Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






VM i Sydafrika - Portugal i venskabskamp mod VM landet den 31. marts i Schweiz

UPDATE: Portugal vandt 2-0 over Sydafrika i Schweiz med mål af Bruno Alves og indskiftede Edinho.

Portugals fodboldlandshold benytter Portugals pause i VM kvalifikationsturnerigen til at teste formen mod VM landet Sydafrika.

Sydafrika har allerede via rollen som værts-land for VM 2010 har kvalificeret sig til slutrunden.

Portugal storfavorit mod Sydafrika
Det sydafrikanske hold, som også går under navnet Bafana Bafana (på dansk: Drengene) møder Portugal i Lausanne i Schweiz.

Inden kampen mener Sydafrikas træner Joel Santanan at Portugal nok bliver en vanskeligere opgave end Norge, som Sydafrika vandt over med cifrene 2-1 på hjemmebane den 28. marts 2009.

Sydafrika har dog ikke vist sig fra sin stærkeste side siden sidst i 1990'erne, hvor det Sydafrikanske landshold lå stabilt omkring plads nummer 20 på FIFA verdensranglisten i fodbold.

I marts 2009 er Sydafrika nummer 72 på FIFA ranglisten efter Letland. Sydafrika burde derfor være en overkommelig opgave for ethvert portugisisk landshold uanset at landstræner Carlos Queiroz sandsynligvis vælger at afprøve nye spillere.

Kampen Portugal-Sydafrika starter 20.45 (19.45 portugisisk tid). Kampen kan ses live på TVI i Portugal.

Schweiz er i øvrigt ikke noget dårligt valg til neutral bane, da den store gruppe portugisiske indvandrere i landet nok skal sørge for at lade høre fra sig på Lausanne stadion.

VM gruppe 1 kampe 1. april 2009
I VM kvalifikationsgruppe 1 er Danmark den 1. april klar til at slå Albanien i Idrætsparken, og samtidig spiller Ungarn hjemme mod gruppens mindste mindste land Malta.

Se også: Kampplan i VM kval gruppe 1

Såfremt både Danmark og Ungarn, som det forventes, vinder deres kampe, vil begge hold have 13 point. Danmark har dog spillet én kamp mindre end Ungarn, og en VM 2010 slutrunde-plads begynder at kunne øjnes i horisonten.

Se også: Stilling i VM kvalifikations gruppe 1

Danmarks kamp mod Albanien vises på TV2 d. 1. april kl. 20. Se mere om dansk fodbold TV i udlandet.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)