, når importøren også stiller en topudstyret Scirocco 2,0 TSi til rådighed med 'alt hvad der kan bimle og bamle' ?

VW Scirocco 2,0 TSi til test i Europa
Den 200 hestekræfter stærke Scirocco 2,0 TSi forlanger næsten at blive forsynet med den nye Scirocco families adaptive chassis kontrol. Systemet strammer automatisk undervognen op afhængig af køremåde, og man kan desuden ved tryk på en knap permanent give den lille VW køreegenskaber, som matcher udseendet. Adaptiv undervogn koster i Danmark 18.400 kroner, men er standard i eksempelvis England.

Fordelen er desuden at har man svigermor med på bagsædet, kan man sætte affjedringen i comfort mode, hvilket giver langt mere komfortable passagerforhold.

Nu er det sikkert ganske få som køber en Scirocco for at få en komfortabel bil, og dynamisk set er VW Scirocco 2,0 TSi efter manges mening endda bedre end den tilsvarende (og meget roste) VW Golf GTi 2,0 med samme motor.

Den adaptive affjedring gør Scirocco 2,0 TSi til testkørerens (og bilenthusiastens) favorit med en langt mere sportslig oplevelse end de mere ydmyge modeller (som VW importøren SMC i Danmark blandt andet forsøger at prakke folk på som Scirocco VAN!!! ).

Engelske 5th Gear på TV kanalen Five med den trinde, men altid oplagte Tom Ford, har lavet denne video rapport:


Sammenlignende test af Scirocco 1,4T og Scirocco 2,0 TSi
To Scirocco modeller med største og mindste motor blev i september 2008 testet af et engelsk internet bilmagasin.

Se testen af Scirocco i billigste udgave sammenlignet med den 'rigtige' Scirocco 2,0 TSi herunder:


Hvilken farve til Scirocco er den bedste?
Allerførst: Hvid er Out - med mindre man driver bodega i Skjern eller har en 80er fetish. Alle har allerede set en Scirocco i hvid, og ligesom sidste gang hvid var ekstremt populært under den økonomiske krise i slut-80'erne, er hvide biler udover at støtte vaskehaller meget sjældent godt for noget og slet ikke for et dramatisk og vellykket design som VW Scirocco.

Hvid kalder på rene linjer og plane flader. Den eneste grund til at Don Johnson kørte i en hvid Ferrari Testarossa i Miami Vice serien (i 80'erne) var at den sorte model leveret af Ferrari fabrikken var umulig foran et kamera om natten. De få succesfulde hvide bilmodeller inkluderer Lotus Esprit (007 The Spy Who Loved Me), samt trenchcoat detektiv Columbo's Peugeot 403 Cabriolet, som i øvrigt altid var så beskidt at man ikke kunne se, den var hvid.   

Sort er knap så slem en farve til Scirocco, men hvorfor forsøge at ligne en BMW, når man nu er trendy og kører en Scirocco.

Bilen i rødmetal herunder (naturligvis en 2,0 TSi Scirocco) står på Tranparent Factory i Dresden, hvor man producerer topmodellen VW Pheaton:


Omkring Lissabon ser man ofte journalister teste Scirocco 2,0 TSi i den måske bedste farve Rising Blue. Herunder en fransk test af Scirocco i farverne Firser-hvid, Rising Blue og Maroon metal (video optaget omkring Lissabon):


Herunder en test af Scirocco i retro-farven Viper Green, Firser-hvid og Rising Blue delvist optaget i Portugal:


Publiceret nov 08 2008, 12:53 af Sean Dahl
Emner: ,

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)