Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






USA's førstehund måske 'portugisisk'

Familien Obama er ved at flytte ind i Det Hvide Hus efter at Barack Obama i 2008 blev valgt til USA's 44. præsident. Hans tiltrædelse finder sted den 20. januar 2009.

Inden da skal Barack Obama udvælge sit politiske team, og det er allerede faldet på plads.

USA's førstehund
En anden vigtig post er dog stadig i spil. Obama familien står for at skulle vælge familiehund - eller 'førstehund', som man med lidt god vilje også kan kalde job-beskrivelsen.

Én af Obama familiens børn har problemer med allergi, og det har indnævret feltet af hunderacer, som kan komme på tale.

Opløbet består nu kun af to racer, hvoraf den ene faktisk er et gadekryds.

Man vil på TV udsendelser med billeder fra Det Hvide Hus i nærmeste fremtid kunne opleve én af følgende hunde, som præsidentens hund:

  • Labradoodle - der som navnet antyder er en krydsning mellem en puddel og en labrador.
    Hunden er i øjeblikket den 8. mest populære i USA, og selv om pudlen ikke altid får så meget respekt er en en labrapoodle ifølge American Kennel Club en ideel familiehund. Pelsen er desuden nem at pleje og udløser få allergiske reaktioner.
  • Portugisisk Vandhund eller på amerikansk Portuguese Water Dog (PWD).
    En PWD ligner faktisk også lidt en puddel, men det skal man ikke lade sig narre af. Hunden er utrolig hårdfør og intelligent. Den kan også godt være lidt stædig og er desuden meget omgængelig. Portugisisk Vandhund stammer fra Portugal og blev i gamle dage brugt som arbejdshund på fiskerbådene, hvor den var med til at holde vagt og hente fisk, som faldt i vandet. Legenderne i Portugal beretter endda om at hunde på fiskerbådene kunne medvirke til at redde overbord-faldne fiskere.  

Se mere om valget af 'USA's førstehund' på American Kennel Club hjemmesiden.

Se også artikel fra 26. februar: Beslutning om USA's førstehund endnu ikke taget.

Det er i øvrigt ikke første gang at en portugisisk vandhund får en chance for at betræde de bonede gulve i Washington. Præsident J. F. Kennedys bror Ted havde også i mange år en Portuguese Water Dog ved navn Splash.

Artikler om portugisisk vandhund:
Portugisisk vandhund - fiskernes bedste ven - med billeder
Portugisiske vandhunde giver opvisning i Portimão



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)