Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Benfica i UEFA Cup turneringen med ryggen mod muren

UPDATE: Benfica er ude af UEFA Cup turneringen efter at have tabt til Metalist.

Benfica møder den 18. december ukrainske Metalist i UEFA Cup turneringen i Lissabon. Lige som for danske FCK i UEFA Cup gruppe G er kravet en sejr for at gå videre til næste runde. 

Den stolte Lissabon-klub Benfica klarer sig i øjeblikket forrygende i den hjemlige turnering, som i år 2008/2009 sæsonen kaldes Sagres-ligaen.

Målfest på Madeira
Senest blev det bevidst på Madeira, hvor de røde fra Lissabon lammetævede stakkels Maritimo, som normalt ikke er noget dårligt hold.

Havde Madeira guvernør og selvbestaltede 'økonge' gennem en menneskealder Alberto João Jardim vidst det, havde han nok ikke været at finde på tilskuerpladserne. Madeiras stolthed Maritimo tabte til Benfica med 6 mål mod 0 - det vil man sent glemme på Cristiano Ronaldos fødeø.

Benfica fører da også midt i december 2008 Sagres ligaen i Portugal med 25 point for 11 kampe, hvilket er komfortable 5 point foran hovedfjenden FC Porto, som dog kun har spillet 10 kampe. Se den øjeblikkelige stilling i Sagres ligaen på fodboldavisen A Bola (bolden).

Dårlig performance i UEFA Cup af Benfica
På trods af hjemlig succes er det faktisk gået rigtigt dårligt for Benfica i 2008 i international sammenhæng.

Mens Sporting og Porto er videre i Champions League sammenhæng, og selv den lille klub Braga fra Nordportugal har kvalificeret sig videre fra UEFA Cup gruppespillet i gruppe E, er Benfica nærmest i en umulig situation før torsdagens kampe i gruppe B i UEFA Cupen.

Benfica er bundprop i gruppe B med kun ét point for 3 kampe. Se stillingen på UEFA hjemmesiden.

Kravet for videre deltagelse er derfor ikke blot en sejr til Benfica, men samtidig skal Olympiacos og Hertha Berlin spille uafgjort i Grækenland for at Benfica har en chance i UEFA Cup gruppe B. Og som om det ikke var nok skal Benfica med al sandsynlighed vinde med en betragtelig margin for at kunne gøre sig nogen forhåbninger om at gå videre.

Fra UEFA gruppe B er allerede kvalificeret Galatasaray og Benficas modstander Metalist fra Ukraine. Olympiacos med 3 point står til at vinde den 3. adgangsbillet til næste runde, men Hertha Berlin med 2 point kan med sejr over den græske klub overtage pladsen.

Kampen Benfica-Metalist spilles den 18. december kl. 20.45 dansk tid.

FCK København kan stadig kvalificere sig
FCK København møder allerede onsdag den 17. december 2008 Club Brugge på udebane i gruppe G kl. 20.45.

Kravet til FCK er en sejr, som vil give den københavnske klub 3. pladsen efter St. Etienne og Valencia i UEFA gruppe G.

Se også:
UEFA Cup turneringens kampe og resultater



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)