Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Golfrejser til Portugal - gratis transport af golfudstyr - rabat hos TAP på surferudstyr

Engelske golfturister vil i maj og oktober 2009 gratis kunne medtage deres golfudstyr, hvis de flyver med selskaberne Jet2, Thompson eller Monarch fra Storbritanien til Faro lufthavnen i Algarve.

Kampagnen er sat i søen med støtte fra Algarves Turistorganisation, som gerne ser at flere britiske gæster booker golfrejser til Algarve.

I marts måned vil golfspillere i mere end 250 engelske og skotske golfklubber blive gjort opmærksomme på tilbuddet om gratis transport af køllerne til Faro lufthavn.

Gratis transport af golfudstyr med TAP fra Danmark
Gratis transport af golfudstyr tilbydes allerede af Portugals nationale luftfartsselskab TAP på ruten fra København til Lissabon. Også på TAP ruten fra Oslo til Lissabon, ruten Stockholm til Lissabon og på alle andre TAP ruter, hvor der ikke er code-share med andre flyselskaber, kan man få golfudstyret gratis med i flyet.

TAP har dog en begrænsning på 15 kilo per golftaske, og hver passager kan kun medbringe én gratis golftaske. Vægt over 15 kilo koster de sædvanlige takster for overvægt i bagagen, som hos TAP per marts 2009 var 15 euro per kilo.

50% rabat på transport af surferudstyr med TAP
Gratis golfudstyr på rejser med TAP har været en succes, og i samme turistvenlige stil er der i 2009 introduceret en rabatordning for surfingfolket.

Førhen kostede transport (en enkeltbillet) hos TAP med surfbrædt/bodyboard 75 euro ekstra inden for Europa. Prisen er i 2009 sænket med 50% således at surfere kan medbringe et surfbrædt i flyet med længde over 1,5 meter (op til 10 kilo) på rejser inden for Europa for 37,50 euro.

Mindre typer af surf-brædder under 1,5 meters længde anses for normal bagage (small sport item) og er gratis med TAP fly inden for rammerne af normal bagage.

Se mere om reglerne for sportudstyr på flyrejsen til Portugal på TAP hjemmesiden.  



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)