Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



marts 2009 - Indlæg

Verdens rigeste 2009 ifølge Forbes - rigeste mand i Portugal igen Americo Amorim

Hvert år opgør Forbes Magazine en liste over verdens rigeste.

Se også: Verdens rigeste 2010 ifølge Forbes.

For at skille fårene fra bukkene medtager Forbes kun dollar-milliardærer, dvs. folk med en personlig formue på mindst 1 milliard amerikanske dollars svarende til små 6 milliarder danske kroner.

Siden sidste års opgørelse er antallet af milliardærer målt i US$ faldet betragteligt fra 1125 til 793.

Verdens rigeste Top 10 i 2009
Top 10 listen over verdens rigeste 2009 ser således ud:

  1. William Gates II (Microsoft grundlægger) 40 milliarder US$
  2. Warren Buffet (finansguru og storinvestor) 37 milliarder US$
  3. Carlos Slim Hélu (mexikansk forretningsmand) 35 milliarder US$
  4. Lawrence Ellison (IT selskabets Oracles grundlægger) 22,5 milliarder US$
  5. Ingvar Kamprad (Ikea grundlægger) 22 milliarder US$
  6. Karl Albrect (Aldi grundlægger) 21,5 milliarder US$
  7. Mukesh Ambani (indisk forretningsmand) 19,5 milliarder US$
  8. Lakshmi Mittal (indisk forretningsmand) 19,3 milliarder US$
  9. Theo Albricht (Aldi grunbdlægger) 18,8 milliarder US$
  10. Armancio Ortega (Zara grundlægger) 18,3 milliarder US$

Verdens rigeste har også mærket økonomien stramme til. Eksempelvis er Bill Gates formue faldet fra 58 til 40 milliarder kroner. Selv investor-legenden Warren Buffet har måttet konstatere enorme tab på aktier i størrelsesordenen 25 milliarder dollars. Se artikel i Jyllandsposten om milliarderne, som forsvant ud i den blå luft i år 2008. 

Rigeste i Portugal
den portugisiske forretningsmand og storproducent af kork-produkter Americo Amorim er igen i år at finde på Forbes Listen som nummer 183 med en formue på 3,3 milliarder US$. I 2007 opgørelsen fra Forbes var Americo Amorim nummer 132.

  • Americo Amorim - 183 på The World's Billionaires 2009 med 3,3 milliarder US$
  • José Berardo - 701 på The World's Billionaires 2009 med 1 milliard US$

Se de to portugisiske milliardærer, som ikke længere kan kalde sig dollar-milliardærer på 2008 listen over The World's Billionaires.

Rigeste i Skandinavien
Danmark

  • Kjeld Kirk Kristiansen (Lego ejer) - 318 på The World's Billionaires 2009 med 2,1 milliarder US$
  • Niels Peter Louis-Hansen (Coloplast ejer) - 701 på The World's Billionaires 2009 med 1 milliard US$

Bemærk at eksempelvis Mærsk Mckinney Møller ikke er medtaget af opgørelsesmæssige årsager.

Norge

  • Stein Erik Hagen (Rimi grundlægger og forretningsmand) - 196 på The World's Billionaires 2009 med 3,1 milliarder US$
  • Olav Thon (investeringer i fast ejendom) - 334 på The World's Billionaires 2009 med 2 milliarder US$
  • Kjell Inge Røkke (forretningsmand primært shipping og fødevarer) - 468 på The World's Billionaires 2009, 1,5 milliarder US$
  • Arne Wilhelmsen (grundlægger Royal Carribean) - 701 på The World's Billionaires 2009 med 1 milliard US$

Sverige

  • Ingvar Kamprad (Ikea grundlægger) - 5 på The World's Billionaires 2009 med 22 milliarder US$
  • Stefan Persson (H&M ejer) - 18 på The World's Billionaires 2009 med 14,5 milliarder US$
  • Hans Rausing (Tetra-Laval ejer) - 35 på The World's Billionaires 2009 med 10 milliarder US$
  • Birgit Rausing (Tetra-Laval ejer) - 39 på The World's Billionaires 2009 med 9,9 milliarder US$
  • Antonia Johnson (Axel Johnson Group ejer) - 105 på The World's Billionaires 2009 med 4,8 milliarder US$
  • Liselott Persson (H&M ejer) - 334 på The World's Billionaires 2009 med 2 milliarder US$
  • Fredrik Lundberg (L.E. Lundbergforetagen AB ejer) - 397 på The World's Billionaires 2009 med 1,8 milliarder US$
  • Gustaf Douglas (grundlægger AB Latour låse-virksomhed) - 559 på The World's Billionaires 2009 med 1,3 milliarder US$
  • Thomas Sandell (fund manager, investeringer) - 701 på The World's Billionaires 2009 med 1 milliard US$

Finland

- ingen finske dollar-milliardører på Forbes 2009 listen.

Island

  • Bjorgolfur Thor Bjorgolfsson (investor) - 701 på The World's Billionaires 2009 med 1 milliard US$

På trods af voldsomme tab i Island i 2008 har Bjogolfssons forretninger i Rusland og England fortsat milliardværdier.

Se hele Forbes Listen 2009 på Forbes.com .

Din vurdering:



Honda Insight 2009 - test ny hybridbil fra Honda og vind 5.000 euro i Portugal

Den nye Honda Insight blev præsentet hos Honda forhandlerne den 12. marts 2009 i Portugal.

Honda Insight 2009 er en ny hybridbil og en direkte konkurrent til Toyota Prius, som med sit lidt buttede design langt fra er nogen skønhedsåbenbaring.

UPDATE: Honda Insight er fra oktober 2009 i Danmark til priser fra 299.900 kroner excl. levering.

Prøv en ny Honda Insight og vind 5.000 euro
Honda vil gerne sælge flere biler i Portugal.

For at sælge dem, må kunderne prøve dem, og for at lokke kunderne ind til Honda forhandlerne vil Honda Portugal i perioden 12-31 marts 2009 sætte Honda produkter for 5.000 euro (gavekort) på højkant blandt prøvekørere af nye Honda biler (ikke kun Honda Insight modellen). Der er desuden 9 gavekort på 1.000 euro. Se mere om kampagnen på www.hondadesonhos.com.

På hybridsiden har Honda Civic IMA Hybrid allerede haft en vis succes på det portugisiske marked. Toyota Prius har dog foreløbig langt bedre fat og eksempelvis har den kommunale forvaltning i Cascais vest for Lissabon en hel lille flåde af Toyota Prius hybrid-biler.

Ny Honda Insight med økonomi og stil
Når en bil skal indeholde to motorer (en elmotor og en benzinmotor) og plads til 5 passagerer bliver formen og dermed bilens design underlagt flere restriktioner end normalt.

Honda har stået med samme designopgave som Toyota, men er tilsyneladende sluppet heldigere fra den.

Den nye Honda Insight ligner nærmest en blanding af den nye Opel Insignia og den nye Honda Accord. I forhold til Toyota Prius, som endnu er den eneste konkurrent i klassen for hybridbiler, virker Honda Insight væsentlig mindre 'buttet' og mere dynamisk i designet.

Herunder video med amerikansk test af ny 2009 Honda Insight:


 

Ny Honda Insight billigere en Toyota Prius
Selv om de to hybridbiler Toyota Prius og Honda Insight 2009 ligner hinanden og begge er hybridbiler, er der store forskelle mellem dem.

Honda Insight er billigere og har på trods af hybridteknologi en mere simpel opbygning. Honda'en ligner med andre ord mere en normal bil i forhold til Toyota'en, som i mange detaljer er ret futuristisk. Flere af Honda Insights kabinedetaljer, eksempelvis rattet, stammer fra Honda Civic.

Toyota Prius er absolut ingen sportsvogn, og det er Honda Insight heller ikke, men flere testkørere roser den nye Honda Insight for at give megen køreglade på trods af at den faktisk er lidt langsommere end den lidt kraftigere og i øvrigt også indvendigt større Toyota Prius.

Se test med Honda Insight 2009 herunder, hvor testkøreren først kører Honda Insight super økonomisk, og derefter som medarbejdere ved bilmagasiner normalt udfører tests med relativ tung speederfod uden hensyn til økonomien.




Pris på Honda Insight
I Portugal markedsføres Honda Insight i marts 2009 til 19.990 euro eller små 150.000 danske kroner. Det er rigtig billigt og på linje med den billigste Mini samt lidt dyrere end Hondas egen Honda Civic Hybrid. Oven i prisen kommer dog leveringsomkostninger, men den samlede pris vil ikke overstige 21.000 euro i Portugal. Til sammenligning koster en BMW 118d små 33.000 euro svarende til godt 245.000 kroner.

Prisen på en Toyota Prius er i billigste version i Portugal er små 27.000 euro svarende til godt 200.000 kroner.

Når hybridbiler i Portugal ikke er dyrere, skyldes det at det portugisiske afgiftssystem for biler tilgodeser lille udledning af Co2.

En Toyota Prius udleder 109 gram per kilometer, mens den nye Honda Insight udleder mellem 101 og 105 gram Co2 per kilometer.

Danske priser på hybridbiler
En Toyota Prius koster i Danmark i billigste udgave den fyrstelige sum af 395.000 kroner med metallak og nummerplader. Til gengæld er den halvårlige ejerafgift kun 260 kroner.

For samme pris kan man i Danmark købe en BMW 118d, som kører næsten ligeså langt på literen og har plads til 4-5 personer på kortere ture. Den lille nye BMW med præstige-emblemet er på trods af dieselmotor kvik og sportslig og udleder kun 119 gram Co2 per kilometer.

Man skal være meget miljøbevidst for at købe en Toyota Prius i Danmark. 

Honda Insight til Danmark?
Honda Danmark har intet meldt ud om, hvorvidt, hvornår og til hvilken pris den nye Honda Insight eventuelt kommer til Danmark. En Honda Insight pris vil sandsynligvis lande på omkring 320.000 kroner.

I øjeblikket findes Honda Insight kun på Honda importørens hjemmeside som en nyhed fra biludstillingen i Paris i år 2008.

Den danske Honda importør har endda valgt ikke at hjemtage Honda Civic Hybrid, som også går under navnet Honda Civic IMA (Integrated Motor Assist).

Se mere om Honda Insight 2009-2010 og andre Honda hybridbiler på Hondas internationale hjemmeside (tager lidt tid at loade, men det er værd at vente på).

Se også:
Det portugisiske afgiftssystem på biler favoriserer grønne biler med lille Co2 udledning

Din vurdering:



Trans Avia udlodder gratis flybilletter

Det hollandsk-fransk ejede Trans Avia, som flyver fra København til Faro i Algarve, udlodder indtil 31. marts 2009 25 gange to gratis flybilletter til en Transavia destination efter eget valg.

Den relativt beskedne kampagne er Trans Avias svar på mere aggressive tiltag fra flyselskaberne SAS og Norwegian. Søg Trans Avia.

SAS tilbud på billige flybilletter
Det hårdt prøvede danske luftfartsselskab SAS er i marts 2009 gået i frontalangreb på hovedkonkurrenten Norwegian, som med billige flybilletter presser SAS på mange traditionelle SAS destinationer fra primært Københavns lufthavn.

SAS har sat 650.000 billetter betragteligt ned, og de gode tilbud på flyrejser dækker også det meste af Sydeuropa, dog ikke Portugal, hvortil SAS ikke flyver.

SAS kampagnen løber indtil 15 marts, og rejsen skal foretages mellem 15. april og 15. juni 2009

Norwegian tilbud på billige flybilletter i marts 2009
Det norsk-ejede flyselskab Norwegian har blandt andet følgende at byde på medio marts 2009:

København-Oslo fra 199 kroner
København-Stockholm fra 199 kroner
København-Malaga fra 599 kroner
København-Nice fra 311 kroner
København-Algarve/Faro fra 599 kroner

Søg Norwegian flybilletter

Travelstart tilbud måske billigere
Selvom de store flyselskaber i København i marts 2009 har gode tilbud, kan det ske at andre udbydere af flyrejser faktisk er billigere.

Den 11. marts 2009 kunne vi for eksempel på Travelstart.dk finde en returbillet fra København til Malaga (afgang lørdag 16. maj 2009 - hjemrejse lørdag 23. maj 2009) til en totalpris på 1.292 kroner. Dette Travelstart tilbud var i forhold til luftfartselskaberne absolut konkurrencedygtigt. 

Hos SAS kostede den billigste returbillet med afgang/hjemkomst på de samme dage i alt 1.927 kroner, men afgangen var dog lidt senere på dagen fra Malaga til København. 

Hos Norwegian kostede en returbillet København-Malga-København på de samme datoer 2.129 kroner.

Bestilte man hos Trans Avia var den samlede pris 297,39 euro for den samme flyrejse København-Malaga-København svarende til 2.215 danske kroner.

Alle ovenstående priser på flybilletter blev set på nettet den 11. marts 2009.

Afprøv Travelstart søgemaskine til billige flybilletter herunder

Din vurdering:



Portugal to pladser op på FIFA verdensranglisten i marts 2009

UPDATE: FIFA verdensrangliste - november 2009

Der er ingen væsentlige ændringer på FIFA ranglisten udover at Portugal nu er nummer 10 blandt verdens bedste fodboldnationer.

Det er stadig langt fra Portugals niveau i 2007, hvor landsholdet i længere tid svingede mellem en 6 og en 8 plads poå FIFA ranglisten.

Portugals bedste placering på FIFA ranglisten er nummer 4, som blev opnået i 2001 og endnu en gang i starten af 2002.

FIFA ranglisten for marts 2009 er som følger:

  1. Spanien - 1666 piont
  2. Tyskland - 1366 point
  3. Holland - 1317 point
  4. Italien - 1284 point
  5. Brasilien - 1260 point
  6. Argentina - 1219 point
  7. Kroatien - 1169 point
  8. Rusland - 1128 point (én plads op)
  9. England - 1083 point (én plads ned)
  10. Portugal - 1025 point (2 pladser op)

Se også: Fodboldnyt fra Portugal i marts 2009

Dårligste placering for Danmark på FIFA ranglisten nogensinde
Danmark residerer på en 38. plads hos FIFA og har dermed tabt 4 pladser på marts 2009 FIFA ranglisten. Det er i øvrigt ny bundrekod for det danske landshold i FIFA rangliste sammenhæng.

Norge er nummer 45 og fejrer dermed marts 2009 på FIFA ranglisten med en forbedring på hele 11 pladser. Det skal tilføjes at sidste måneds FIFA rangliste var Norges næstdårligste nogensinde med en 56. plads - kun overgået med en 59. plads måneden før.

Sverige holder status quo med en 25. plads.

Se også: FIFAs hjemmeside

Din vurdering:



Se storke i Portugal - direkte 24 timer i døgnet på webcam

Det portugisiske el-distributionsselskab REN har ferierende gæster på mange af sine master i sommerhalvåret.

Gæsterne er allerede ankommet fra Afrika, og siden der er tale om hvide storke, er de højstbeliggende 'ferieboliger' meget eftertragtede.

Storkene sætter en relativ stor rede sammen på toppen af masterne, som let kan rage 30-40 meter op i luften.

Det er et ret specielt syn, når man som dansker første gang ser nogen af de mange tusinde storke, som hvert år besøger Portugal. 

Storke på Web-cam
Avisen Publico og REN er i marts 2009 gået sammen om at sende direkte internet-TV non-stop fra én af storkerederne på toppen af en elmast.

Siden hedder Cegonhasnaweb (portugisisk for 'storke på weben') og ligger på Publicó's server. Se storkene live .

Såfremt siden ikke blænder op med billede af reden med det samme, kan det hjælpe at trykke F5 (for refresh). Dobbeltklikker man på storkefar (eller mor) får man storke live på hele sin skærm (fjernes igen med Esc-knappen). Vi håber at vi senere på sæsonen kan rapportere om yderligere trængsel i reden.

Se storke i Portugal 
Nu er det ikke alle storke i Portugal, som kun er feriegæster.

Omkring en fjerdedel af de elegante fugle vælger at blive i Portugal vinteren over, fortrinsvis i de sydlige dele af landet. Resten tager hvert år flyveturen til Afrika, og zoologerne mener også at kunne fastslå at en del flyver til Asien over Bosporusstrædet.

I alt mener man at der i 1994 var godt 3.000 storkepar i Portugal. Tallet er siden steget og i en optælling fra år 2005 blev antallet af storkereder vurderet til at være knap 7.700. Hele 82% af rederne findes i den sydlige del af landet primært i Alentejo.

Tager man en tur fra Lissabon til Algarve med tog, kan man næsten være sikker på at se mange storke på vej gennem vådområderne omkring Comporta syd for Lissabon.

Herunder youtube video med storke i Fronteira området tæt på grænsen til Spanien 200 kilometer øst for Lissabon.


Se mere om fugleliv i Portugal:
Vilde flamingo'er i Portugal

Din vurdering:



Priser på mobilsamtaler stiger i Portugal

Landets største mobilselskaber har sat deres takster op.

Allerede den 1. marts 2009 lagde TMN ud og snart fulgte Vodafone og Optimus efter med prisstigninger på mobilsamtaler for portugisiske kunder på omkring 2,5%.

Visse abonnementsformer er dog udeholdt af prisstigningerne.

TMN (Telecomunicações Móveis Nacionais) er Portugals førende mobilskab og ejes af Portugal Telecom (PT). TMN sidder på over 50% af mobiltelefoni-markedet i Portugal.

Andre mobil-operatører i Portugal
Langt de fleste mobiltelefoner i Portugal fungerer som pay-as-you-go dvs. uden abonnement.

Blandt Portugals billigste operatør-selskaber finder man lavprisselskabet Uzo, som også er ejet af PT. Per 10. marts 2009 kostede et minuts samtale på Uzo 0,162 Euro svarende til 1,20 kroner. Såfremt man indbetalte 15 euro, kunne man dog tale for 0,122 euro svarende til 91 øre i minuttet i 30 dage.

Phone-ix ejes af det portugisiske postvæsen CTT. Tjenesten blev oprettet i slutningen af 2007 og giver rabat på samtaler til andre Phone-ix kunder.

Rede4 svarer til Uzo idet Rede4 er et lavprisselskab ejet af Optimus. Også Vodafone har et lavprisselskab ved navn Vodafone Directo.

Et lidt mindre selskab er Talk Talk Mobile, som ejes af britiske The Phone Warehouse.

Prisstrukturerne er lidt af en jungle, så det kan godt betale sig at shoppe lidt rundt, hvis man som nytilkommer til Portugal har brug for en mobiltelefon.

Se også: Mobiltelefoni i udlandet bliver billigere (fra august 2008)

Din vurdering:



Nissan overvejer at placere batteri-produktion til elbiler i Portugal

Den store Nissan-Renault koncern er stærkt involveret i udviklingen af fremtidens elbiler.

Nissan har været relativt sent ude i forhold til mærkerne Honda og Toyota, som med deres Honda Civic Hybrid og Toyota Prius modeller allerede har hybrid-biler (el og benzin), som kan købes af forbrugerne.

Hverken Toyota eller Honda kan dog endnu byde på fuldt elektriske biler, og ingen af de nuværende modeller kan lades op i en stikkontakt.

Opladning foregår ved hjælp af bremseenergi og egen motorkraft, og besparelserne er dermed relativt begrænsede.

Project Better Place
Portugal har i lighed med Danmark og Israel forpligtet sig til at bygge et stort antal ladestationer til elbiler. Inden år 2012 skal der efter planen stå 1300 ladestationer rundt omkring i Portugal. Ladestationerne er en del af den såkaldte Project Better Palce aftale, som har til formål at udvikle grøn elbaseret transport.

Én af medunderskriverne af Project Better Place aftalen er netop bilproducenten Nissan-Renault.

Nissan har i øjeblikket ingen elbil, men foretager eksperimenter med den nye teknologi i blandt andet den lille charmerende Nissan Cube, som endnu ikke sælges officielt i hverken Danmark eller Portugal.

Nissans chefer ofte i Portugal 
Den øverste ledelse i Nissan-Renault med den karismatiske Carlos Ghosn i spidsen er ofte i Portugal blandt andet fordi Nissan hyppigt anvender Estoril racerbanen ved Lissabon som præsentationsbane for nye modeller.

En ny batteri-fabrik repræsenterer en investering på 300-400 millioner euro og skal af transportmæssige årsager ligge tæt ved havet. Fabrikken forventes at ville kunne beskæftige omkring 300 mennesker.

Portugals regering håber på at afgørelsen om hvor batteri-fabrikken skal ligge falder ud til Portugals fordel. Der er dog fortsat flere lande i spil, når Nissan inden for et år eller halvanden skal afgøre, hvor fabrikken skal ligge.

Nissan i Portugal
Nissan har faktisk tidligere haft fabrikker i Portugal.

I 1960'erne og 1970'erne blev der i Portugal blandt andet produceret Datsun 1200 modeller. Datsun var dengang Nissans europæiske brand, men bilerne var ofte de samme, som i Japan. Nissan har siden 1934 heddet Nissan i Japan.

Som et resultat af produktionen kører der i Portugal et meget stort antal gamle Datsun rundt, hvoraf en del anvendes til billigt motorløb for ældre biler.

Din vurdering:



CL kampe Bayern Munchen-Sporting og Porto-Atlético

Se også: Kvartfinaler og resultater i CL slutspillet 2009

UPDATE: 11 marts 2009: FC Porto er fortjent videre til kvartfinalerne i Champions League efter en velspillet, men målløs kamp hjemme mod Atlético Madrid. Se kommentar på TV2.

UPDATE 10. marts 2009: Sporting blev ydmyget med resultatet 7-1 til Bayern Munchen. Kun João Moutinhos enlige mål for Sporting formåede at skabe et lyspunkt ved stillingen 4-1. Se João Moutinhos kommentarer på Goal.com.


Sporting Lissabon besøger den 10. marts Bayern Munchen i Champions League i ottendedelsfinale returkampen, som med al sandsynlighed bliver Sportings farvel til Champions League turneringen for denne gang.

Sporting skal indhente et 0-5 nederlag hjemme i Lissabon for at gå videre til CL kvartfinalen, og det er højst urealistisk mod Bayern Munchen, som godt kan ligne en vinder af Champions League.

Kampen går igang 20.45 i Tyskland.

CL kamp FC Porto mod Atlético Madrid
For storklubben FC Porto er det udsigt til CL kvartfinaleplads, hvis målet holdes rent i onsdagens kamp mod Atlético.

Den nordportugisiske tidligere vinder af Champions League med træner José Mourinho ved roret i sæsonen 2003/2004 har et udmærket 2-2 CL resultat med fra Spaniens hovedstad før returkampen den 11. marts 2009 i Porto.

CL kampen Porto-Atletico går igang 19.45 lokal tid i Portugal (20.45 dansk tid).

Kommentarer i pressen før CL kampene
Den spanske træner Abel Resino, som siden 2009 har stået for ledelsen af Atlético Madrid står til at blive fastansat, hvis Atlético vinder over Porto eller på anden måde kvalificerer sig videre til kavartfinalen i Champions League. Se mere på Goal.com. Resino har selv tidligere været målmand for netop Atlético. Trænerjobbet i Madrid er 49-årige Resinos første topjob som træner - og foreløbig er han altså blot på prøve.

Mission Impossible er karakteristikken mange sportsmedier giver Sporting Lissabons chancer mod Bayern Munchen den 10 marts 2009.

Din vurdering:



WTCC 2009 resultater i Brasilien

Portugals WTCC kører Tiago Monteiro åbnede 2009 WTCC serien med en 8. plads i første løb som bedste resultat.

Sent søndag den 8. marts blev han dog fradømt sit ene point i WTCC mesterskabet for at have overhalet under en periode med safety car på banen. Samme straf overgik Nicola Larini på 5. pladsen i løb 1 på Curitiba banen i Brasilien.

Danske Kristian Poulsen blev i sæsonens første WTCC løb henholdsvis nummer 20 og nummer 18 efter udmærkede trænings-tider, men med knap så godt et resultat i løbets indledende kvalifikation.

Herunder opdateres resultater og WTCC stilling for 2009 sæsonen, hvor både Danmark og Portugal har én kører i WTCC.

Resultat WTCC løb på Curitiba i Brasilien 8. marts 2009
Vinder race 1: Yvan Muller fra Team Seat Sport i en Seat Leon TDi
2. plads race 1: Jordi Gene fra Team Seat Sport i en Seat Leon TDi
3. plads race 1: Rickard Rydell fra Team Seat Sport i en Seat Leaon TDi
Tiago Monteiro fik en 8. plads men blev tildelt 30 strafsekunder og dermed ingen point
Danske Kristian Poulsen blev skuffende nummer sidst på plads nummer 20 i race 1

Vinder race 2: Gabriele Tarquinifra Team Seat Sport i Seat Leon TDi
2. plads race 2: Rickard Rydell fra Team Seat Sport i en Seat Leon TDi
3. plads race 2: Jordi Gene fra Team Seat Sport i Seat Leon TDi
Tiago Monteiro blev nummer 12 i andet løb i sin Seat Leon TDi fra Team Seat Sport
Kristian Poulsen blev nummer 18 i sin BMW 320si i sit nye Liqui Moly Team Engstler

Seat fører overbevisende efter første afdeling i konstruktørernes WTCC mesterskab foran BMW (BMW 320si), Lada (Lada 110 2,0) og Chevrolet (Chevrolet Cruze LT).

TV WTCC: Eurosport 2 fra 16.45

Herunder youtube WTCC video med hollænderen Tom Coronel under kvalifikation til WTCC løbet i Brasilien:



WTCC løb på Puebla banen i Mexico 22. marts 2009 
Vinder race 1: 1. Rickard Rydell fra Team Seat Sport i Seat Leon TDi
2. Augusto Farfus BMW Team Germany i BMW 320si +1.508secs
3. Andy Priaulx BMW Team UK i BMW 320si +1.986secs
4. Yvan Muller Seat Sport i Seat Leon TDi +4.620secs
5. Jorg Muller BMW Team Germany i BMW 320si +5.717secs
6. Gabriele Tarquini Seat Sport i Seat Leon TDi +9.473secs
7. Jordi Gene Seat Sport i Seat Leon TDi +19.399secs
8. Nicola Larini Chevrolet i Chevrolet Cruze +22.794secs
Kristian Poulsen i BMW 320si, Danmark nåede kun 1/2 omgang og Tiago Monteiro, Portugal blev skuffende nummer 11 i sin Seat Leon TDi.

Vinder race 2: 1. Yvan Muller Team Seat Sport i Seat Leon TDi
2. Andy Priaulx BMW Team UK BMW 320si +0.459secs
3. Rickard Rydell SEAT Sport SEAT Leon TDi +1.240
4. Augusto Farfus BMW Team Germany BMW 320si +1.973secs
5. Sergio Hernandez BMW Team Italy-Spain BMW 320si +5.819secs
6. Alex Zanardi BMW Team Italy-Spain BMW 320si +6.281secs
7. Jordi Gene SEAT Sport SEAT Leon TDi +11.755secs
8. Gabriele Tarquini SEAT Sport SEAT Leon TDi +12.189secs

Kristian Poulsen udgik i løb2 efter 7 omgange og Tiago Monteiro på første omgang.
WTCC TV: Eurosport fra 18.45 (løb1) søndag 22. marts, Europsport fra 22.30 (løb2) søndag 22. marts

Din vurdering:



Europa Tour golfturnering Estoril Open 2-5 april 2009

Portugals næststørste golf-event er Estoril Open, som traditionen tro afholdes i foråret.

Indtil videre er der så vidt vides primo marts 2009 ingen danskere tilmeldt, men det kan sagtens nå at ændre sig.

Se også: Gratis adgang for tilskuere til Estoril Open

Turneringen, som er en del af Europatouren, spilles i 2009 på den kendte Oitavos bane et par kilometer vest for Cascais.

Tidligere vindere inkluderer franskmanden Grégory Bourdy (2008), spanieren Pablo Martin (2007) og ikke mindst Paul Broadhurst fra England, som vand Estoril Open i både 2006 og 2005.

Estoril Open 2009 Europa Tour turneringen har i 2009 pengepræmier på i alt 1.250.000 euro.

The Race to Dubai
Europatouren har i 2009 et lidt andet præmie-format end tidligere.

Som sædvanligt spilles de første turneringer i 2009 Europatouren uden for Europa, ofte sammen med andre internationale turneringer.

Det nye er at istedet at belønne spillerne efter Order of Merit, vil man i 2009 belønne de 15 bedste Europatour golfspillere med en samlet præmiesum på 10 millioner euro, som kaldes The Race to Dubai - idet Dubai World Championship turneringen afslutter Europatouren 19-22 november 2009.

Ud af de 10 millioner euro vil årets bedste spiller målt på indtjening på Europatouren få yderligere 2 millioner, mens de resterende 8 millioner fordeles blandt de 14 resterende spillere.

Yderligere vil den bedste spiller målt på indtjening modtage et European Tour 'frikort' til de næste 7 år.

Se mere om Race to Dubai 2009.

Madeira Open 19-22 marts med Mads Vibe-Hastrup
(UPDATE 17. marts: Mads Vibe alligevel ikke med på Madeira)
For Europas bedste golfspillere markerer årets 16. Europa Tour turnering den første på europæisk jord.

Madeira Open 2009 har Mads Vibe-Hastrup på deltagerlisten. Mads har tidligere boet i Portugal vest for Lissabon, men er nu flyttet hjem til Danmark igen. Se mere på Mads Vibe-Hastrups egen hjemmeside.

UPDATE 17. marts: Fra Danmark deltager derimod Jeppe Huldahl.

Europa Tour programmets Madeira Open 2009 er én af de mindre turneringer på Europa Touren med kun 700.000 euro i pengepræmier.

Se også: Golfrejser til Portugal.

Portugals største golfturnering Portugal Masters
Den største golfturnering på portugisisk jord er Portugal Masters, som i 2009 afholdes 15-18 oktober på Victoria banen ved Vilamoura på Algarvekysten.

Portugal Masters turneringen har pengepræmier på 3 millioner euro. 

Europatour turneringer aflyst
Finanskrisen har også ramt golfsporten.

To events er allerede aflyst i 2009 kalenderen. Det gælder Indian Masters ved Delhi og English Open på Englands sydvestligste spids Cornwall (St. Mellion).

Danske Anders Hansen vandt sensationelt den sjette Europa Tour turnering i 2009 Joburg Open i Sydafrika i januar 2009.

Herunder det første slag (Robert Karlsson) i årets Race to Dubai 2009 European Tour, som begyndte allerede i november med HSBC Champions turneringen i Kina:

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »