Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



december 2008 - Indlæg

Fodboldklubben Braga videre i UEFA Cup'en

På trods af at der stadig resterer én spillerunde i gruppespillet i UEFA Cup'en har Braga allerede kvalificeret sig til den såkaldte Round of 32 sammen med Wolfsburg og Milan.

Den gode nyhed for den fodboldglade nordportugisiske by blev en kendsgerning efter 1-2 resultatet i Holland over klubben Heerenveen med danske Kristian Bak Nielsen på holdet.

Fodboldklubben Braga's bedste resultat
Det hidtil bedste resultat i en international turnering var netop en plads i Round of 32 i UEFA cup'en i sæsonen 2007/2008, hvor Braga S.C. dog blev slået to gange af Werder Bremen.

Lodtrækningen til kampene i round of 32 finder sted den 19. december 2008 i den schweitziske by Nyon.

Se mere om kampene i UEFA gruppespillet 2008. På UEFA hjemmesiden kan ses den øjeblikkelige stilling i UEFA Cup grupperne. 

Braga Stadion
Braga S.C fodboldklubben er i øvrigt berømt for sit smukke fodboldstadion Estádio Axa, som har plads til godt 30.000 tilskuere. Braga stadion regnes for et af verdens smukkeste stadions.

Bystyret, som ejer det dyre stadion bygget til Euro 2004 europamesterskabet, er dog ikke helt enige i navnet. Så på rådhuset går Braga stadion under kælenavnet 'stenbruddet', hvilket ikke er tilfældigt da det bogstaveligt talt er sprængt ind i en klippe.

Braga S.C. fodboldklubben betaler efter sigende kun 500 euro om året i leje for 'stenbruddet', og derfor er det ikke faldet i god jord hos alle byrødderne at Braga S.C. har omdøbt stadion i forbindelse med en sponsoraftale med forsikringsvirksomheden Axa.

Et dansk konsulentfirma inden for vindteknologi var med til at rådgive om konstruktionen af Braga Stadion. Force Technology har med egen vindtunnel i København sørget for at man på Braga stadion ikke føler sig så vindblæst som på en gåtur i Ørestaden på Amager. Se også artikel i Ingeniøren.

Herunder youtube video med modeller og billeder fra Braga Stadion:


Din vurdering:



Jul i Europa - stort julearrangement for børn i Lissabon 6-19 december

Hele 23 ambassader fra Lissabon deltager i decembers store julearrangement for børn i den nye EU-bygning ved Cais de Sodré i Lissabon.

O Natal na Europa
O Natal na Europa betyder Julen i Europa. Fra den 6. til den 19. december 2008 er der mulighed for at blive introduceret til hvordan jul holdes i hovedparten af de europæiske lande.

Hvert af de 23 EU-landes ambassader har en stand herunder Danmark, Sverige og Finland. Standene er vidt forskellige, men lavet med det formål at introducere børnene (og deres forældre) til de enkelte lande - på den måde de enkelte ambassader selv har valgt.

Det er børnene som er i centrum på udstillingen O Natal na Europa, og derfor har julemanden naturligvis den største stand, hvor man blandt andet kan sidde og skrive til Pai Natal, som julemanden hedder på portugisisk.

Desuden er der en dedikeret spil og underholdnings-afdeling til ungerne, når den megen information om jul i Europa kræver adspredelse. På mange af udstillingens dage er der desuden teater (se program på Eurocid hjemmesiden nedenfor). Julemanden kommer også forbi forlyder det.

Udstillingen er arrangeret til fordel for Fundação do Gil, som blandt andet driver et børnehospital. Gil er en glad figur med meget korte ben og stort hoved, som kan ses i mange udgaver i forskellig størrelse på juleudstillingen.

Se mere om O Natal na Europa på EU's Eurocid hjemmeside (på portugisisk).

Åbningstider og entre
Julen i Europa udstillingen i EU's nye bygning ved Cais de Sodré har åbent fra 6. til 19 december fra klokken 10.00 til klokken 18.00.

En indgangsbillet koster 2 euro. Familier kommer ind for 8 euro. Der er kraftigt reduceret entre for skoler. Alle entré-indtægter går til Fundação do Gil.

Herunder kort over den sydlige del af Lissabon med Cais de Sodre metro-stationen, hvor tog afgår til Estoril og Cascais.

O Natal na Europa udstillingen afholdes i Centro de Informação Europeia Jacques Delors (Jacques Delors bygningen afmærket med blå pil), som ligger tæt på Cais de Sodré stationen.


Se større kort

Din vurdering:



Krydstogtskibe strømmer til Lissabon

Lissabon har i perioden januar 2008 til og med oktober 2008 da denne artikel blev skrevet haft besøg af 267 cruise skibe.

I alt har de mange krydstogtskibe medbragt 349.000 gæster til Portugals hovedstad heraf mange amerikanske turister, skrev Turismo de Portugal i oktober.

Totalt set fik Lissabon besøg af 308 cruise skibe i år 2008, hvilket var ny rekord.

De ofte meget store krydtogtskibe lagde til ved én af Lissabons 3 cruise terminaler:

  • Terminal de Cruzeiros da Rocha Conde de Óbidos
  • Terminal de Cruzeiros de Alcântara
    (også kaldet Docas området)
  • Terminal de Cruzeiros de Santa Apolónia
    (Lissabon centrum)

Cruise skibe på Tejo floden
For indbyggere på Lissabonkysten fra Lissabon til Cascais har cruise skibene været et endog meget hyppigt syn på Tejo-floden i sommeren 2008.

De besøgende krydstogtsgæster har naturligt nok som oftest kun besøgt Lissabon, men selv i kystbyen Cascais 35 kilometer vest for hovedstaden, har man kunnet mærke øget besøg af eftermiddagsgæster fra de mange krydstogtskibe.

Antallet af besøgende med krydstogtsskibe i Lissabon er steget med hele 44% i forhold til samme periode 2007. Se liste over alle cruise-skibe i Lissabon i 2008 (åbner som pdf) fra Lissabons havnemyndigheder.

Berømte krydstogtskibe i Lissabon i 2008
Det uden sammenligning mest berømte krydstogtsskib i Lissabon i 2008 var Queen Elizabeth 2, som besøgte Lissabon for sidste gang inden det omdannes til Hotel i Dubai. Lissabon blev besøgt på QE2's sidste krydstogt blandt andet fordi Portugals hovedstad faktisk er Queen Elizabeth 2 krydstogtsskibets 3. mest besøgte destination efter New York og Southampton.

Verdens største krydstogtsskib Indenpendence of the Seas var også på besøg i 2008 efter at skibet sneg sig under Storebæltsbroen på vej fra værftet i Finland med et en god meters penge mellem øverste mast og Storebæltsbroen.

Et andet berømt kæmpemæssigt krydstogtsskib på besøg i 2008 var Brilliance of the Seas, og cruise skibet forventes til Lissabon igen allerede den 17. december 2008 og igen i 2009.

Hertil kommer besøg i 2008 af et meget stort antal relativt 'små' krydstogtsskibe, som Costa Mediterranea, familie krydstogtskibet MS Ventura (med Scalextric racerbane) og Norwegian Jade, som også tidligere har besøgt Lissabon på krydstogt under navnet Pride of Hawai.

Til nytår 2008 / 2009 vil den spritnye Florida-baserede cruise skib MSC Fantasia ligge i Lissabon. Se video med MSC Fantasia herunder:

Din vurdering:



U-19 fodboldlandsholdet i pulje med Portugal

Det danske U-19 landshold trak Portugal, Grækenland og Tyrkiet til den såkaldte Championship elite-runde forud for EM i fodbold for U-19 landshold.

Kampene i Danmarks U-19 gruppe 3 spilles ifølge Tipsbladet fra den 23. til 28. maj 2009 i Portugal.

U-19 landsholdet kan kvalificere sig til EM for U-19 landshold i Ukraine i juli 2009 ved at blive enten nummer 1 eller 2 i gruppen.

På forhånd er Ukraine kvalificeret som værtsland. Se alle U-19 Championship Elite round grupperne på UEFA's hjemmeside.

Succes for U-17 landsholdet i Portugal
2-3 til Danmark i Portugal var de klassiske cifre (husk 10. september 2008) i første venskabskamp mellem de danske U-17 drenge og Portugals U-17 landshold.

Den anden kamp blev ligeledes vundet af Danmark, som scorede 2 mål mod Portugals ene.

Adventure racers fra Danmark på hård opgave
De mange adventure racing hold til Portugal Estoril XPD 2008 inklusiv to danske kom på en hård opgave med hagl, regn, blæst og temperaturer omkring 10-12 grader under Portugal Estoril XPD 2008, som sluttede den 4. december.

Normalt er Portugal varmere selv om vinteren, men moder natur tildelte området omkring Sintra, Cascais og Estoril en god gang dansk efterårsvejr med temperaturer omkring 10 grader netop som Estoril XPD 2008 blev afholdt.

De danske adventure racing hold klarede sig dog pænt og lå på sidstedagen til at slutte på en 7. og en 13. plads ud af de 31 hold, som var til start.

Herunder video med AdventureTeam.dk forud for Portugal Estoril XPD 2008:

Din vurdering:



Europas højeste juletræ i Lissabon

Europas højeste juletræ 2008 findes ifølge lokale portugisiske medier i Lissabon.

Det 44 meter høje træ (som er en stålkonstruktion) er dog ikke så højt som sidste år, hvor det stod i Porto og knejsede hele 76 meter.

Lissabon har normalt sit juletræ stående på Praca de Commercio pladsen, men i år er træet flyttet til Eduardo VII pladsen ved den store Marquis Pombal rundkørsel nord for det centrale Lissabon. Området ligger betydeligt højere end Baixa området med Praca de Commercio nede ved Teje floden.

Siden Lissabon lufthavn ligger tættere på Eduardo VII pladsen og juletræet i øvrigt er i flyenes indflyvningbane, må man derfor i år nøjes med en 44 meter højt træ med i alt 1.625.000 pærer.

Juletræet blev tændt den 22. november. Det forløb med en del dramatik da rester af fyrværkeriet, som blev affyret i anledning af indvielsen af træet, faldt ned blandt tilskuere og gav nogen af de mange tusinde tilskuere forbrændinger.

Juletræet er sponseret af virksomheden Zon, som er en aflægger af Portugal Telecom. Portugal Telecom eller i daglig tale PT svarer til det danske TDC aka Tele Danmark. 

Se Youtube video med Europas højeste juletræ 2008 herunder:


Se også:
Europas højeste juletræ i Porto 2007
Verdens højeste flyden juletræ i Brasilien
Jul i Portugal

Din vurdering:



Julemanden på portugisisk

Julemanden hedder i Portugal Pai Natal (jule-far) og ser ud som han gør i de nordiske lande.

Papai Noel i Brasilien
I Brasilien derimod hedder julemanden Papai Noel, som nærmest kan oversættes med far Noah. I Brasilien ligner julemanden også sig selv, men har dog ofte knap så varmt tøj, som er lavet af silke, da Brasilien ved juletid er i den varme sommermåned december.

Julemanden får i Portugal hjælp af jesusbarnet eller på portugisisk Menino Jesus med alle gaverne. I Brasilien ved børnene selvfølgelig at julemanden bor i Grønland og ikke i Finland eller Lapland, som nogen i Portugal og andre lande tror.

I Brasilien går julemanden nogen steder rundt og putter slik og godter i børnenes sko, som de har stillet udenfor inden julemanden kommer forbi den 25. december om morgenen. Andre steder i Brasilien får børnene ligesom de fleste steder i Portugal gaver den 24. december om aftenen.

I Portugal kommer julemanden ned gennem skorstenen og lægger gaverne under juletræet eller i sko ved pejsen. Børnene i Brasilien hænger sokker op ved vinduet eller døren til gaver for mange steder i Brasilien har man ikke nogen skorsten. Forældrene i Brasilien har gemt gaverne inde i huset, og visse steder er der tradition for at børnene først får gaverne, når de har lavet morgenmad til forældrene om morgenen den 25.

I Portugal ønskes 'Feliz Natal' eller 'Boas Festas', mens man i Brasilien oftest siger 'Boas Festas', som kan oversættes med god ferie eller god fest. Der er i Brasilien fyrværkeri i de større byer juleaften den 24. december.

Oplysninger om julemanden i Brasilien og Portugal er fundet på nettet og specielt for Brasiliens vedkommende er der mange vidt forskellige traditioner inspireret af USA og Europa herunder ikke mindst Portugal.

Verdens største flydende juletræ i Brasilien
I Rio de Janeiro i Brasilien blev verdens største flydende juletræ tændt den 29. november 2008.

Herunder Youtube video fra Lagoa Rodrigo de Freitas, som er en stor sø i den sydlige del af Rio:


Relaterede artikler:
Jul i Portugal
Jul og Nytår på Madeira
Vejret i Rio de Janeiro

Din vurdering:



Billig flybillet til Algarve i Portugal - ny rute med Norwegian

Norwegian har annonceret at flyselskabet åbner nye ruter heriblandt ruten København-Faro(Algarve).

Der er tale om en særdeles billig flybillet til Algarve i Portugal med det norsk-ejede flyselskab. Priserne hos Norwegian starter ved 498 kroner for en enkeltbillet, men man skal dog forvente at det ikke er mulig at købe de billigste billetter til Portugal med mindre man er i meget god tid.

Nye ruter fra København og Aalborg med Norwegian
Norwegian tilbyder desuden billig flybillet til følgende nye destinationer:

  • København-Pisa
  • København-Prag
  • København-Krakow
  • København-Amsterdam
  • København-Budapest
  • København-Edinburgh
  • København-Faro i Algarve
  • København-Paris
  • København-Palma
  • København-Split
  • København-Heraklion
  • Aalborg-Malaga

Norwegian ruten København-Faro starter 4. april 2009
De billige flybilletter til Faro i Portugal kan købes allerede nu, men ruten åbner først den 4. april 2009 (og her er prisen 1.558 kroner for billigste flybillet).

Rejser man med Norwegian den 11. april, (set på nettet per 3. november 2008) fås den billigste flybillet til Faro for de annoncerede 498 kroner.

Norwegian flyver både frem og tilbage til Algarve hver lørdag med afgang 13.40 fra København. Fra Faro afgår Norwegian flyet 17.40 lokal tid og er i København 22.50.

Norwegians billige flybilletter til Faro vil dog som regel løbe op i mellem 1400 og 2000 kroner for en returrejse, idet de billigste billetter ikke udbydes på returrejsen fra Faro til København.

En pris på omkring 1400 kroner for en returbillet med fly til Faro i det sydlige Portugal er dog absolut rimeligt. Se mere på den nye Norwegian hjemmeside.

Norwegian konkurrent til Transavia
Med lanceringen af det billige fly til Faro tager Norwegian konkurrencen op med flyselskabet Transavia, som allerede har åbnet en billig-rute til Faro kort efter at ssterling instillede flyvningerne til Portugal.

Transavia har to ugentlige afgange til Faro i Portugal onsdag og lørdag med returfly samme dage. De billigste flybilletter hos Transavia til Faro i Portugal koster fra 835 kroner for en enkeltbillet. En billig flybillet fra København til Faro og retur kan købes fra 1630 kroner.

Se mere om de billige billetter på Transavia.

Alle priser er set på Transavia's og Norwegian's hjemmesider den 3. november 2008.

Se også:
Find billig flybillet med Momondo flysøgemaskinen
Find billig billeje

Din vurdering:



Casino Estoril afholder pokerturnering 12-16 februar 2009

Pokerfeberen er også kommet til Portugal, og hvilket sted er bedre at afholde pokerturnering end på Europas største Casino i Estoril vest for Lissabon.

Fra den 12 til den 16. februar 2009 går det løs når Betsson samler op mod 500 af de dygtigste pokerspillere fra ind og udland.

Præmiesummen angives at online poker og casino-virksomheden Bettson til at ville nå op omkring 1 million US $.

For at lokke folk til at spille er det muligt for selv uøvede pokerspillere at kvalificere sig, men regn med at det bliver dyrt! Mere information om kvalifikation til pokerturnering i Estoril på Betsson hjemmesiden.

Casino Estoril
Det store casino i Estoril blev bygget før krigen og er blandt andet berømt for 'vist nok' at være romanforfatter Ian Flemings inspirationskilde til Casino Royale, som var den første bog, hvori commander James Bond alias agent 007 medvirker.

Casino Estoril markedsføres som værende det største casino i Europa. Der spilles et stort udvalg af traditionelle casino-spil på Estoril herunder baccaret, roulette, poker, blackjack m.v. Der er desuden op mod 1200 kasino-automater i Estoril. Som noget specielt portugisisk spilles der på Estoril casino 'Banca Francesa', som er et meget simpelt terningspil, som er let at lære.

Det store casino har kapacitet til at huse kongresser og konferencer. Der er desuden løbende flot opsatte danseshows og ofte besøg af berømte entertainere og musikere.

Casino Estoril er et meget afslappet casino, men man skal dog nok lade kondiskoene blive i ferielejligheden for at være sikker på at komme ind. Det berømte casino på Lissabonkysten er desuden relativt billigt så længe man undlader at spille. En aftenforestilling med middag kan ofte fås fra omkring 50 euro per kuvert. 
Se mere på Casino Estoril hjemmesiden.

Kendt kinesisk ejer af Casino Estoril
Estoril Casino ejes sammen med et casino i Lissabon og et casino på Algarve af casino holdingselskabet Estoril Sol, som kontrolleres af Hong Kong kineseren Stanley Ho. Ho går for at være den rigeste mand i casino-mekkaet Macau tæt på Hong Kong i Kina. Macau er en tidligere portugisisk koloni.

87-årige Stanley Ho er oprindeligt fra den tidligere britiske koloni Hong Kong og har med en utrættelig energi og sans for penge opbygget et imperium inden for blandt andet ejendomshandel og spillevirksomhed.

Forretningerne i Asien strækker sig i stor udstrækning også til Europa. Stanley Ho er én af Asiens rigeste mænd og har modtaget hædersbevisninger i både Portugal og England.

Fra tid til anden har der været rygter om at Casino Estorils ejer har forbindelser til organiseret kriminalitet, men der har aldrig været afgørende beviser. Se eksempelvis den engelske avis The Times artikel om Stanley Ho's støtte til Oxford Universitetet i England.

Den foretagsomme og dygtige kineser er æresdokter ved Universitetet i Macau, og i oktober 2008 fik han af borgmester Antonio d’Orey Capucho (borgmester for Cascais og Estoril) en gade opkaldt efter sig i Estoril ved navnet Avenida Dr Stanley Ho.

Herunder video fra Estoril og Cascais:



Se også:
Nightlife i Estoril og Cascais

Din vurdering:



Årets Fodboldspiller i Europa 2008 blev Cristiano Ronaldo

UPDATE 12. januar 2009: Cristiano Ronaldo vandt den prestigefulde titel FIFA World Player of the Year 2008.

Som ventet løb Cristiano Ronaldo med den prestigefylde Bollon d'Or 2008 titel, som på dansk oversættes med Årets Fodboldspiller i Europa.

Nummer to blev Lionel Messi, som er argentiner og spiller for Barcelona.

Tredjepladsen løb spanske Fernando Torres fra Liverpool med. Pointfordelingen fra de 96 fodboldjournalister, som vælger Årets Spiller i Europa 2008 var overbevisende i Cristianos favør:

  1. Ronaldo 446 point
  2. Messi 281 point
  3. Torres 179 point

Sidste år fik Cristiano Ronaldo 277 point og dermed en andenplads efter brasilianeren Kaká med 444 point, mens Messi fik 255 point. Se alle kandidaterne og mere om prisen Årets Fodboldspiller i Europa 2008.

Cristiano Ronaldo vist ud i Premier League kamp
Årets fodboldspiller i Europa prisen gives for at være den bedste spiller i Europa, og de professionelle fodboldspillerne i de store europæiske klubber havde allerede valgt Christiano som deres kandidat med tildelingen af prisen som FIFPro World Player of the Year 2008.

Prisen gives ikke for fair play og det er måske heldigt nok. Cristiano Ronaldo blev som bekendt udvist i premier league kampen for nyligt mellem Manchester United og Mancehster City for at spille for meget 'håndbold'.

Herunder fan-video med nogen af grundene til at Cristiano Ronaldo er Årets Fodboldspiller i Europa 2008:

Se også:
UEFA hjemmesiden med mere om Årets Spiller i Europa 2008 prisuddelingen.

Din vurdering:



Le Mans Serie løb i Portimao på Algarvekysten 2. august 2009

Sommeren 2009 giver mulighed for at kombinere solferien med en stor motorsportsoplevelse i Portugal.

Le Mans Serien kommer den 2. august til Algarve, og uanset hvor man er på ferie på Algarvekysten i det sydlige Portugal, kan man køre til banen på max halvanden time såfremt man undgår de værste køer.

Le Mans Serien til Algarve
Le Mans serien udspringer af 24 timers løbet i byen Le Mans, som har været kørt siden 1923 med pause under 2. verdenskrig og under en fransk generalstrejke i 1936. Til forskel fra det klassiske Le Mans løb i Frankrig er Le Mans serien et 'normalt' racerløb over en distance på 1.000 kilometer. Se mere om klasserne i Le Mans Serien.

Den 13-14. juni 2009 køres 24 timers løbet i Le Mans i Frankrig. Næste løb for Le Mans bilerne er den 2. august 2009 på den nye Algarve-bane. Løbet i Algarve bliver i øvrigt specielt derved at der køres om aftenen.

Den nyligt indviede racerbane ved Portimão i Algarve repræsenterer private investeringer på omkring 200 millioner euro. På trods af finanskrise ser det ud til at Autodromo International Algarve er godt igang med at få slået sit navn fast i motorsportskredse.

Se mere om Algarve Motor Park på racerbanens hjemmeside. Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side