Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Billig flybillet til Algarve i Portugal - ny rute med Norwegian

Norwegian har annonceret at flyselskabet åbner nye ruter heriblandt ruten København-Faro(Algarve).

Der er tale om en særdeles billig flybillet til Algarve i Portugal med det norsk-ejede flyselskab. Priserne hos Norwegian starter ved 498 kroner for en enkeltbillet, men man skal dog forvente at det ikke er mulig at købe de billigste billetter til Portugal med mindre man er i meget god tid.

Nye ruter fra København og Aalborg med Norwegian
Norwegian tilbyder desuden billig flybillet til følgende nye destinationer:

  • København-Pisa
  • København-Prag
  • København-Krakow
  • København-Amsterdam
  • København-Budapest
  • København-Edinburgh
  • København-Faro i Algarve
  • København-Paris
  • København-Palma
  • København-Split
  • København-Heraklion
  • Aalborg-Malaga

Norwegian ruten København-Faro starter 4. april 2009
De billige flybilletter til Faro i Portugal kan købes allerede nu, men ruten åbner først den 4. april 2009 (og her er prisen 1.558 kroner for billigste flybillet).

Rejser man med Norwegian den 11. april, (set på nettet per 3. november 2008) fås den billigste flybillet til Faro for de annoncerede 498 kroner.

Norwegian flyver både frem og tilbage til Algarve hver lørdag med afgang 13.40 fra København. Fra Faro afgår Norwegian flyet 17.40 lokal tid og er i København 22.50.

Norwegians billige flybilletter til Faro vil dog som regel løbe op i mellem 1400 og 2000 kroner for en returrejse, idet de billigste billetter ikke udbydes på returrejsen fra Faro til København.

En pris på omkring 1400 kroner for en returbillet med fly til Faro i det sydlige Portugal er dog absolut rimeligt. Se mere på den nye Norwegian hjemmeside.

Norwegian konkurrent til Transavia
Med lanceringen af det billige fly til Faro tager Norwegian konkurrencen op med flyselskabet Transavia, som allerede har åbnet en billig-rute til Faro kort efter at ssterling instillede flyvningerne til Portugal.

Transavia har to ugentlige afgange til Faro i Portugal onsdag og lørdag med returfly samme dage. De billigste flybilletter hos Transavia til Faro i Portugal koster fra 835 kroner for en enkeltbillet. En billig flybillet fra København til Faro og retur kan købes fra 1630 kroner.

Se mere om de billige billetter på Transavia.

Alle priser er set på Transavia's og Norwegian's hjemmesider den 3. november 2008.

Se også:
Find billig flybillet med Momondo flysøgemaskinen
Find billig billeje



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)