Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Naturoplevelser på Madeira Walking Festival 13-17 januar 2009

Besøgende på blomsterøen Madeira vil midt i januar 2009 kunne tage del i Madeira Walking Festival - eller på dansk: Madeira Vandre Festival.

Vulkanøen Madeira er berømt for sine levada'er (vandingskanaler) som blev konstueret til at lede vand fra den nordlige regnfulde del af øen til den sydlige tørre del. Levar betyder 'at bære' på portugisisk.

Der er over 2500 kilometer levada på Madeira, og ved siden af de gamle vandføringssystemer er der stier, som i dag bruges flittigt af turister på vandretur. Maderias store højdeforskelle byder på meget varierede naturoplevelser, og de fleste vælger at starte vandreturen et godt stykke over havets overflade.

Vandreture for begyndere og øvede
Der vandres naturligvis hele året på Madeira, men i de 5 dage i januar 2009 bliver der gjort lidt ekstra ud af at arrangere spændende ture - alle med guide.

De uøvede kan nøjes med 2 kilometer. Er man mere hårdfør og ikke utilpas med højder, arrangeres der under Madeira Walking Festival ture på helt op til 14 kilometer. De fleste vandreture er dog på 5-8 kilometer. Se hele programmet på Madeira Walking Festival hjemmesiden.

Se også: Levadavandring med lokal guide på Madeira

Herunder en flok spanske turister på levada-vandring:


Madeira populær for solhungrende nordeuropæere
Madeira har i mange år været en populær vinterferie-destination for skandinaver med behov for en pause fra den nordiske grå vinter.

Øen Madeira har ingen naturlige strande, og af samme årsag har den yngre del af de nordiske turister i stor udstrækning foretrukket andre feriedestinationer som eksempelvis Tyrkiet eller den spanske solkyst.

Natteliv på Madeira
Madeira tiltrækker sjovt nok mange unge fra Portugal og Spanien, som ikke finder at 'de gamle' skal have øens naturoplevelser for sig selv. Det giver et ret livligt natteliv i Funchal, som mange danske, norske og svenske turister over 40 aldrig rigtig opdager eksisterer. 

Madeira har faktisk også fået et par sandstrande - ganske vist med indført sand. Se mere om den nyeste strand på Madeira. Vil man have den ægte vare ligger solskinsøen Porto Santo med omkring 9 kilometer sandstrand små 50 kilometer fra Madeira. Porto Santo med daglig færgeforbindelse til Madeira har også en golfbane.

Herunder en spansk youtube video fra Madeiras natteliv:

Se også:
Columbus Festival på Porto Santo
Funchal på Madeira
Vejret på Madeira



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)