Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Nytår 2009 på Algarvekysten

Algarvekysten er ved nytårstid som regel et par grader eller tre varmere end Lissabon, og antallet af solskinstimer er også omkring 20% højere.

Nytårsfesterne og det varmere klima får hvert år et stort antal portugisere til at valfarte til ferieparadiset Algarve, som ved nytårstid har mærkbart færre turister end om sommeren. Specielt Albufeira er populær blandt de unge.

Nytår 2008/2009 på Algarve fejres med en bred palet af events på de kendte feriesteder. Her er et udpluk:

Nytår i Albufeira
I Albufeira vil der traditionen tro være nytårsfyrværkeri på Praia dos Pescadores, og i år spiller det engelske band UB40 (tophit: Red Red Wine) i de første timer af 2009. Inden da er der koncert med de portugisiske bands Rosa og Um Segredo Fechado.

Nytår i Loulé
Efter festfyrværkeri på Praça do Mar (Quarteira) spiller den kendte og meget populære portugisiske sanger David Fonseca. Inden klokken slår 12 er der fra ca. 22.30 opvisning af truppen Deolinda.

Nytår i Faro
Algarves administrative hovedby Faro vil ved årsskiftet 2008/2009 afholde gadefest på Largo São Francisco. Der vil være portugisiske DJ's og musikere og naturligvis fyrværkeri i store mængder, som starter omkring kl. 23.45.  

Nytår i Vila Real de Santo António
På den østlige del af Algarve, som mange fastboende ynder at kalde 'det bedste Algarve', er der i Vila Real de Santo Antonio mulighed for blandt andet at høre den portugisiske gruppe Anjos på Praça Marquês de Pombal.

Nytår i Lagos
På gaden Avenida dos Descobrimentos i Lagos spiller DJ Frank Maurel fra klokken 23 til 3 om morgenen kun afbrudt af nytårsfyrværkeri 2009.

Se også:
Kort over Algarvekysten
Nytårsaften 2008/2009 i Lissabon



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)