Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






F1 test i Algarve uden Ferrari og BMW

Ferrari's F1 team havde meldt afbud, men F1 bilerne fra Toyota, Renault, McLaren-Mercedes, Toro Rosso og Williams var på plads i årets første store F1 test, som blev afholdt på den nye bane Autodromo de Algarve.

Den nye racerbane var dog så kold og våd at ingen af de fremmødte F1 teams fik lejlighed til at skrue de hurtigste 'slick' dæk på bilerne, som i 2009 sæsonen efter 11 års fravær igen er tilladt.

Ferrari F1 team forudså vejret
Det italienske Ferrari F1 team havde set i vejrudsigten at Algarve ville blive småvåd i den 3. uge i januar og blev derfor hjemme for at udføre test på Ferraris egen Mugello F1 bane i Italien.

Også BMW F1 holdet valgte at teste i Spanien i stedet for Portugal - nærmere bestemt Circuito Ricardo Tormo banen ved Valencia.

Succes for Algarve Motor Track
Samlet set fik fem F1 teams ud af de otto nuværende 2009 F1 teams hjulene på asfalten i Portugal, og det må betegnes som en stor succes at hovedparten af verdens dyreste racing teams valgte at besøge Algarve Motor Park. Det tegner indtil videre særdeles godt for F1 fremtiden i Algarve - måske en dag med mulighed for et F1 Grand Prix i Portugal.

Det sidste og niende F1 team i sæsonen 2009 hedder Forca-India Mercedes. Det indisk ejede team er opbygget omkring det gamle Spyker F1 team og vil anvende Mercedes motorer (tidligere kørte man med Ferrari motor). Forca-India raceren forventes præsenteret i marts 2009.

Nye 2009 F1 racere præsenteret i Algarve af Renault og Williams
Flere af F1 sportens stjerner var til stede i Algarve herunder den regerende verdensmester Lewis Hamilton, McLaren-Mercedes og hans største rival Fernando Alonso, Renault.

Testen i Algarve sidst i januar var desuden rammen om præsentationen af den nye Renault R29 F1 racer og Williams FW31 F1 racer, som anvender Toyota motorer.

Bedste tid fra ukendt F1 kører
Racerkøreren Timo Glock var uheldig i sin Toyota med nyudviklet motor, som meget usædvanligt for en Toyota brød i brand under testen. Det var dog ingen større skade, og efter 1/2 times pause kunne banen åbnes igen.

Testens største overraskelse stod den forholdsvis ukendte Torro Rosso kører Sebastien Buemi for. Med hurtigste tid drog Torro Rosso køreren fordel af at være heldig med det ustadige vejr på banen under tidtagningen.

Alle kørerne var enige om, forlyder det i internationl motorsportspresse, at den spritnye Algarve-bane ved Portimão er spændende og teknisk svær med skrappe stigninger og hurtige sving.

Årets første F1 Grand Prix køres i Australien på Albert Park Lane banen i Melbourne 27-29 marts 2009.

Herunder video fra testen i januar 2009 på Algarve F1 banen:

 



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)