Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Julemarked i Portugal - Obidos Vila Natal indtil 4 jan 2009

Det måske kendteste julemarked i Portugal finder hvert år sted i byen Obidos omkring 80 kilometer nord for Lissabon.

Obidos gør i en hel måned særdeles meget ud af at hygge om gæsterne i Óbidos Vila Natal - på dansk Óbidos juleby. Bystyret bruger i år omkring 600.000 euro på projektet.

Flere end 100 lokale har længe været igang med at udsmykke og forberede julemarkedet, og som sædvanlig venter man mange besøgende. I år forventes mere end 100.000 gæster at besøge julemarkedet i Óbidos 2008, heraf 6.700 skolebørn med deres skoler indtil 19. december.

Som sædvanlig i Óbidos er arrangementet henlagt til den gamle bydel. En stor del af udstyrsstykket Obidos Vila Natal er inspireret af byens middelalderfortid, som stadig er nærværende og let at forestille sig, idet den gamle by i Óbidos i sig selv ligner en kæmpemæssig fæstning. 

Jul for børn i Óbidos
I år er der igen ekstra fokus på oplevelser for børn, og man kan finde det omfattende program på Obidos julemarked hjemmesiden (på portugisisk).

Obidos juleby er en stor oplevelse og kan varmt anbefales ikke mindst for børn og barnlige sjæle.

Herunder video fra julemarkedet i Obidos 2007:

Relateret artikel:
Julemanden på portugisisk



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)