Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



maj 2009 - Indlæg

Favoritter til finalen i Melodi Grand Grand Prix 2009 - se video med bud på vinder af MGP 2009

UPDATE MGP 2009:

Vinder MGP 2009: Norge - 387 point
MGP 2009 nummer 2: Island - 218 point
MGP 2009 nummer 3: Azerbaijan - 207 point
MGP 2009 nummer 4: Tyrkiet
MGP 2009 nummer 5: England
MGP 2009 nummer 6: Estland

Danmark blev nummer 13, Portugal 15, Sverige 21 og Finland 25.

Se video med de højst placerede MGP 2009 sange nedenfor.

...........

Portugal er sammen med hele Norden d.v.s. Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island med i finalen i årets Melodi Grand Prix, som sendes lørdag aften fra kl. 21 i TV.

Der spilles flittigt på, hvilket land, som vinder MGP 2009.

De store primært engelske bookmakere har alle odds på de 25 Melodi Grand Prix sange.

Se også: Liste over sangenes rækkefølge i MGP finalen 2009 i Moskva fra Eurovision.

Norge har gode chancer for at vinde
Ser man på eksempelvis Ladbrokes, Paddy Power, Coral og Bet365, som er blandt de største bookmakere, er Norge næsten allerede kåret som vinder.

Afstemning og point-uddeling finder dog som sædvanligt først sted efter de 25 MGP sange er blevet fremført til årets største musik-show i Ruslands hovedstad Moskva.

Danske Brinck kan man også spille på omend chancen for dansk sejr i MGP 2009 ifølge bookmakerne synes begrænset. Portugal og Flor de Lis kan næsten kun overraske positivt.

Favoritter til Melodi Grand Prix 2009
MGP 2009 favoritter er ifølge bookmakerne kl. 13.30 fredag eftermiddagen én dag før Melodi Grand Prix 2009 finalen følgende sange:

  1. Den norske violinspillende Harry Potter - øhh Alexander Rybak fra Norge med 'Fairytale'
    Odds 1,8 ved Ladbrokes - se video nedenfor
  2. Grækenland - odds 6 ved Ladbrokes - se video nedenfor
  3. Tyrkiet - odds 8-9 - se video nedenfor
  4. Bosnien-Herzegovina - odds 12-16 - se video nedenfor
  5. Azerbaijan - odds 10-22 - se video nedenfor
  6. England/Storbritanien - odds 16-20 - se video nedenfor
  7. Ukraine odds 16-20
  8. Sverige odds 14-28 - se video
  9. Malta odds 16-28
  10. Tyskland odds 20-33
  11. Frankrig odds 20-35
  12. Estland
  13. Island
  14. Finland
  15. Montenegro
  16. Armenien
  17. Spanien
  18. Rusland
  19. Danmark - se video
  20. Serbien
  21. Litauen
  22. Portugal - se video
  23. Schweiz
  24. Israel
  25. Belgien odds 100

Eurovision Betting kan man se alle odds på MGP favoritter fra de større bookmakere.

Se video herunder med de 5 favoritter:

Alexander Rybak, Norge - video:


Sakis Rouvas, Grækenland - video


Hadise, Tyrkiet - video

 

Regina, Bosnien-Herzegovina - video


 

AySel & Arash, Azerbaijan - video


 

Jade Ewen, England - video


 

Din vurdering:



Opskrifter på portugisiske retter på bloggen Isabellars

Der er ikke publiceret særligt mange portugisiske opskrifter på dansk, men nu er der håb forude.

Isabel og Lars Tofte har oprettet en blog, som med udgangspunkt i nordportugisisk madtradition kommer med bud på alt fra opskrifter på portugisisk lammekølle, café-bøf (Bife a café) til traditionelt bagværk fra Douro og selv-komponerede drinks med portugisisk hvidvin.

Man kan sågar finde opskrift på specialiteten Francezinha fra den nordportugisiske by Vila Real.

Den bedste portugisiske mad serveres i Nordportugal
Nordportugal går for at være Portugals kulinariske højborg.

Selv i Lissabon-området mener de fleste at maden fra Nordportugal generelt er bedre end det ellers udmærkede køkken i syd. Det siger ikke så lidt, da lisboetterne som regel økonomiserer meget med, hvor meget ros, der sendes dén vej. 

Se alle de lækre sager på Isabellars.wordpress.com. Man kan abonnere på bloggens indlæg via RSS-feed.

Relaterede artikler:
101 opskrifter på bacalhau på norsk hjemmeside

Forum-indlæg
Opskrifter fra Portugal

Din vurdering:



Forbrugerprisindeks i Portugal falder stadig - priserne ned med en halv procent i april 2009

Portugals nationale statistikkontor INE har meddelt at Portugal i april havde en deflation på en halv procent i forhold til april 2008.

Det er anden måned i træk at priserne falder i Portugal.

Ser man på det harmoniserede forbrugerprisindeks HICP, som opgøres for at kunne sammenligne på tværs af EU lande, faldt priserne i Portugal i april 2009 med hele 0,6%.

Dermed accelererer prisernes fald i Portugal, som blev konstateret første gang i over 40 år i marts 2009.

Se også: Lave priser i Portugal.

Priser i Danmark
Forbrugerpriserne i Danmark er stadig stigende.

I april 2009 konstaterede Danmarks Statistik en stigning på 1,35% i det danske forbrugerprisindeks i forhold til april 2008.

Priser i Sverige
Sverige derimod har ifølge Sveriges nationale statistik faldende forbrugerpriser (men dyrere importvarer). Det svenske prisindeks viste i april 2009 et fald på 0.1% (en tiende-del af en procent)

Der er ikke set fald i forbrugerprisindekset i Sverige siden år 2004.

Det svenske harmoniserede forbrugerprisindeks viser dog en april 2009 stigning på 1,8% i forhold til april 2008.

Priser i Norge
Norges forbrugerprisindeks steg med hele 2,9% fra april 2008 til april 2009.

Norges økonomi er fremdeles drevet af olieindtægter. Arbejdsløsheden (eller arbeidsledighet på norsk) var i april 2009 på kun 3,1%, hvilket i realiteten er tæt på fuld beskæftigelse.

Se også:
Prisfald i Portugal for første gang siden 1960erne i marts 2009

Din vurdering:



Backgammon turnering i Estoril 14-17 maj 2009 med dansk deltagelse

Europas største Casino i Estoril vest for Lissabon er 14-17 maj vært for den 4. udgave af TMG Portuguese Open turneringen i brætspillet backgammon.

Den portugisiske backgammon turnering er første afdeling af European Backgammon Tour 2009 (EBGT), som senere vil besøge Georgien, Frankrig og Italien.

Se også omtale på World Backgammon Association.

Danske backgammon-spillere i Estoril
Efter at have hørt om eventet har det portugisiske luftfartsselskab TAP sat en pakkerejse sammen til Lissabon med overnatning tæt på Casinoet i Estoril.

Godt et dusin danske backgammon enthusiaster herunder Danmarksmester i backgammon Inge Christoffersen er med på turen og vil kunne ses ved turnerings-bordene i Casino Estoril.

Danske backgammon spillere er er i lighed med flere danske pokerspillere kendt for at klare sig pænt i udenlandske turneringer.

Den forsvarende mester
Sidste års TMG Portuguese Open backgammon turnering i Estoril blev vundet af den populære russisk-israelske backgammon-mester Michael "Falafel" Natanzon, som også er at finde på Estoril Casino i år.

I 2007 udtalte Natanzon følgende "the best backgammon player in the world is a Danish guy, a few years younger than me, named Sander Lylloff".

Se mere på Play65.com om "Falafel", som tidligere har levet af at spille skak i Central Park i New York.

Turneringsformat
Backgammon turneringen er opdelt i:

  • Masters Division
  • Intermediate Division
  • Doubles Consulting Pro/Am (hold af 2 personer)
  • Super-Jackpot (95% return)

  • I hver division opdeles spillerne i tilfældigt udvalgte grupper, som spiller såkaldt round-robin turnering med én samlet vinder. Alle vindere går videre til finalen søndag den 17. maj fra kl. 17.00.

    Din vurdering:



    Melodi Grand Prix 2009 finale deltagere - Sverige, Finland, Island og Portugal videre til MGP2009 finalen

    Det lykkedes for Sverige, Finland, Island og Portugal at gå videre til finalen i Melodi Grand Prix 2009 den 16. maj i Moskva.

    Til gengæld blev Me & My pigen Susanne Georgi fra Andorra stemt ud som resultat af den første MGP2009 semifinale.

    Se også: Favoritter til at vinde finalen ved MGP 2009.

    Herunder de 10 første finale deltagere (vindere) fra første semifinale den 12 maj. Følgende lande gik videre til finalen:

    • Portugal – Flor-de-lis med 'Todas as ruas do amor’
    • Sverige – Malene Ernman med ‘La Voix’
    • Island – Yohanna med ‘Is it true’
    • Finland – Waldo’s People med ‘Lose Control’
    • Malta – Chiara med ‘What if we’
    • Rumænien – Elena med ‘The Balkan Girls’
    • Tyrkiet – Hadise med ‘Düm Tek Tek’
    • Armenien – Inga & Anush med ‘Jan Jan’
    • Bosnien & Herzegovina - Regina med ‘Bistra Voda’
    • Israel – Noa & Mira Awad med ‘There must be another way’

    Se også: Melodi Grand Prix semifinaler 2009 - regler

    Deltagere videre til MGP 2009 finalen fra semifinale 2 den 14. maj

    • Danmark - Brinck med 'Believe Again'
    • Norge - Alexander Rybak med 'Fairytale'
    • Azerbaijan - AySel & Arash med 'Always'
    • Kroatien - Igor Cukrov feat. Andrea med 'Lijepa Tena'
    • Ukraine - Svetlana Lobodamed 'Be my Valentine'
    • Litauen - Sasha Son med 'Love'
    • Albanien - Kejsi Tola med 'Carry Me In Your Dreams'
    • Moldova - Nelly Ciobanu med 'Hora Din Moldova'
    • Estland - Urban Symphony med 'Rändajad'
    • Grækenland - Sakis Rouvas med 'This Is Our Night'

    De ovenstående 20 lande, som gik videre til MGP 2009 finalen er nævnt i vilkårlig rækkefølge. Antal stemmer er ikke offentliggjort.

    Desuden deltager Tyskland, Spanien, Frankrig, England og Rusland.

    Relateret artikel:
    Se video med MGP 2009 sange fra Sverige, Danmark, Norge og Portugal

    Din vurdering:



    International have-udstilling i Nordportugal 29. maj til 30. oktober

    I slutningen af maj åbner én af Portugals største have udstillinger i byen Ponte de Lima i Nordportugal.

    Temaet for have udstillingen Festival Internacional de Jardins i 2009 er 'Kunst i Haven'.

    Se også: Planter i Portugal.

    Det er 5. gang det store have show afholdes, og som i tidligere år, går konkurrencen ud på at lave en detaljeret plan for en have, hvorefter dommerkomite'en udvælger 12 haver til anlæggelse.

    Såfremt man ikke selv stiller med sponsor, kan bystyret bidrage med økonomisk støtte op til 10.000 euro. Se reglerne for have-udstillingen her (åbner på engelsk som pdf).

    Udstillingen åbner den 29. maj 2009 og fortsætter indtil 30. oktober.

    Ponte de Lima
    Byen Ponte-de-Lima ligger i et særdeles idyllisk område i Minho regionen i det nordlige Portugal.

    Ponte de Lima er én af de ældste byer i Portugal og har omkring 3.000 indbyggere. Ponte de Lima er blandt andet kendt for sin store mandags-marked, som tiltrækker besøgende fra et stort opland. Byen har desuden et stort antal fornemme barok-bygninger, hvoraf nogen i dag fungerer som hotel. Se f.eks. Casa do Anguião hotel i Ponte de Lima.

    Se også: Feriehus udlejes i Nordportugal.

    Herunder video fra Ponte-de-Lima:



    Have udstilling i Ponte-de-Lima i 2008 
    Herunder ses video fra sidste års have udstilling i Ponte-de-Lima.

    have-udstillingens hjemmeside kan man se mere om designet og planerne i hver enkelt have (ingen lyd på video'en med de bedste billeder):

    Din vurdering:



    Transavia tilbud på flyrejser fra København - Billige fly til Spanien og Portugal

    Det fransk-hollandske lavprisselskab Transavia er ét af tre lavprisselskaber, som konkurrerer intenst på billige flyrejser til syden fra Københavns lufthavn i Kastrup.

    Senereste udspil fra Transavia er tilbud på flyrejser til blandt andet Faro(Algarve) i Portugal og Malaga, Mallorca og Barcelona i Spanien.

    Se også: Billig billeje i Spanien

    Transavia tilbud til Spanien og Portugal maj 2009
    Det såkaldte Transavia-udsalg løber fra 12. maj til 19. maj 2009.

    For rejsende til Portugal betyder udsalget helt kontant at der kan spares omkring 17 euro svarende til 127 kroner på den allerede lave Transavia retur-billetpris til Algarve.

    På rejser til Spanien kan der spares endnu mere. En flyrejse (returbillet) fra København til Malaga kan købes i perioden 12-19 maj for kun 93 euro svarende til 693 kroner.

    Se mere om: Tilbud på flyrejser med Transavia på Transavia hjemmesiden.

    Billeje i Spanien og Portugal
    Transavia tilbyder også billeje i Spanien og Portugal, og i perioden 12-19 maj 2009 er der ligeledes tilbud på denne del af forretningen.

    En uges billeje i Malaga med Transavia koster normalt sidst i juli 194 euro (1445 kroner). Tilbudsprisen gældende 12-19 maj er 164 euro (1222 kroner) for en ferie-bil sidst i juli måned i Spanien (Malaga).

    Man kan dog finde billigere billeje på eksempelvis Cartrawler bilsøgemaskinen. En uges billeje i Spanien (Malaga) koster fra 136 euro ( 1015 kroner) sidst i juli 2009. Se eksempler på: Billeje i Spanien.

    Alle priser er set på nettet 11-12 maj 2009.

    Din vurdering:



    Portugal ønsker sine maritime grænser udviddet til 350 sømil

    Den portugisiske regering har afsendt ansøgning til FN om få sine grænser til havs udviddet til 350 sømil.

    Internationale regler foreskriver at et land kan indgive ansøgning såfremt det kan sandsynliggøres at de (op til) 350 sømil er en naturlig forlængelse af landets kontinental-sokkel. Den normale sømilegrænse er 200 sømil.

    Portugal har gennem 4 år foretaget topografiske og geologiske undersøgelser i farvandet strækkende sig fra Portugal til Azorerne og yderligere 350 sømil ud.

    Såfremt Portugal får medhold står landet til at udvidde sit totale areal fra 1,2 millioner kvadratkilometer til 1,8 millioner kvadratkilometer.

    Udover fiskeriretttigheder er Portugal stærkt interesseret i at sikre sig retten til undergrunden ud for Portugals kyst, som måske indeholder olie eller andre råstoffer.

    Portugal kan ikke forvente afgørelse før tidligst i år 2013.

    Danmark og Færøerne ansøger også
    I slutningen af april 2009 blev en lignende ansøgning afsendt af Danmark på vegne af Danmark og Færøerne, som i fællesskab ønsker at udvide kongerigets suveræne areal omkring Færøerne. Se også pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

    Danmark forbereder i øvrigt yderligere krav i 2009 på farvandet syd for Færøerne, og det helt store spørgsmål er naturligvis området omkring Grønland herunder Nordpolen, som flere nationer gør krav på.

    Reglerne om ejerskab til havbunden bygger på FN's havretskonvention fra 1982, som omkring 3/4 af verdens lande har underskrevet.

    Din vurdering:



    Melodi Grand Prix 2009 regler - MGP2009 semifinaler afholdes 12. og 14. maj

    Den første Melodi Grand Prix 2009 semifinale i Moskva afholdes den 12. maj.

    Se også: Melodi Grand Prix 2010

    UPDATE EFTER SEMIFINALE SHOW:
    Se resultat af MGP 2009 semifinale 1.

    Blandt de 18 deltagende lande i den første MGP2009 semifinale finder man Portugal (tredje-sidste sang), Andorra, men danske Susanne Georgi (7. sang) og Sverige (sang nummer 5).

    I MGP2009 semifinalen den 14. maj, hvor i alt 19 lande deltager, er Danmarks Brinck den 9. sang og Norges Alexander Rybak sang nummer 6.

    Se også Danmarks, Sveriges, Norges og Andorras bidrag til Melodi Grand Prix 2009.

    25 sange videre til finalen i MGP2009
    Fra hver semifinale går 10 sange videre ud af de henholdsvis 18 og 19 deltagende lande.

    Se også: Video med de 6 favoritter i MGP 2009 finalen

    De 9 sange til MGP2009 finalen findes direkte via 'tele-votes' dvs. via SMS og telefon. Den 10. sang, som kvalificeres til finalen er den bedst rangerende (og endnu ikke kvalificerede) på den såkaldte 'back-up jurys' liste.

    Her ses MGP 2009 Semifinale 1 landene - og her er MGP 2009 Semifinale 2 landene på Eurovisions hjemmeside.

    Transmissionen fra Melodi Grand Prix 2009 starter både til semifinalerne d. 12. og 14. maj og til finalen d. 16. maj kl. 21 dansk tid på både DR og TV2.

    Melodi Grand Prix 2009 regler for stemmeafgivning
    5 lande er forkvalificeret til Melodi Grand Prix 2009. Det drejer sig om Rusland (vært) samt Spanien, Frankrig, England og Tyskland, som er så store at TV-selskaberne helst ser dem i MGP2009-finalen - så det er de så.

    I hver semifinale kan befolkningen i de deltagende lande stemme. Ydermere kan befolkningen i England og Tyskland stemme i den første MGP2009 semifinale og i den anden MGP2009 semifinale kan befolkningerne i Rusland, Spanien og Frankrig også stemme.

    Hvert land har dog som sædvanligt kun et begrænset antal point til rådighed for at modvirke at eksempelvis et stort land som England kan påvirke stemmeafgivningen.

    Alle stemmer i et land tælles sammen, og hvert lands befolkninger uddeler således MGP2009 point efter følgende skala:

    12 point, 10 point, 8 point, 7 point, 6 point, 5 point, 4 point, 3 point, 2 point og 1 point

    Melodi Grand Prix 2009 finalen afholdes den 16. maj.

    Melodi Grand Prix 2009 chancer - iGoogle Prognosis
    Google har med deres iGoogle Prognosis forsøgt at forudsige slagets gang.

    Udfra antallet af søgninger på hver enkelt MGP2009 deltager har Google opstillet en rangliste. Se den herunder:

    God dress-rehersal for Portugals MGP2009 bidrag
    Under de første prøver i Moskva fik det portugisiske MGP2009 bidrag Flor-de-Lis med Daniela Varela som forsanger en udmærket debut.

    Flor-de-Lis kan høres på deres Myspace profil, hvor der også er mere information om den 6-personers store folkemusik-gruppe fra Portugal.

    Se de første prøver i Moskva herunder:

    Din vurdering:



    FC Porto er portugisiske mestre i fodbold-sæsonen 2008/2009

    I weekendens kamp mod Nacional fra Madeira på hjemmebanen Estádio do Dragão blev det til en 1-0 sejr til Porto, og dermed er det 24. nationale mesterskab i fodbold hjemme for Porto.

    Træner Jesualdo Ferreiras kan dermed prale af at være den første portugisiske træner, som hjemfører mesterskabet 3 sæsoner i træk.

    Sporting nummer 2
    På andenpladsen i den portugisiske Sagres-liga ligger klubben Sporting fra Lissabon 6 point efter F.C. Porto, men da Porto har vundet de indbydes kampe, kan Sporting ikke nå at hente den nordportugisiske klub.

    Ærkerivalerne fra Benfica på tredjepladsen kan til gengæld ikke nå Sporting, som dermed er sikker på en 2. plads. Det er en særdeles vigtig anden-plads, da den sammen med Porto's førsteplads giver adgang til Champions League turneringen. Benfica må i 2009/2010 sæsonen igen nøjes med UEFA Cup turneringen.

    F. C. Portos mandskab nåede kvartfinalen i Champions League turneringen 2008/2009 inden Manchester United med Cristiano Ronaldo vandt over Portugals bedste klubhold.

    Se den øjeblikkelige stilling i den portugisiske liga på fodboldavisen 'A Bola'.

    Din vurdering:



    Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »