Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






A1 Grand Prix i Algarve 10-12 april 2009

A1 racerløb er populært sagt en billigere udgave af formel 1 baseret på Ferraris F1 racer fra 2004.

De op til omkring 600 hestekræfter stærke biler er alle ens, og der udvikles ikke løbende på teknikken, som i de ekstremt dyre Formel 1 teams.

Ydermere er de forskellige teams lande-baserede.

Serien er FIA (Fédération Internationale de l'Automobile) godkendt og i øvrigt 'opfundet' af Sheikh Maktoum Hasher Al Maktoum fra Dubai i 2005 og har indtil videre haft en vis kommerciel succes. Sheiken solgte dog rettighederne til A1 Grand Prix serien i 2007.

A1 på Algarve Race Track i Portugal
Selv om også motorsporten fattes penge under virkningen sponsorernes besparelse, ruller A1 serien stadig videre.

Portugal har eget team finansieret af blandt andet fodboldlegenden Luís Figo, og tidligere også af den nuværende (2009) portugisiske landstræner i fodbold Carlos Queiroz været involveret.

I weekenden 10-12 april (løb 12 april) kommer hele feltet af små 20 biler til Portugal for at deltage i A1 Grand Prix Portugal på den nye Algarve International Race Track motorbane ved Portimão.

Se mere om køb af billet til A1 Grand Prix ved Portimão på Algarvekysten.

A1 racerbiler med boost funktion
A1 serien er speciel derved at hvert løb består at et sprint race over over 24 minutter tidlig eftermiddag og et 'rigtigt' løb med stående start senere på eftermiddagen. Der gives point for begge løb.

A1 racerne med 4,5 liters Ferrari motor har en såkaldt 'boost'-knap, som kørerne har lov at bruge 4 gange til sprint race og 8 gange under selve løbet. Det er kun når 'boost' knappen aktiveres at en A1 racer har omkring 600 hestkræfter.

Portugal på tredjeplads før A1 løb i Algarve
Portugals førstekører er 23-årige Filipe Albuquerque fra Coimbra, som formåede at vinde sit første løb i november 2008 i Kina.

Se også: Team A1 Portugal vandt løb i Kina.

Pointfordelingen ser således ud inden A1 løbet i Portugal 2009:

  1. Schweiz - 73 point
  2. Irland - 70 point
  3. Portugal - 64 point
  4. Holland - 56 point
  5. Frankrig - 41 point
  6. New Zealand - 36 point
  7. Malaysien - 32 point
  8. Australien - 30 point
  9. Monaco - 23 point
  10. England - 20 point
  11. USA - 19 point
  12. Syafrika - 19 point
  13. Brasilien - 16 point
  14. Italien - 10 point
  15. Indien - 8 point
  16. Libanon - 8 point
  17. Korea - 4 point
  18. Kina - 4 point
  19. Indonesien - 2 point
  20. Tyskland - 0 point
  21. Mexico - 0 point

Ikke alle teams har deltaget i alle løb i 2008/2009 sæsonen. De fleste løb køres om vinteren, når F1 holder pause. Der køres i alt 8 A1 Grand Prix løb i sæsonen 2008/2009.

Herunder video fra A1 løbet i Kina:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)