Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



december 2008 - Indlæg

Stomp i Portugal i januar og februar 2009

Den verdensberømte danse-trup Stomp fra England besøger Lissabon og Porto i henholdsvis januar og februar 2009.

Stomp i Lissabon
I Lissabon optræder Stomp på Casino Lisboa i Oriente fra 6. til 29. januar. På alle hverdage undtagen mandag starter showet kl. 22, og i weekenden er der Stomp show kl. 17 og 22. Det kendte danseshow finder sted i Oceanos Auditoriet med plads til 632 tilskuere. Pris mellem 30 og 35 euro.

Stomp i Porto
Stomp optræder i Coliseu do Porto teatret i Porto fra 18. til 21. februar, hver dag kl. 21.30 og den 21. februar tillige kl. 16.00. Prisen i Porto for at se Stomp danseshow spænder fra 18 til 40 euro.

Se mere på Ticketline.pt .

Stomp dansetruppen
Den 18 år gamle oprindelige Stomp gruppe stammer fra byen Brighton i Sydengland. I dag er konceptet udviklet og omfatter turnerende dansere i både USA og Europa.

Danserne spiller under showet på stort set alle mulige slaginstrumenter fra olietønder til skraldespande og køkkenredskaber.

Det energi-mættede show har ind imellem karaktér af stammedans. Se video smagsprøve herunder:


Mere om events i Lissabon og Porto på følgende links:
Events i Lissabon og
Events i Porto
(opdateres løbende)

Din vurdering:



Julemænd i vandet ved Algarvekysten

Omkring 200 friske Algarve-beboere og feriegæster, heraf 50 klædt ud som julemanden, var juledag i vandet ved Armação de Pêra stranden på Algarve.

Swim for Shoes
De våde julemænd tog del i en engelsk-inspireret fundraiser til fordel for et børnehjem i Algarve. Mere konkret lykkedes det de 200 fremmødte at skrabe 775 euro sammen til indkøb af nye sko til børnene.

Bagefter, skriver The Resident, var julemændene med følge inde på Hotel Garbe for at styrke sig med lidt gløgg.

Succesen gentages samme sted nytårsdag forlyder det - denne gang i såkaldt 'fancy dress' udklædning. Har man vinterbader-gener eller blot gerne vil støtte en god sag, kan man møde ligesindede den 1. januar 2009 på Hotel Garbe.

Se også: Solferie på Hotel Garbe

Herunder video fra 2007 charity event på Armação de Pêra stranden sponseret af Hotel Garbe:

 

Hotel Garbe
Det 4-stjernede Hotel Garbe ligger ned til vandet ved Armação de Pêra stranden.

Danske turister har ikke rigtig opdaget dette område, som er meget fokuseret på turisme. Der er bygget intenst ved Armação de Pêra - for meget mener nogen. Stranden er til gengæld én af de bedste og flotteste på hele Algarvekysten, og kan nås fra lufthavnen i Faro på kun 45 minutter i bil.

Hotel Garbe ligger med fantastisk udsigt over vandet ved Armação de Pêra, og har rimelige priser for et 4-stjernet hotel. Der er opvarmet (om vinteren) udendørs swimming pool, god indisk restaurant og i øvrigt mulighed for børnepasning. Et barn op til 2 år kan gratis bo på Hotel Garbe ifølge med forældre. Et barn mellem 2 og 12 år kan bo på Hotel Garbe for 50% af normalprisen for en ekstra opredning.

Herunder video-præsentation af Hotel Garbe:

 


Se også:
Billeder og information om Armação de Pêra Din vurdering:



Billige hoteller i Lissabon

En nylig undersøgelse viser at Portugal et af de lande i Europa, hvor den gennemsnitlige pris for overnatning på hotel er billigst.

Undersøgelsen dækker 19 europæiske lande.

Se også: Søg billigt hotel i Lissabon

Portugal blandt de billige ferielande
De billigste hoteller i Europa findes i Polen, hvor en overnatning i gennemsnit ifølge undersøgelsen koster 526 kroner. I Tjekkiet er prisen for et hotelværelse i gennemsnit 533 kroner, mens den i Ungarn er 540 kroner. I Irland koster overnatning på hotel 606 kroner. Herefter følger Portugal med 635 kroner.

Det dyreste land er Norge, hvor prisen for overnatning på hotel er 934 kroner i snit. I Danmark koster en hotelovernatning booket på nettet i gennemsnit 862 kroner.

Undersøgelsen dækker 3. kvartal 2008 og er gennemsnitsprisen af overnatninger på hotel bestilt på det engelske Hotels.com. Bemærk at tallene afspejler det samlede gennemsnit af overnatninger. Turister i de billige lande tenderer til at bo mere på fire- og fem-stjernede hoteller, end turister gør i Norge og Danmark. Se hele rapporten om hotelpriser (åbner som pdf).

Vi har fundet et par eksempler på billige hoteller i Lissabon:

Billige hoteller i Lissabon
På toppen af én af Lissabons 7 høje ligger Albergaria Senhora do Monte. Det hyggelige lille herberg i det gamle Lissabon har kun 28 værelser. Det vigtigste er imidlertid udsigten, som er absolut fantastisk - måske den bedste i Lissabon.
Priserne er rimelige og starter ved 80 euro (600 kroner) for et dobbeltværelse med morgenbuffet (marts 2009).
Se mere om det lille hygellige herberg Albergaria Senhora do Monte.

Er man på jagt efter et billigt hotel midt i Lissabon er Hotel Suiço Atlântico et godt bud. Stjerner er der kun 2 af, men beliggenheden tæt på Rossio-pladsen og shopping-gaden Avenida da Liberdade fejler til gengæld ikke noget. Man skal ikke forvente den store komfort, men i reviews for hotel Suiço Atlântico nævnes ofte at der er rent og at personalet er venlige og taler engelsk.
Priserne er yderst rimelige med den centrale beliggenhed. Bestiller man god tid i forvejen (vinter tilbud), kan man bo en uge på det billige hotel i Lissabon centrum for 406 euro svarende til godt 3.000 kroner for et dobbeltværelse med morgenmad (pris per nat 432 kroner).
Se mere om det billige Hotel Suiço Atlântico.

Selv et luksushotel behøver ikke koste en formue i Lissabon. På det 5-stjernede Hotel Tivoli Lisboa er et dobbeltværelse at finde om sommeren fra 120 euro eller små 900 kroner per nat. Luksushotellet Tivoli Lisboa har udendørs swimming pool, fitness center og ligger perfekt i et godt kvarter på shopping-gaden Avenida da Liberdade. Tivoli Lisboa er perfekt til en romantisk forlænget weekend i Lissabon.
Se mere om det 5-stjernede Hotel Tivoli Lisboa.

Se også: Ferielejlighed i Lissabon

Billigt hotel i Cascais på Lissabonkysten
I Cascais på Lissabonkysten er der et stort antal fire og fem-stjernede hoteller med priser, som i sommerperioden nærmer sig dansk/norsk niveau. Derfor er det heldigt at det måske bedst beliggende hotel i Cascais med udsigt over den centrale strand og marina'en også er et af de billigste hoteller i byen.

Hotel Baia har indendørs swimming pool på øverste etage, og som noget ganske usædvanligt i Portugal er der gratis (for alle) trådløst internet. Mad og drikke er til gengæld smådyrt på hotellet, men det er jo ligemeget, da det for overnatninger billige hotel Baia ligger midt i centrum i Cascais med over hundrede restaurationer, café'er og barer inden for rækkevidde. Bestiller man værelse med udsigt på Hofel Baia, undgår man tillige larm fra det livlige natteliv på torvet bag ved hotellet. Priserne starter fra 65 euro (485 kroner) per nat for et dobbeltværelse med morgenbuffet i februar 2009.
Se mere om Hotel Baía i Cascais.

Se også:
Billig ferielejlighed i Cascais
Billeder fra Cascais

Din vurdering:



Orienteringsløb på Madeira 28-30 januar 2009

Madeira er fra den 28. til den 30. januar 2009 vært for et internationalt orienteringsløb arrangeret af Clube de Montanha do Funchal og turistorganisationen Madeira Tourism.

Arrangementet består er 3 mellemdistanceløb og et kortdistance 'sprint' natløb.

Orienteringsklubben på Madeira skriver på Madeira Orienteering Festival hjemmesiden, at orienteringsløbene er sportslige såvel som sociale arrangementer. Hobby-orienteringsløbere kan altså også deltage.

Se mere på præsentationen af orienteringsløbet på Madeira .

Naturoplevelser på Madeira
Den portugisiske ferieø Madeira har på trods af stor satsning på turisme stadig en imponerende natur, som er vidt forskellig afhængig af, hvor man befinder sig på Maderia.

Madeira kan man for eksempel vandre på levada'erne, tage på Marlin-fiskeri, dyrke surfing og windsurfing, spille golf, køre på mountainbike, klatre, dyrke ekstrem-sport, sejle i kano, stå på vandski, dykke, flyve med paraglider og meget andet.

I marts 2008 vandt Madeiras Turistorganisation præmie for bedste film til promovering af et lokal-område. Madeira-video'en vandt blandt 88 bidrag fra 32 lande. Se Madeira PR-video nedenfor:


Se også:
Events på Madeira
(opdateres løbende)

Din vurdering:



VW Golf mest solgte bil i november 2008 i Portugal

Salgstallene for den nye Golf VI giver overraskende VW's mellemklassebil VW Golf førertrøjen i november måneds bilsalg i Portugal. Hele 837 slutsedler på VW Golf er langet over disken i november 2008.

Den nye Golf 6 model kan dog ikke gøre det alene. Registreringen af de sidste udgående modeller af Golf V, herunder Bluemotion co2-spareudgaven, hjælper VW Golf til at slå nummer to i november måneds bilsalg Renault Megane, som i den næstsidste måned af 2008 kunne mønstre et respektabelt salg på 686 enheder. 

På tredjepladsen fulgte den nye model 2009 Seat Ibiza med 634 biler.

VW Golf 6 diesel med 110 heste mest populær
Til forskel fra i Danmark, hvor den 140 hestes Golf 6 med TDi diesel-motor sælger bedst, er den mest populære model i Portugal Golf TDi udgaven med 110 hestes motor.

Brændstoføkonomisk er der ikke den store forskel, og motorstørrelsen er præcis den samme, men i Portugal beskattes biler også efter co2-udslip, og her vinder den knap så stærke VW Golf med den renere motor med kun 119 gram co2 per kilometer over den kraftige og mere forurenende Golf TDi-140 med 129 gram co2. I Danmark er det principielt lige meget beskatningsmæssigt set, hvor meget biler sviner, så længe benzinøkonomien er god. 

Portugals mest populære udgave af novembers mest solgte bil er VW Golf VI TDi-110 Comfortline med 5 døre, som i Portugal koster godt 26.000 euro (193.700 kroner) plus hvad man har lyst til at bestille af ekstraudstyr. Det sker ofte at der bliver sat flueben ved de ekstra behageligheder, som en VW Golf VI kan udstyres med, for i Portugal brandbeskattes ekstraudstyr ikke som i Danmark.

En tilsvarende ny VW Golf 6 TDi-110 Comfortline koster i Danmark godt 294.000 kroner i standardudgave. En ny Golf TDi med 140 hestekræfter er kun 16.000 kroner dyrere i Danmark (og man får et 6. gear). I Portugal derimod betyder co2-udslip meget, og VW Golf TDi-140 ender derfor i Portugal på grund af forureningsafgift med at blive 4.500 euro svarende til 33.500 kroner dyrere end VW Golf TDi-110. 

Se også: Golf V Bluemotion populær i Portugal

Ingen krise (endnu) for bilsalget i Portugal
Portugiserne elsker deres biler næsten lige så højt som deres mobiltelefoner, og selv om mange kan mærke at økonomien strammer til, kan det stort set endnu ikke ses på salget af personbiler.

Ser man på årets første 11 måneder, er der solgt 192.210 nye personbiler i Portugal. Det er en stigning på 3,1% i forhold til samme periode sidste år.

På novembers bilsalg er der dog registreret et fald på 3,5% i forhold til november 2007. I Danmark faldt bilsalget i november 2008 ifølge De Danske Bilimportører med hele 45,2% i forhold til november 2007 og i perioden jan-nov 2008 er faldet i Danmark på 4,9%.

De mest populære bilmodeller i Portugal i 2008 var:

  1. Renault Clio med 9197 enheder i 2008
  2. Renault Megane med 8275 enheder i 2008
  3. Opel Corsa med 7508 enheder i 2008
  4. Opel Astra med 7404 enheder i 2008
  5. Seat Ibiza med 7210 enheder i 2008
  6. Peugeot 207 med 7197 enheder i 2008
  7. Ford Fiesta med 6876 enheder i 2008
  8. VW Golf med 6158 enheder i 2008
  9. VW Polo med 4312 enheder i 2008
  10. Peugeot 308 med 4227 enheder i 2008

Alle tal er opgjort til og med november 2008.

Din vurdering:



Intuition og Struktur på Berardo Museet i Lissabon indtil 15. feb 2009

Maleren Maria Helena Vieira da Silva (1908-1992) var stærkt inspireret af den franske maler Cézanne, som betragtes som en 'bro' mellem impressionismen og kubismen.

Vieira da Silava blev født i Lissabon, men flyttede til Brasilien ved 2. verdenskrigs udbrud.

Som mange andre portugisiske kunstnere havde hun gode relationer i Frankrig. Vieira da Silva havde fransk-portugisiske forældre, og det var derfor naturligt for hende at udstille i Paris, efter at have opnået anderkendelse i starten af 1930'erne.

I hendes samtid havde konstruktivismen med oprindelse i Rusland en afgørende indflydelse.

From Torres García to Vieira da Silva 1929-1949
Udstillingen på Barardo museet, som kan ses indtil 15. februar 2009, har titlen From Torres García to Vieira da Silva 1929-1949.

Som titlen antyder inkluderer udtillingen i Belém vest for Lissabon værker af Joaquín Torres García fra Urugyay. Torres García er kendt som én af grundlæggerne af konstruktivismen i Sydamerika.

Maria Helena Vieira da Silva fransk statsborger
På trods af at Vierira da Silva efter hjemkosten fra Brasilien i 1956 fik fransk statsborgerskab, betragtes hun i Portugal stadig som et af de største portugisiske moderne malere.

Hendes malerier kan blandt andet ses på Tate Gallery i London og på Museum of Modern Art i New York.

Mere information om udstillingen i Lissabon på Berardo Museets hjemmeside. Der er gratis adgang indtil nytår 2008/2009.

Herunder en video fra en Vieira da Silva udstilling i São Paulo i Brasilien:


Se også:
Kendte kulturpersonligheder i Portugal

Din vurdering:



Nytårsaften 2008/2009 på Madeira

Allerede i november gik befolkningen på Madeira igang med at forberede jul og nytår, som traditionelt er en stor turistmagnet på ferieøen Madeira.

Perioden har budt på et væld af kulturelle arrangementer inden den store finale: Nytårsaften 2008/2009 på Madeira.

Nytårsaften helt speciel på Madeira 
Den portugisiske ø ud for Nordafrikas vestkyst er kendt for sit fantastisk ekstravagante nytårsfyrværkeri, som år for år når nye højder. Se mere om nytårsfyrværkeri på Madeira i artiklen Jul og Nytår på Madeira og video fra Funchal på Maderia nedenfor.

Nytåraften i Funchal
Opvarmningen til Nytårsaften i Funchal er allerede i gang. Hver dag fra klokken 10 til 18 er der koncerter med diverse orkestre og folklora underholdning i Funchals centrum. Det fortsætter også 1. og 2. samt 5. januar 2009 - bemærk dette var 2008/2009.

Hertil kommer et børnekor på Avenida Arriage foran domkirken i Funchal. Koret synger en time hver dag fra omkring klokken 17. Den 31. december 2008 er der desuden et voksenkor sammesteds, således at korsangen varer fra 17 til 19.

Hele programmet (opdateret med nytår 2009-2010) kan ses på Madeira jul og nytårs program (åbner som pdf i nyt vindue).

Nytårsaften starter i øvrigt allerede klokken 22 i Funchal på Madeira og varer til 04.30 - det vil sige den del af nytårsaftens underholdning, som er offentlig betalt. Gæsterne i byen kan sagtens feste videre derefter, og portugiserne er kendt for at holde meget længe ud.

Nytår god periode for hoteller på Madeira
Bystyret planlægger at bruge 1,2 millioner euro på fyrværkeri nytårsaften 2008/2009. De mange penge, som fyres af nytårsaften på Madeira går dog ikke bare op i røg.

Mange hoteller på Madeira har en særdeles pæn belægning i 3-4 dage over nytår. Kilder i turistbranchen på Madeira nævner tal op til 95% hotel belægning nytårsaften, hvilket gør nytår til den vigtigste tid på hele året for hotellerne på Madeira.

På eksempelvis det fornemme 5-stjernede Pestana Carlton Madeira koster en miniferie over nytår 2008/2009 hele 642 euro eller godt 4.700 kroner per person for 3 overnatninger og nytårsfest (pris for min 2 pers i dobbeltværelse). Der findes dog også masser af billigere udmærkede hoteller på Madeira.

Et yderligere plus for Nytårs-økonomien er de 12 cruise skibe, som forventes at befinde sig på første parket i Funchal havn nytårsaften 2008/2009, når det store fyrværkerishow går igang.

Godt 13.000 forventningsfulde cruise-gæster ventes at overvære fyrværkerishowet eller som det hedder, når man er i international fyrværkeri-liga: Madeira Pyrotekniske Show.

Nytårsfest indtil Ephiphany
Nytårsfestlighederne på Madeira varer til Epiphany. Ephiphany er i den latinske verden natten mellem den 5. og 6. januar. I Portugal hedder dagen også Dia dos Reis eller på dansk Kongernes Dag. I Danmark kaldes Ephiphany naturligvis for Hellig Tre Konger.

Ifølge traditionen bager og spiser man i Portugal og på Madeira Bolo Rei (kongekage) for at mindes de hellige tre konger Balthazar, Melchior og Caspar og deres besøg hos hos Jomfru Maria og Jesu-barnet, men i det moderne Portugal er Bolo Rei overgået til at være en juletradition.

Nytårsaften 2006/2007 gik fyrværkerne på Madeira helt amok. Nedenståede fryværkerishow er stadig i Guinness Rekordbog:


Guinness World Record - Madeira Fireworks New Years Eve 2006/2007

Se også:
Liste over Events på Madeira (opdateres løbende)
Fakta om Madeira
Find Hotel i Portugal og på Madeira
Billig billeje på Madeira
Golfbaner på Madeira

Din vurdering:



"Svært og udfordrende 2009 for alle" siger Portugals premierminister

I nytårstalen til nationen tog premierminister José Sócrates alvorstunge ord frem om Portugals økonomi.

Som leder af en flertalsregering har Sócrates ganske vide beføjelser til at indrette landets økonomiske politik, på den måde det socialistiske PS parti finder rigtigt.

Det har dog ikke forhindret Portugal lige som mange andre lande i Europa at opleve et fald i tilliden hos private og virksomheder til den økonomiske fremtid.

Arbejdsløsheden er stigende, og der er en vis nervøsitet i såvel eksport- som turisterhvervene om, hvad 2009 bringer.

20%-25% på eller under fattigdomsgrænsen
Selv om Portugal ikke længere kan karakteriseres som et fattigt land, er der en meget stor gruppe portugisere, som ikke har meget at gøre med.

I en undersøgelse fra 2006 blev fattigdomsgrænsen defineret som familier, hvor de voksne tjener mindre end mindstelønnen i Portugal. Mindstelønnen i Portugal var i år 2008 på 497 euro om måneden. 497 euro om måneden svarer til omkring 3 euro i timen dvs. godt 22 kroner i timen.

Ud fra 2006 undersøgelse var der omkring 20% af befolkningen, som var i risiko for at falde i gruppen med meget lave indkomster. For de ældres vedkommende var hele 26% i risikogruppen.

Selv om det sociale system løbende forbedres, udgøres gruppen af fattige i Portugal i stor udstrækning af ældre, heraf mange kvinder, samt af familier, hvor én eller flere voksne er arbejdsløse. Denne gruppe skal ikke opleve megen økonomisk turbolens før det kan mærkes.

Regeringen lover hjælp
Regeringen i Portugal er godt klar over at den er gal, og premierminister Sócrates benyttede lejligheden til at forsikre om at regeringen vil bistå virksomheder, arbejdere og familier i 2009, når der som forventet vil ske fyringer.

Faktisk er regeringen på nogen områder allerede aktiv. Udover at spænde et sikkerhedsnet under Portugals bankvæsen, har man ydet lånegarantier til den portugisiske bilindustri samt for nyligt i samarbejde med den tyske delstat Sachsen ydet lån til en større producent af IT-udstyr i Nordportugal.

Samtidig er et af de største investeringsprogrammer til udbygning af infrastruktur herunder TGV-tog forbindelse til Spanien og Lissabons nye lufthavn netop blevet godkendt, og det skete faktisk inden den økonomiske krise blev en realitet. De store offentlige anlægsarbejder kan sandsynligvis ikke være timet bedre.

Store lønforskelle i Portugal
Selv om Portugal er ledet af et socialistisk parti (som dog mere ligner det danske socialdemokrati), har Portugal tradition for ekstremt store forskelle i lønnen mellem de dårligst betalte jobs og de højstlønnede i det portugisiske samfund.

Et eksempel, som ikke er videre positivt for regeringen, er den portugisiske nationalbankdirektør Vítor Constâncio, som med en årsindkomst på 250.000 euro om året (svarende til godt 1,8 millioner danske kroner) er den tredje bedst lønnede nationalbankdirektør i verden - og bemærk at der er tale om en offentlig stilling under en 'socialistisk' regering.

Det private erhvervsliv følger fint efter med lønninger, som kan løbe op i hensides 10.000 euro om måneden for at sidde i bestyrelserne i landets største virksomheder.  

"Spil for galleriet" siger oppositionen
Den portugisiske opposition var naturligvis ikke videre begejstret for Sócrates nytårstale, som usædvanligt for en portugisisk statsminister blev transmiteret på TV med Sócrates stående i stedet for som normalt siddende, måske for at understrege situationens alvor.

Oppositionspartiet PDS var dog ingenlude tilfreds med Sócrates, som beskyldes for at stikke vælgerne blår i øjnene og lave 'propaganda' for en hidtil relativ succesfuld økonomisk politik, selvom Sócrates ingen indflydelse har på blandt andet renteniveauet i Portugal.

Regeringen under Sócrates har indtil videre formået at holde budgetunderskuddet på statens finanser på under 3% af BNP (som EU forlanger for euro-lande). I parentes bemærket kunne tidligere PDS-regeringer aldrig holde dette.

Det største oppositionsparti PDS (som kan sammenlignes med Venstre og Konservative) har i mange år, siden den tidligere formand og premierminister José Manuel Barroso forlod Portugal til fordel for EU, haft svært ved at finde sine egne ben. Lige nu er der ikke meget, som tyder på vælgerne vil foretrække en mere højreorienteret regering.

Spanien på vej i recession
Den portugisiske premierministers nytårstale var i øvrigt på nogen måder nærmest et ekko af Spaniens premierminister Jose Luis Rodriguez Zapatero.

Spanien er generelt rigere end Portugals, men nedturen er stærkere i Spanien end i Portugal. Se også artikel i Berlingske Tidende.


Flere artikler om Portugals økonomi på linket herunder:
Portugals Økonomi
(opdateres løbende)

Din vurdering:



Touring Car Cup baneløb i Portugal 17 oktober 2009

For et land med små 11 millioner indbyggere er Portugal særdeles godt forsynet med racerbaner.

Ud over den klassiske tidligere F1 bane Estoril, har Porto en bane og desuden ligger der en bane ved byen Braga i Nordportugal - begge med dimensioner godkendt af det internationale motorsportsforbund FIA. Porto banen (Circuito Urbano da Boavista) er dog ikke permanent, men en bybane, som åbnes ved særlige lejligheder, eksempelvis til en afdeling af WTCC i 2007.

Man må selvfølgelig heller ikke glemme Portugals nyeste motorsports-mekka Autódromo Internacional do Algarve ved byen Portimão på Algarvekysten, som netop er blevet indviet og har kostet et par hundrede millioner euro at bygge.

Banen i Algarve er godkendt til F1 løb ligesom Estoril var i sin tid inden en efter hvad de lokale siger 'nærig' ejer undlod at foretage opgraderinger til moderne F1 standarder. Bystyret i Cascais/Estoril forsøger stadig at 'opfinde' en fremtidssikret løsning for Estoril, men det er en anden historie.

FIA ETCC løb i Braga
Hvert år afholdes der ét såkaldt FIA European Touring Car Cup løb. Som altid i motorsport er klasse-betegnelserne så kryptiske at det kræver et nærmere studie at forstå meningen.

Først og fremmest er FIA ETCC løbet et Cup-løb (ikke en serie) åbent for biler fra hele 3 klasser:

  • Super 2000 (S2000)
  • Super Production
  • Super 1600 (S1600)

Sidste år blev Touring Car Cup løbet kørt i Saltzburg i Østrig (og vundet af danske Michel Nykjær), og det har tidligere været kørt i Italien og på Estoril i Portugal i 2006.

I 2009 køres FIA ETCC løbet i Braga i Nordportugal.

Touring Car motorsports-klasser
I Tyskland køres der DTM (Deutsche Tourenwagen Masters) med blandt andet den danske kører Tom Kristensen. Løbene er efterhånden blevet en kedelig affære med udelukkende Audi og Mercedes som deltagere. DTM har intet at gøre med ETCC.

I England findes under navnet British Touring Car Championship en racer-serie, som anvender de samme S2000 biler, som er tilladt i ETCC. Englænderne har dog ofte rattet i den 'forkerte' side, og som oftest er der få deltagere fra Storbritanien i ETC Cup løbet, som afholdes i Europa.

I mange andre europæiske lande køres der nationale Touring Car klasser. I Danmark hedder klassen Danish Touring Car Championship og køres nu under S2000 reglement.

De mest velhavende private kørere i de nationale Touring Car Championship klasser deltager sammen med fabriksteams (som ingen kan slå) i WTCC, som står for World Touring Car Championship. Danskeren Kristian Poulsen har blandt andet forsøgt sig, men det er meget dyrt og tidskrævende at fragte bil, reservedele, mekanikere osv rundt i Europa for slet ikke at tale om omkostningerne til deltagelse i de fire ud af 12 WTCC løb, som køres i Japan, Macau(Kina), Brasilien og Mexico.

S1600 biler findes der ikke så mange af, men klassen har en vis popularitet i Tyskland og Frankrig som 'billig-klasse' for unge kørere.

Super Production klassen er for biler produceret i minimum 2500 (ens) eksemplarer. Tuning er tilladt efter nærmere regler. For tiden er Honda Civic Type-R den hurtigste af de forholdsvis få Super Production biler.

Braga ETC Cup i oktober 2009
Der køres som altid i Touring Car regi to løb, og der kåres en vinder i alle tre klasser. FIA ETCC i Braga finder sted lørdag den 17. oktober 2009 på den 3 kilometer lange Vasco Sameiro bane ved Braga.

Se mere på European Touring Car Cup hjemmesiden. Kravet for at deltage er at kørerne har deltaget i mindst 50% af deres hjemlige Touringcar-serie løb. Vi opdaterer her, når vi ved hvilke danske racerkørere, som stiller op.

Allerede den 4-5 juli 2009 køres der i øvrigt en afdeling af WTCC på Estoril-banen ved Lissabon.

Track Day i Braga
Circuito Vasco Sameiro ved Braga er i høj grad en lokal bane drevet af byens enthusiaster.

Der afholdes ofte Track Day, hvor klubmedlemmer kan lufte deres private biler. Desuden findes ligesom i Cascais/Estoril/Lissabon området et stort antal ældre klassiske racerbiler, som klubmedlemmer hygger sig med på banen.

De ældre biler er billigere at holde kørende. Det går knap så stærkt, men fornøjelsen er lige så stor.

I Portugal er der næsten altid i veteranbilløb en håndfuld gamle Datsun 1200 med til start. Datsun 1200 findes i Portugal i alle mulige afskygninger endda af og til i den ultimative Datsun 1200 S1 udgave med hele 79 vilde heste. Årsagen er at netop Datsun 1200 modellen i 1960erne og 1970'erne blev samlet på en fabrik i Portugal, og der er stadig mange af bilerne som fungerer fint. Rust er heldigvis et mindre problem i Portugals klima.

Se video herunder fra klassisk motorløb i Braga:


Se også:
Kristian Poulsen kører WTCC i Portugal
Indvielse af ny Formel-1 bane på Algarve

Klik på følgende link for at se alle artikler om Motorsport i Portugal:
Motorsport i Portugal
(opdateres løbende)

Din vurdering:



Dansk Nytårs Gudstjeneste i Lissabon 10. januar

Opdateret 4. januar: Nytårsgudstjenesten 10. januar 2009 er desværre aflyst, da præstens kone er blevet alvorligt syg.

Præsten Ronald Pedersen, som er tidligere formand for DSUK (Dansk Kirke i Udlandet og Danske Sømandskirker i Fremmede Havne), holder Nytårs Gudstjeneste i Lissabon.

Gudstjenesten finder sted lørdag den 10. januar 2009 kl. 11.00 i "Tårnet" til William Branths lejlighed i Lissabon-bydelen Lapa (tæt på den danske ambassade) på adressen Rua dos Navagantes 5.5, 1200 Lapa.

Efter gudstjenesten er der kaffebord og frokost.

Af hensyn til pladsforhold og frokost, vil det være rart med tilmelding (uforpligtende) til William på mobil: 969734369.

Lejligheden er på 5. sal uden elevator, så hvis nogen er gangbesværet og har brug for hjælp, bør de sige til.

Herunder kort over Lissabon:


Se Større Kort

Din vurdering:



Flere Indlæg Næste side »