Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Vindmøllepark i Portugal Europas største

Vindmølleparken Alto Minho I har allerede produceret elektricitet i over et år, men det er først nu at de sidste vindmøller er blevet tilsluttet.

Den officielle indvielse blev den 26. november 2008 fejret med besøg af blandt andet Portugals økonomiminister Manuel Pinho.

Minho Alto vindmølleparken
Vindmølleparken Alto Minho I ligger i Nordportugal i et relativt tyndtbefolket område nord for byen Viana do Castelo i Minho regionen ved den nordlige grænse til Spanien.

De i alt 120 turbiner genererer 240 MW eller hvad der svarer til omkring 1% af Portugals elektricitetsforbrug. 

Vindmølleparken har kostet omkring 360 millioner euro og vindmølleparken, hvis møller er leveret af Enercon, sparer miljø'et for omkring 370.000 tons co2 per år.

Der har i portugisisk presse været udtrykt bekymring for vindmølleparkens indvirkning på dyrelivet og specielt på den ekstremt sjældne og truede iberiske los.  

Store vindmølleparker i Europa
Portugal vil formodentlig kunne hold titlen som hjemsted for Europas største vindmøllepark i et par år.

Inden for overskuelig fremtid vil Europas største vindmøllepark dog efter al sandsynlighed kunne findes i Dobrogea i Rumænien, hvor man allerede er ved at bygge et anlæg med en kapacitet på op mod 600 MW. Se mere om Tomis Team Dobrogea vindmølleparken .

Også i Albanien, England og Belgien er der planlagt vindmølleparker som indenfor få år vil overgå Alto Minho vindmølleparken i størrelse. I Danmark godkendte regeringen i august 2008 en ny havmøllepark på 400 MW i Katttegat med forventet driftsstart i år 2012.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)