Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Priserne falder i Portugal - tal for inflation i OECD landene marts 2009

Den seneste opgørelse fra Portugals Statistik INE viser at priserne i marts 2009 faldt i Portugal for første gang siden begyndelsen af 1960'erne.

Faldet i det portugisiske prisindeks i marts 09 var på minus 0,4% i forhold til marts 08. Det er særdeles signifikant, når priser falder, og umiddelbart er det ikke nogen dårlig udvikling for Portugal set i lyset af finanskrisen i 2009.

Varer med lavere priser i Portugal i marts 2009
Brændstof: Minus 19,8%
Telefoner og telefoni: Minus 17,3%
Computere: Minus 16,4%
Flybilletter: Minus 14,7%
Hotelovernatning: Minus 6,1%
Rejsebureauer: Minus 6,0%
Gas: Minus 5,9%
Fisk: Minus 5,7%
Farmaceutika (apotekervarer): Minus 4,2%
Mælk, ost og æg: Minus 4,1%
Telekommunikations-ydelser: Minus 1,7%

Varer med højere priser i Portugal i marts 2009
Frugt og grønt: Plus 19,8%
Kantine-mad: Plus 8,7%
Smykker og ure: Plus 6,9%
Bus-transport: Plus 5,8%
Vin: Plus 5,5%
Vandforsyning: Plus 4,0%
Højere uddannelse: Plus 4,0%
Grund-uddannelse: Plus 3,7%
Aviser og blade: Plus 3,5%
Restaurantbesøg: Plus 2,5%
Færgetransport: Plus 2,5%  

Det portugisiske prisindeks viser dog en mindre stigning såfremt energi og uforarbejdede fødevarer udeholdes.

Kilde: Portugals Statistik INE og avisen Público.

Stagflation
England kæmpede man i 2008 med at undgå økonomers måske største skræk: Stagflation

Stagflation er den særdeles uheldige kombination af negativ (eller lille) økonomisk vækst og (høj) inflation. Hvis priserne bliver ved at stige, mens produktionen af varer og tjenesteydelser (og dermed lønninger) indskrænkes i et land, vil husholdningerne alt andet lige få langt sværere ved at få budgettet til at hænge sammen.

Helt så slemt ser det altså ikke ud til at gå i Portugal. I Danmark derimod er inflationen fortsat omkring 1,8% om året, og samtidig forventes en negativ økonomisk vækst i 2009 på mindst 1%.

En kortere periode med mådelig stagflation er dog ikke alvorlig. Der er tegn på at inflationen i Danmark begynder at bevæge sig i samme retning, som den portugisiske med offentliggørelse af tal for den danske inflation i marts 2009.

Der er desuden ingen tvivl om at den typiske danske husholdning er ekstremt meget bedre polstret til at stå imod hårde tider end den typiske portugisiske husholdning.

Se også: Økonomisk vækst-forudsigelse for 2009 (per april 2009)

Deflation
Mange økonomer er heller ikke glade for længerevarende prisfald, som også kaldes deflation.

Traditionel nationaløkonomisk teori foreskriver at i et samfund med deflation vil folk vente med at købe varer og tjenesteydelser idet priserne i fremtiden forventes at være lavere. Det kan forårsage en såkaldt negativ prisspiral og dermed problemer for beskæftigelsen som følge af mindre efterspørgsel.

I stedet for den frygtede stagflation gik den engelske økonomi i april 2009 som mange andre europæiske økonomier over i deflation.

Portugals problemer
Som en lille åben økonomi er Portugal som Danmark utrolig afhængig af at udlandet køber landets varer.

Portugal er ligesom Danmark ramt af at kursen på euro er høj i forhold til US dollars og engelske pund. I mindre grad er Portugal ramt af at eurokursen er høj i forhold til norske og svenske kroner.

Den store danske eksport til lande som England, USA, Sverige og Norge gør den danske fastkurspolitik over for Euro meget dyr for dansk erhvervsliv, hvis varer bliver dyrere på stort set alle de store eksportmarkeder Tyskland undtaget.

Portugisiske virksomheder har ikke valutakurs-problemer at slås med i forhold til de store eksportmarkeder Spanien, Frankrig og Tyskland, som også anvender euro. Se også Portugals største eksportmarkeder.

En meget stor del af Portugals import udgøres af energi, og så længe prisen på olie er relativ lav, vil Portugals befolkning alt andet lige mærke krisen mindre (men den mærkes allerede meget alligevel). På grund af Danmarks olie- og gasindtægter fra Nordsøen er en høj oliepris ikke nødvendigvis en ulempe for Danmark.

Portugal kæmper desuden med stigende arbejdsløshed på godt 8% og med et stort underskud på de offentlige finanser. Som følge heraf har Portugal for nyligt fået nedskrevet sin internationale kreditværdighed fra A+ til AA- .

Inflation i OECD landene per februar 2009
Den 31 marts 2009 udgav OECD en opgørelse over OECD landenes inflation (Consumer Price Index CPI) i februar 2009 set i forhold til februar 2008:

  • Inflation Island 17,5%
  • Inflation Tyrkiet 7,7%
  • Inflation Mexico 6,2%
  • Inflation Sydkorea 4,1%
  • Inflation Australien 3,7%
  • Inflation Polen 3,5%
  • Inflation New Zealand 3,4%
  • Inflation England 3,1%
  • Inflation Slovakiet 3,1%
  • Inflation Ungarn 3,0%
  • Inflation Norge 2,5%
  • Inflation Holland 2,0%
  • Inflation Tjekkiet 2,0%
  • Inflation Belgien 1,9%
  • Inflation Danmark 1,9% (1,8% i marts 2009)
  • Inflation Finland 1,7%
  • Inflation Grækenland 1,6%
  • Inflation Italien 1,6%
  • Inflation Canada 1,4%
  • Inflation Østrig 1,3%
  • Inflation Luxembourg 1,2%
  • Inflation Tyskland 1,0%
  • Inflation Sverige 0,9%
  • Inflation Frankrig 0,9%
  • Inflation Spanien 0,7%
  • Inflation Portugal 0,2% (minus 0,4% i marts 2009)
  • Inflation USA 0,2%
  • Inflation Schweiz 0,2%
  • Inflation Japan (minus) -0,1%
  • Inflation Irland (minus) -1,7%

Se også: Inflationstal fra OECD februar 2009 (åbner som pdf)



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)