Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Danmark - Portugal: VM lodtrækning i håndbold

Danmark skal møde Portugal i to VM Playoff kampe i kvindehåndbold. Kampene mellem Danmark og Portugal spilles i juni 2009, og den samlede vinder kvalificerer sig direkte til VM i Kina i 2009.

De danske håndboldkvinder med træner Jan Pytlick i spidsen udtrykte efter gårdsdagens lodtrækning stor glæde over at skulle møde useedede Portugal. Portugal debuterede ved det netop afholdte EM i Makedonien, men formåede ikke at gå videre fra den indledende runde efter store nederlag til Norge, Ukraine og Spanien.

De portugisiske håndboldkvinder havde ellers overraskende kvalificeret sig til EM ved ganske overbevisende at slå Polen i to kvalifikationskampe.

Særligt de portugisiske bagspillere Alexandrina Barbosa og Juliana Sousa er de drivende kræfter på det portugisiske kvindelandshold, der er teknisk dygtigt.

Drama før lodtrækningen
Forud for lodtrækningen udspillede der sig et mindre drama, idet der pludselig opstod tvivl om hvorvidt Danmark med sin 11. plads ved EM skulle placeres i første seedningslag, som en 11. plads normalt burde give adgang til efter de hidtidige regler. Det Europæiske Håndboldforbund besluttede nemlig i stedet ganske overraskende at der skulle trækkes lod om hvorvidt Danmark eller Hviderusland, der blev nr. 12, skulle placeres i første eller andet seedningslag. Denne lodtrækning faldt dog heldigt ud for Danmark. Hviderusland trak nitten, og må ud i play off-kampe mod de stærke Rumænske håndboldkvinder.

Lodtrækningen udløste følgende VM playoff-kampe i kvindehåndbold:

Danmark-Portugal

Slovakiet-Ungarn

Sverige-Montenegro

Serbien-Tyskland

Kroatien-Frankrig

Hviderusland-Rumænien

Makedonien-Østrig

Ukraine-Holland

VM i Kina afholdes i perioden 28. november - 13. december 2009.
Det er blot anden gang i historien at VM i kvindehåndbold afholdes uden for Europa.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)