Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






God billig vin fra Portugal - ifølge Wine Enthusiast

Det amerikanske vin-magasin Wine Enthusiast med tilhørende hjemmeside har kåret de 100 bedste vine i år 2008 til en pris af maksimalt 15 amerikanske dollars (omkring 90 kroner).

Wine Enthusiast medarbejdere smagte i 2008 i jagten på god billig vin omkring 11.000 forskellige vine under 15 US$.

Best Buy 2008
Herfra blev udvalgt 744 vine, hvor pris/kvalitets-forholdet var godt. Af disse gode billige vine blev de 100 bedste medtaget på Wine Enthusiast Best Buy 2008 liste.

Fire portugisiske vine var at finde blandt de 100 bedste vine i den prismæssigt billige kategori.

Alle fire Portugal-vine befandt sig i øvrigt blandt de 20 bedst placerede.

Portugals måske bedste billige vine er lige nu:

  1. Quinta do Casal Branco 2004 Ribatejo - plads nummer 3, pris 10$ i USA
  2. J. & F. Lurton 2005 Barco Negro (Douro) - plads nummer 9, pris 12$ i USA
  3. Dao Sul 2004 Quinta do Gradil (Estremadura) - plads nummer 14, pris 12$ i USA
  4. Companhia das Quintas 2005, Morgado Santa Catherina (Bucelas) - plads nummer 16, pris 14$ i USA

I Danmark kan man købe Quinta do Casal Branco 2006 hos Vinport i Espergærde for 69 kroner flasken.

Se hele Best Buy 2008 listen fra Wine Enthusiast (åbner som pdf).

2008 godt eksportår for portugisisk vin
Året 2008 blev et godt år for de portugisiske vinproducenter idet omsætningen blev øget på de vigtige markeder i USA, Brasilien, Canada, Asien, Norge, Sverige og England.

De eneste markeder som stod stille var med præsidenten for Instituto da Vinha e do Vinho i Portugal egne ord salget af vin i supermarkeder i England samt det relativt lille og svære marked i Danmark.

Udviklingen skal ses i lyset af at producentlande som Spanien og Frankrig oplevede store problemer med afsætningen på eksportmarkederne i år 2008.

Se også:
Portugisisk vin på 3. plads i 2008 hos Wine Spectator
Vin fra Portugal


Publiceret feb 24 2009, 02:22 af Sean Dahl
Emner: ,

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)