Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Religiøse optog i Fatima 12-13 maj

De årlige spektakulære religiøse optog i byen Fatima finder som sædvanligt sted den 12. og 13. maj.

Fatima er Portugals katolske center, som millioner af katolikker hvert år valfarter til ikke mindst fra udlandet. Vatikanstaten er stærkt involveret i Fatima - dog ikke til alle (moderat religiøse) portugiseres begejstring.

Den førhen ukendte by Fatima blev eftertryggeligt sat på det religiøse landkort i år 1917. Se historien om Åbenbaringerne i Fatima.

Fatima har også egen religiøs hjemmeside.

Stearinlys optog 12. maj
Man behøver dog ikke være religiøs for at blive imponeret af Fatima-optogene.

Titusindvis af troende vil hylde Jomfru Maria i Portugals største optog med stearinlys om aftenen den 12. maj.

'Adeus' optog den 13. maj
Den 13. maj afholdes i dagtimerne afskeds-optog.

Herunder optagelser fra Fatima optogene i 2007:
  


Turforslag: Besøg Fatima og omegn
I Fatima er der i sagens natur særdeles mange mennesker i dagene omkring 12-13 maj. Katolikker fra specielt Polen, USA, Frankrig, Italien og Spanien vil sammen med de portugisiske katolikker udgøre de største befolkningsgrupper.

Vil man gerne opleve Fatima og verdens 4. største katolske kirke uden nødvendigvis at deltage i processionerne (og uden at sidde i en bilkø), kan det anbefales at turen til Fatima foretages uden for de katolske religiøse højtider.

Området omkring Fatima er i øvrigt fyldt med gode tur-muligheder til blandt andet byerne Alcobaca (Berømt kloster og vigtig for Portugals historie), Nazaré (malerisk fiskerby), Leiria (shopping), Batalha og Tomar (middelalderbyer). Er man på ferie i Porto eller omkring Lissabon og har bil til rådighed, kan en tur til Fatima-området klares på en dag. 

Herunder kort over området omkring den religiøse by Fatima:

 


Se Kort over Fatima og omegn i større format



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)