Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Lissabon vært for Portugals største feriemesse BTL 2009

Udstillingscenteret FIL ved Oriente stationen lægger haller til den store BTL (Bolsa de Turismo Lisboa) messe fra 21. til 25. januar 2009.

BTL er et udstyrstykke, hvor såvel portugisiske som udenlandske udstillere forsøger at overgå hinanden i opfindsomhed på farvestrålende stande.

BTL for branchefolk
For turistbranchen i Portugal er BTL i Lissabon et vigtigt event, som lokker repræsentanter fra udenlandske rejseselskaber herunder fra Skandinavien til Lissabon.

På BTL 2009 kan folk fra rejsebranchen i 3-4 store messehaller møde repræsentanter fra portugisiske hoteller, flyselskaber, vingårde, lokale turistråd, kommercielle seværdigheder og turudbydere i de tre portugisiske hovedområder Portugal, Azorerne og Madeira.

Portugals største feriemesse er åben for branchefolk den 21. og 22. januar og for alle den 23. til 25. januar.

På åbningsdagen vil Portugals økonomiminister holde tale kl. 15.00.   

BTL åben for offentligheden
Det er 21. gang at der afholdes turistmesse i Lissabons FIL udstillingscenter i Parque das Nações (det gamle Expo-98 område).

BTL er i en liga, hvor selv Bella Center feriemesserne i København har svært ved at følge med, men turisme betyder også mere for Portugal end for Danmark.

Der er mange udstillere - rigtig mange. Flere af regionerne i Portugal gør meget ud af deres stande, og udvalget af forskellige tilbud er enormt. Selv om man ikke netop står for at at skulle købe rejse kan der sagtens laves en spændende tur med familien ud af et besøg på BTL 2009.  

Som regel er de udenlandske udstillere samlet i én hal. Der vil ligesom sidste år være besøg fra et stort antal afrikanske lande. Brasilien og Spanien, som traditionelt tiltrækker mange portugisiske turister, vil være repræsenteret med to af de største udenlandske stande.

Glem kantinerne, som findes i hver hal. Sideløbende med feriemessen afholdes nemlig i en selvstændig hal den kulinariske messe 'Iberisk Gastronomi Uge'.

Entre til feriemessen er 5 euro per person. En familie på 4 er 14 euro. Studerende og pensionister er 2,50 euro.

BTL 2009 er åben for offentligheden 23-25 januar fra kl. 10.00 til kl. 20.00 alle dage bortset fra lørdag, hvor der er åbent til kl. 22.00.

Se mere om BTL feriemessen på FIL centrets hjemmeside, hvor man også ved at søge også (med lidt tålmodighed) kan finde en udstiller-liste.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)