Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Sterling bliver alligevel ikke reddet af kapitalfonden Axcel

Det så indtil torsdag eftermiddag den 20. november ud til at flyselskabet Sterling var reddet på målstregen. Den danske kapitalfond Axcel med Christian Frigast i spidsen lå i afsluttende forhandlinger om betingelserne for at drive selskabet videre. 

Efter at repræsentanter fra diverse fagforeninger skiftevis afviste at forhandle videre og derefter alligevel ville forhandle, var det ifølge Take Off kun detaljer som adskilte parterne. Desuden blev der arbejdet på en formulering som kunne gøre kunderne i et nyt selskab trygge.

Der var klare tegn på at en stækt beskåret udgave af Sterling med stor sandsynlighed gik på vingerne - måske endda allerede fra mandag d. 24. november.

De fleste medarbejdere har måtte gå meget ned i løn for at redde Sterling. Der blev talt om helt op til 25% for de højest-lønnede. Piloterne ville gå 10% ned i løn.

Torsdag klokken 14 kunne man læse i Børsen at kapitalfonden Axcel sprang fra redningene af Sterling på grund af at det ikke har været muligt at finde en langsigtet forretningsplan.

Køb billet med internationalt kreditkort
Kommer Sterling nogen sinde på vingerne igen, vil det sværeste imidlertid være at overbevise den danske befolkning om at det ikke er forbundet med usikkerhed at benytte selskabet, som nu er gået konkurs 2 gange.

Én af de måder man kan sikre sig på er at købe billetter med kreditkort (IKKE Visa-Dankort). Når man anvender Mastercard, Visa (uden dankort), Diners med flere garanterer kortudsteder at der leveres en service/et produkt, når der betales med kortene. Man har derfor mulighed for at få pengene tilbage såfremt eksemeplvis et flyselskab ikke er i stand til at levere varen.

Se mere om Sterlings historie.

Relaterede artikler:
Kriseramt Sterling til salg
Sterling konkurs



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)