Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Årets Bil 2009 i Europa blev Opel Insignia

En gruppe på i alt 53 motorjournalister har været samlet i Nordjylland for at teste årets nye bilmodeller og kåre Årets Bil 2009.

Danmark har én repræsentant blandt dommerne til Årets Bil 2009 i Europa, mens Portugal på grund af landets indbyggertal har to.

Hver dommer kunne uddele 25 point, og en enkelt bilmodel kunne maksimalt tildeles 10 point per dommer.

Kandidater til Årets Bil 2009
På forhånd var de 7 bedste kandidater udvalgt til testen blandt 37 kandidater. De 7 nye 2009 bilmodeller var:

  1. Opel Insignia
  2. Ford Fiesta
  3. VW Golf
  4. Citroen C5
  5. Alfa Roimeo MiTo
  6. Skoda Superb
  7. Renault Megane

Se pointfordelingen på Årets Bil 2009 hjemmesiden.

Portugal foretrækker VW Golf og Citroen C5
Hvis det stod til de to portugisiske motorjournalister ville den nye VW Golf 6 (VI) have vundet sammen med den nye Citroên C5. Først på tredjepladen havde Portugals motorjournalister fundet plads til vinderen Opel Insignia.

Salget af Opel biler i Portugal er fortsat højt, men det har ikke hjulpet på Opel bilernes popularitet at Opel i 2006 lukkede sin bilfabrik i Portugal.

Danmarks Peter Aabo gav Opel Insignia sejren
Den danske repræsentant ved Årets Bil testen, som fandt sted ved Tannis bugten i Nordjylland, valgte at give Opel Insignia sine maksimale 10 point.

Motorjournalist Peter Aabo arbejder til dagligt for Ekstra Bladet.

Årets Bil 2009
Den nye Opel Insignia er på trods af det på dansk lidt aparte navn væsentligt kønnere end Opel Vectra, som bilen er en afløser for.

Nogen klar vinder blev Opel Insignia dog langt fra i Årets Bil 2009 konkurrencen. Faktisk var konkurrencens nummer to Ford Fiesta 2009 kun ét point fra at kunne dele sejren med Opel Insignia. Tredjepladsen i Årets Bil 2009 konkurrencen blev besat af den nye VW Golf VI.

Den norske motorjournalist havde Ford Fiesta som vinder, men var med tildelingen af kun 9 point samtidig skyld i at Ford Fiesta 2009 ikke vandt.

De tre svenske motorjournalister ville i hver sin retning. Der blev uddelt 10 svenske point til både Opel Insignia, Ford Fiesta og den nye Alfa Romeo MiTo.  

I 2008 blev Årets Bil konkurencen vundet af retro-mini'en Fiat 500.

Herunder video med den nye Opel Insignia:


Publiceret nov 17 2008, 03:19 af Sean Dahl
Emner: ,

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)