Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Europas højeste juletræ i Lissabon

Europas højeste juletræ 2008 findes ifølge lokale portugisiske medier i Lissabon.

Det 44 meter høje træ (som er en stålkonstruktion) er dog ikke så højt som sidste år, hvor det stod i Porto og knejsede hele 76 meter.

Lissabon har normalt sit juletræ stående på Praca de Commercio pladsen, men i år er træet flyttet til Eduardo VII pladsen ved den store Marquis Pombal rundkørsel nord for det centrale Lissabon. Området ligger betydeligt højere end Baixa området med Praca de Commercio nede ved Teje floden.

Siden Lissabon lufthavn ligger tættere på Eduardo VII pladsen og juletræet i øvrigt er i flyenes indflyvningbane, må man derfor i år nøjes med en 44 meter højt træ med i alt 1.625.000 pærer.

Juletræet blev tændt den 22. november. Det forløb med en del dramatik da rester af fyrværkeriet, som blev affyret i anledning af indvielsen af træet, faldt ned blandt tilskuere og gav nogen af de mange tusinde tilskuere forbrændinger.

Juletræet er sponseret af virksomheden Zon, som er en aflægger af Portugal Telecom. Portugal Telecom eller i daglig tale PT svarer til det danske TDC aka Tele Danmark. 

Se Youtube video med Europas højeste juletræ 2008 herunder:


Se også:
Europas højeste juletræ i Porto 2007
Verdens højeste flyden juletræ i Brasilien
Jul i Portugal



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)