Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Metro International igang med at afhænde aktiviteter i Portugal

I en pressemeddelelse har den Luxembourg baserede svenske medie-virksomhed Metro International givet til kende at Metro gratisaviserne i Portugal og Italien søges afhændet helt eller delvist til interesserede købere.

Metro i Portugal og Italien gav i 2008 et samlet underskud på 2,5 millioner euro.

Det er den tidligere danske TV2 chef Per Mikael Jensen, som sidder ved roret i Metro koncernen. Aktiemajoriteten i Metro International ejes af den store svenske virksomhed Kinnevik.

Metro International afhændede tidligere i maj 2009 sine amerikanske aktiviteter og er på grund af kraftig omsætningsnedgang på annoncemarkedet i 2009 nærmest tvunget til at skære flere underskudsgivende aktiviteter fra og satse mere på kerneforretningen gratisaviser i eksempelvis de største svenske byer.

De spanske Metro aktiviteter er lukket, men der er stadig Metro gratisaviser i Sydeuropa i Grækenland og Frankrig. 

I Danmark driver Metro International gratisavisen MetroXpress.

Mange gratisaviser i Portugal
Udover Metro findes der i Portugal gratisaviserne Destak og Meia Hora (begge udgives af virksomheden Cofina), Global Notícias (udgives af Controlinveste Media) og Oje erhvervsavisen (udgives af Megafin).

Destak var den første gratisavis på det portugisiske makred og blev lanceret i 2004. Metro blev lanceret i Portugal senere samme år.

I september 2007 blev gratisaviserne Global Notícias og Meia Hora lanceret, og konkurrencen på gratis-avismarkedet i Portugal blev skærpet voldsomt.

Selv Madeira har siden 2007 haft sin egen gratisavis ved navn Diário da Cidade.

Store medievirksomheder i Portugal
Virksomheden Cofina er en stor spiller i den portugisiske medie-verden med de betalte udgivelser Correio da Manhã, Jornal de Negócios og Record.

Controlinveste driver foruden betalings-aviserne Jornal de Notícias, Diário de Notícias, 24Horas og O Jogo også et større antal magasiner, en TV- og en radiostation og har desuden interesser inden for internet, multimedie-produktion og turisme. Controlinveste er desuden involveret i salg af TV-rettigheder til store sportbegivenheder herunder fodboldkampe.

Se mere på:

Oje hjemmesiden - Destak hjemmesiden - Meia Hora hjemmesiden - Metro Portugal hjemmesiden - Global Notícias hjemmesiden

Se også:
Ny avis lanceret i Portugal



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)