Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Lissabon nytårsaften 2009

Har man endnu ingen planer for nytårsaften i Portugal, byder hovedstaden Lissabon på oplevelser for enhver smag.

Nytårsaften i Lissabon

Fyrværkeri i Lissabon
Bystyret i Lissabon er vært på Praça do Comércio i centrum med et stort fyrværkerishow og efterfølgende koncert.

Arrangementet nytårsaften i Lissabon hedder Lisboa Noite de Estrelas og starter allerede klokken 22, hvor Sérgio Godinho går på scenen.

Sérgio Godinho er poet, musiker, komponist og sanger og selvom Sérgio er årgang 1945 er han fortsat én af Portugals kendteste pop-musikere. Han tager tilskuerne med gennem Portugals nyere musikhistorie og spiller naturligvis også egne numre.

Når klokken slår 2009 bliver et 17 minutter langt fyrværkeri sat igang, og derefter omkring kl. 00.30 spiller det kendte hip-hop band Da Weasel på Praça do Comércio.

Nytårsfyrværkeri i Parque das Nações
Samtidig vil der i Nationernes Park i det gamle EXPO-98 område være fest og fyrværkeri ikke mindst for at tiltrække gæster til Oriente-bydelens mange restaurationer.

Casino'et  Nationernes Park er også med til at sætte gang i nytårsfesten. Der er nytårsshow med fri entré på Casino Lisboa til Aréna Lounge med Xutos & Pontapés samt DJ Rui Remix. Man skal dog være 18 år for at komme ind.

Vasco da Gama broen pyntet til Nytår
Fra Expo-området vil man kunne se den flot pyntede Vasco da Gama bro over Tejo-floden. Der vil være såkaldt 'piromusical' omkring nytår. Fyrværkeriet kaldes også O Espectáculo "Alegria" og går igang klokken 00.00 den 1. januar 2009.

Nytårsaften i Lissabon
Lissabons mange restauranter glæder sig til en heftig omsætning nytårsaften.

Der er utrolig mange muligheder for at indlede 2009 på festlig vis i Lissabon, og det er bedst at bestille god tid i forvejen.

Nectar Wine Bar Middelhavsbuffet og Vinaften nytårsaften
På den kendte Néctar Wine Bar i Lissabon centrum (Baixa) kan man eksempelvis tilmelde sig til Nytårsaftens Vinaften 2008/2009, hvor buffet'en indeholder følgende lækkerier:
(for at undgå fejl, har vi ikke oversat menu'en)

Forretter

Selection of Portuguese Cheeses (Nisa, São Jorge, Seia)
Selection of Black Pork “Enchidos”, Traditional Smoked Pork Sausages
Red Bell Pepper Salad with Oreganos
Green Asparagus with Eggs and Coriander
“Seia” Curd Cheese Salad
Stew Beans with Prawns “Fisher-Man Style”

Fisk

Gratin “Bacalhau”, Cod Fish

Kød

Black Pork Loin with Rosemary and Mashed Potatoes

Desserter

Passion Fruit Mousse
Pineapple
Nuts and Raisins
Italian Style Chocolate Cake

Hvidvine

Vinha do Putto, 2006 (Bairrada)
Qta. dos Cozinheiros, Maria Gomes, 2005 (Beiras)

Rødvine

CSE Reserva, 2004 (Douro)
Quinta dos Roques 2006 (Dão)
Monte do Castanheiro, 2005 (Alentejo)

Dessertvine

Qta. do Valdoeiro Late Harvest 2003
Grahams Fine Ruby Port

Nytårsbrus

At Midnight – Campolargo (Bairrada)

Prisen for herlighederne er 75 euro per person, mineralvand og kaffe inkluderet.
Se mere på Nectar Wine Bar hjemmesiden.

Relaterede artikler:
Nytår 2009 på Algarvekysten
Portvinsaften i Lissabon

Jul og Nytår på Madeira



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)