Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



juni 2009 - Indlæg

Portugal vil modtage 2-3 Guantánamo fanger

Guantánamo-lejren skal nedlægges.

Den amerikanske præsident Barack Obama har opfordret andre lande til at modtage fanger fra den kontroversielle Guantanamo Bay lejr på Cuba, som USA siden 2002 har drevet som interneringslejr for tilbageholdte ikke officielle soldater fra diverse fraktioner primært fra Mellemøsten.

Det største antal fanger er tilbageholdte fra kampe i Irak og spænder over et stort antal nationaliteter.

Obama besluttede kort efter at være valgt til præsident at nedlægge Guantánamo som interneringslejr. Lukningen vil være en realitet til januar 2010.

Det mest kontroversielle ved Guantánamo-lejren har været at de indsatte har siddet indtil flere år i lejren uden dom i et juridisk ingenmandsland.

Portugal, Spanien og Italien modtager fanger
Udover de 2-3 fanger, som den portugisiske udenrigsminister Luis Amado har indikeret at Portugal vil modtage, har Italien og Spanien lovet at modtage et ukendt antal Guantánamo fanger.

De øvrige lande, som har deltaget og/eller støttet krigen i Irak og Afganistan har kun modtaget egne statsborgere. Irland, England og Tyskland har dog lovet at overveje at modtage flere.

Danmark har modtaget én tidligere Guantánamo fange, som er dansk statsborger.

Der sad i slutningen af 2008 ifølge Amnesty International 255 fanger i Guantánamo lejren på Cuba. Langt de fleste kan ikke vende hjem til deres oprindelsesland uden at risikere tortur eller i visse tilfælde dødsstraf.

Forhåbentlig snarlig afslutning i Afganistan
De britiske, estiske og danske soldater i Afganistans mest urolige område Helmand provinsen har sidst i juni 2009 fået støtte af yderligere 10.000 amerikanske soldater. Se artikel i Berlingske Tidende.

Portugal har omkring 30 soldater i Afganistan med et Hercules C-130 transportfly. I august 2009 vil antallet være oppe på omkring 140 portugisiske soldater, som er en del af en øget styrke fra Nato på 5.000 mand.

Ved at sætte flere styrker ind håber ISAF (Intenational Security Assistance Force), som udgøres af soldater fra 41 lande, at få sat modstanderne så meget i defensiven at den hårdt prøvede lokalbefolkning uden for Afganistans store byer vil slutte op om den internationale styrke.

En stor del af de 5.000 ekstra Nato-soldater trækkes efter planen hjem igen når Afganistan har afholdt valg i august 2009.  

Mere om ISAF's portugisiske kontingent på det portugisiske militærs hjemmeside (på portugisisk).

Din vurdering:



Trafikdræbte i EU - Portugal blandt EU’s dukse i reduktion af trafikdrab

I mange år var Portugal kendt som ét af de lande i Europa, som hvert år havde flest trafikdræbte i forhold til indbyggertal.

Efterhånden som flere og flere portugisere fik bil, gik det værre og værre med uhelds-statistikken. Det store antal udlændinge i udlejningsbiler på solkysten i Portugal (og Spanien) med tung speederfod på halvdårlige veje gjorde ikke sagen bedre.

Udviklingen er for længst vendt. I dag er Portugal næsten i samme liga som Danmark hvad angår trafikdræbte.

Portugal har færre trafikdræbte end Belgien. Desuden er Portugal i ulykkes-statistikken langt foran de nye EU lande i Øst- og Centraleuropa, som slås med at befolkningen har fået smag for hurtige og i mange tilfælde ældre Mercedes, BMW og Audi modeller, som måske nok er sikre, men ikke sikre at møde i et uheld i små gamle biler uden moderne sikkerhedsudstyr.

Stort antal trafikdræbte i Danmark
Desværre er der ikke så meget at prale af i Portugal ved at sammenligne med danske og belgiske forhold, som begge på det trafiksikkehedsmæssige områder er langt fra eliten.

Danmark er på trods af fartgrænser (som til dels overholdes), forhøjede bøder og mere respekt for alkohol end for 20 år siden stadigvæk ikke nået op på siden af de mest trafiksikre EU-lande såsom Sverige, England og Holland. Faktisk blev der i 2008 i forhold til indbyggertal dræbt 67% flere på vejene i Danmark end på vejene i Sverige.

Det er ifølge ny statistik sikrere i trafikken i Spanien end i Danmark - i hvert fald hvis man måler på antal dræbte i forhold til det samlede befolkningstal.

Portugal i front med at forbedre trafiksikkerhed
Selv om portugiserne forsat kører særdeles ‘friskt’ og i stor udstrækning glemmer at holde afstand, er der sket en mærkbar forbedring over de sidste år.

En nylig undersøgelse fra  European Transport Safety Council (ETSC) offentliggjort i juni 2009 giver Luxembourg, Frankrig og Portugal topplaceringer, når man ser på hvor meget antallet af dræbte er reduceret fra år 2001 til 2008. For Portugals vekommende er der tale om en reduktion på 47% mod eksempelvis en dansk reduktion i antallet af trafikdræbte på 9% i samme periode.

Hvis de portugisiske myndigheder får held til at tæmme de fartglade portugisiske bilister og begrænse den relativt omfattende spiritus- og promille-kørsel, vil Portugal med mindre der sker noget radikalt med trafiksikkerheden i Danmark inden for få år blive et mere trafiksikkert land målt på trafikdræbte i forhold til Danmark.

Ringe fokus på sikkerhed ved køb af små biler i Danmark
Antallet af trafikdræbte er korreleret med antallet af cyklister, hvor Danmark har mange. Det har Holland imidlertid også og klarer fortsat at ligge i den trafiksikkerhedsmæssigt bedste del af landene i Europa.

Danskerne har fået flere biler og kører mere, men det har tyskerne også altid haft og gjort, og i Tyskland blev der i 2008 ‘kun’ dræbt 54 personer per million indbyggere – det er væsentligt færre end de 72 personer per million, som Danmark præsterede i 2008.

Der er almindeligt accepteret at en lille bil er mindre sikker end en stor, og at en gammel bil er mindre sikker end en ny.

Danmarks høje antal trafikdræbte kan måske tænkes at hænge sammen med de tårnhøje afgifter på biler i Danmark. Dels er der i Danmark mange gamle biler (ringe udskiftning grund af de høje bilafgifter samt import af gamle brugte store biler fra Tyskland) og dels er langt de fleste nye biler små, da de belastes med mindre afgift. At de små biler desuden som ‘sidegevindst’ er sikkerhedsmæssigt farlige i forhold til større biler, synes man ikke at gå så meget op i. Faktisk køber danskerne i 2009 væsentligt flere helt små biler end portugiserne på trods af at danskerne på papiret i gennemsnit er 2-3 gange rigere – se også Top 10 bilsalg i Danmark og Portugal.

Svenskerne køber sikre biler
ETSC har også kigget på sikkerhed i nye biler solgt i Europa.

Svenskerne er det folkefærd, som køber flest biler med 5-stjernet Eurocap sikkerheds-vurdering. Hele 64% af de nye biler solgt i Sverige får den bedste vurdering.

I Danmark er tallet 46% på linje med Italien og Litauen. Kun i Grækenland samt i majoriteten af de nye EU-lande i Central- og Østeuropa er der mindre fokus på sikkerhed i nye biler end i Danmark. 

Trafikdræbte i Europa
Tallene for trafikdræbte i EU er skræmmende højt med omkring 39.000 i år 2008. Det er milevidt fra målet i 2010 om højst 27.000 trafikdræbte i EU.

I 2008 fordeler tallene sig ifølge ETSC således målt som trafikdrab per én million indbyggere:

  • Trafikdrab Malta 37 (Malta er så lille at tallet kan være lidt tilfældigt)
  • Trafikdrab Sverige 43
  • England trafikdrab 44
  • Holland trafikdrab 46
  • Schweiz trafikdrab 47
  • Trafikdrab Norge 54
  • Trafikdrab Tyskland 54
  • Trafikdrab Irland 63
  • Trafikdrab Finland 65
  • Trafikdrab Spanien 68
  • Trafikdrab Frankrig 69
  • Trafikdrab Danmark 72
  • Trafikdrab Luxembourg 72
  • Trafikdrab Italien 79
  • Trafikdrab Østrig 81
  • Trafikdrab Portugal 83
  • Trafikdrab Belgien 86
  • Trafikdrab Estland 98
  • Trafikdrab Ungarn 99
  • Trafikdrab Tjekkiet 104
  • Trafikdrab Cypern 104
  • Trafikdrab Slovenien 106
  • Trafikdrab Slovakiet 112
  • Trafikdrab Bulgarien 139
  • Trafikdrab Letland 139
  • Trafikdrab Grækenland 142
  • Trafikdrab Bulgarien 142
  • Trafikdrab Polen 143
  • Trafikdrab Litauen 148

De baltiske lande samt de to nyeste EU-lande Bulgarien og Rumænien halter voldsomt bagud.

Estland, Letland og Litauen samt Slovenien er dog de lande, som har vist den største procent-vise forbedring fra 2007 til 2008.

Bulgarien og Rumænien har oplevet en kraftig vækst i antallet af biler på veje, som ikke er bygget til meget trafik.

Uhyggelig statistik i Grækenland
Grækenland er trafiksikkerhedsmæssigt stadig et U-land, og det er tilsyneladende svært at ændre på.

I år 2002 havde Grækenland omtrent det samme antal trafikdræbte som Portugal, dvs. omkring 1600 per år. I 2008 havde Portugal næsten halveret antallet til 882, mens Grækenland havde opnået en marginal forbedring til 1593 dræbte på de græske veje. 

Se hele rapporten fra ETSC (åbner som pdf)

Din vurdering:



Den Danske Ambassade i Lissabon inviterer til piano koncert mandag d. 22. juni i Palácio Foz

Mandag den 22. juni 2009 klokken 20 er der piano koncert med den berømte pianist Valéria Zanini i Palácio Foz i Lissabon.

Arrangementet sponseres af  Den Danske Ambassade i Lissabon og finder sted i spejlsalen eller på portugisisk Sala dos Espelhos i den store Paláciao Foz bygning i Lissabon på Praca dos Restauradores. 

Valéria Zanini
Den brasiliansk-fødte Valéria Zanini flyttede til Danmark i 1974 og afsluttede sin pianist-uddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Til koncerten i Lissabon vil hun blandt andet spille værker af Robert Schumann, de danske komponister Carl Nielsen og P. E. Lange-Müller samt portuigisiske Luis de Freitas Branco og brasilianske Francisco Mignone.

Se mere om Valéria Zanini på hendes egen hjemmeside.

Man finder spejlsalen i Palácio Foz i samme bygning som det store turistkontor på Restauradores pladsen, med indgang i den modsatte ende af bygningen over for Hardrock Café Lisboa, som ligger på den anden side af Restauradores pladsens nordlige del.

Der er gratis adgang til koncerten for alle interesserede.

Din vurdering:



BES banken åbner filial i New York

Portugugals næststørste børsnoterede bank Banco Espirito Santo (BES) har åbnet filial i New York.

Den vidt forgrenede bank som i Portugal for tiden er symboliseret ved Cristiano Ronaldo som reklamesøjle, er ekspanderet til at omfatte en bred vifte af selskaber inden for finansiering og bankvirksomhed.

BES i USA
Espirito Santo familien har altid haft gode forbindeler til USA, hvor der allerede er en filial i Miami. Se mere om BES bankens historie på oversigt over virksomheder på Euronext børsen i Lisbon.

Senest har BES været involveret i finansieringen af amerikansk infrasturktur (State Highway SH-130) i staten Texas og desuden et større amerikansk vindmølle-projekt, hvor den store portugisiske virksomhed EDP er involveret.

Det er tanken at den nye New York afdeling på Madison Avenue skal øge BES tilstedeværelse på det amerikanske marked blandt andet ved formidling af investerings-projekter i Brasilien, Spanien og Portugal til amerikanske investorer.

BES vil desuden rådgive generelt om finansiering i Sydamerika (Brasilien) og på den Iberiske Halvø. I USA forventer BES at kunne sælge rådgivning om vedvarende energi-projekter og desuden formidle amerikanske stats-papirer (fixed income securities) til udlandet.

BES en verdensomspændende bank
BES ejer en andel af brasiliens største ikke stats-kontrollerede bank Banco Bradesco SA.

Den ekspansive BES bank er desuden til stede i Angola, Polen, Macau, Spanien, Frankrig, England, Schweiz og på Cayman Island. Der findes BES repræsentationskontorer i yderligere en håndfuld lande.

54% af bankens overskud i første kvartal 2009 hidrørte ifølge en nylig BES pressemeddelelse fra aktiviteter uden for Portugal. Se mere på www.bes.pt.

Herunder Cristiano Ronaldo i et BES reklamespot fra 2007:

Din vurdering:



Al retur-emballage af nåletræ skal være gasset eller varmebehandlet før det forlader Portugal fra 2010

Den frygtede mikroskopiske fyrreved-nematode (ringorm), som er udbredt i Portugal har fået EU til at stramme kontrollen med nåletræ, som udføres fra Portugal.

Nåletræ og nåletræs-emballage fra Portugal er allerede underlagt strenge regler om gasning eller varmebehandling før udførsel.

De nye regler gældende fra 1. januar 2010 gælder også retur-emballage af nåletræ fra andre lande herunder Danmark. Eksportører kan vælge at gasse/varmebehandle og mærke træ-emballagen på forhånd, hvilket ofte er billigere og mere praktisk end at få emballagen behandlet i Portugal.

Mere information om regelsættet ISPM-15 fra FAO kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside.

Den lille ringorm kom formodentlig til Portugal fra den tidligere portugisiske koloni Macau i Kina i 1990’erne. Se mere den lille organisme fyrreveds-nematoden, som får fyrretræer til at visne.

Din vurdering:



Gratis koncert med Mariza i Cascais lørdag d. 20. juni

Fado sangerinden Mariza gæster lørdag den 20. juni 2009 Cascais på Lissabonkysten.

Det er bystyret i Cascais, som inviterer til fado i Baia de Cascais bugten foran torvet og Hotel Baia. Koncerten begynder kl. 22 og vil med sikkerhed trække flere tusinde gæster.

Mariza’s nye album Terra
35-årige Mariza er særdeles populær i Portugal, hvor hendes tre seneste CD-udgivelser Transparente, Concerto em Lisboa og Terra alle har ligget nummer 1 på den portugisiske Top 30 over de mest solgte albums.

Også i Finland sælger Mariza godt. Albummet Terra opnåede i Finland en uge på 4. pladsen på listen over mest solgte CD (Finlands Top 40). 

Portugals kendteste fado-sangerinde er netop vendt hjem efter en 3-måneders turné i USA. Se også Mariza som gæst i David Letterman Show (fra 2007).

Det nyeste Mariza album Terra er fra 2008 og er lidt mere jazz-inspireret end de tidligere albums.

Man får chancen for at høre Mariza i Cascais igen den 19. juli under Jazz-festivallen CoolJazzFest.

Allerede den 27. juni synger Mariza klokken 22 i Castello de São Jorge i forbindelse med Festa do Fado i Lissabon.

Se mere om Mariza koncerter på Mariza’s hjemmeside

Herunder video med nummeret Cavaleiro Monge (fra Concerto em Lisboa) optaget i Sintra: 

Din vurdering:



Mota-Engil i joint venture med Sonangol i Angola

Portugals største entreprenør-virksomhed Mota-Engil med hovedsæde i Lissabon har annonceret et tættere samarbejde med det stats-ejede angolanske energi-selskab Sonangol.

De to store virksomheder går sammen om at stå for omfattende bygge-projekter i den fremstormende økonomi i Angola.

Mota-Engil får 51% af det nye fælles selskab, mens Soanangol og banken BPA i Angola deler resten.

Igangværende byggerier vil blive lagt ind det nye selskab. Mota-Engil vil sammen med Sonangol i de kommende år stå for udbygningen af infrastruktur og opførelse af beboelses-huse i Angola.

Mota-Engil har også lagt billet ind på at bygge en ny dæmning med tilhørende kraftværk i det sydvest-afrikanske land, som arealmæssigt er omkring dobbelt så stort som Frankrig. 

Vækst i Angola
Der har gennem de senere år været en enorm vækst i Angola, som dog næsten udelukkende har været drevet af landets olieforekomster.

Over mange år har Angola oplevet to-cifrede vækstrater og specielt årene 2007-2008, hvor olieprisen eksploderede, var givtige år for Angolas statsstyrede olieselskab Sonangol.

I 2009 forventes der dog tilbageslag med en negativ vækt i størrelsesordenen minus 2,5-3 %.

Angola vil i 2010 efter planen have udbygget sine olie-produktionsanlæg så meget at der igen på trods af lavere oliepriser forventes betydelig vækst i den angolanske økonomi..

Angola tiltrækker portugisere
Siden borgerkrigen i Angola sluttede i 2002 har et stort antal portugisere i kortere eller længere perioder arbejdet i Angola.

De portugisiske gæstearbejdere er primært veluddannede professionelle, herunder lærere, ingeniører og sundhedspersonale, som i Angola kan tjene en væsentlig højere løn end i Portugal. 

Mota-Engils nye joint venture med Sonangol vil sandsynligvis give endnu flere portugisere mulighed for at arbejde i den tidligere koloni.

UNDP i Angola
På trods af de nærmest ufattelige rigdomme i Angola, har store dele af befolkningen i Angola fortsat en meget lav gennemsnitslevetid.

Sygdomme som malaria, kolera, rabies, HIV, Marburg feber, tuberkulose osv spredes let i det varme klima blandt Angolas fattige befolkning, som i gennemsnit ikke kan forvente at opleve at blive 40 år.

De Forenede Nationers udviklingsfond (UNDP) er aktiv i Angola. UNDP i Angola støttes økonomisk af blandt andet Norge og Spanien. 

Se også:
Artikler om Angola (opdateres løbende)

Din vurdering:



Estoril Fair 2009 - musik, gastronomi og portugisisk kunsthåndværk 1. juli - 30. august

Estoril ligger omkring 30 kilometer vest for Lissabon og hører administrativt under Cascais 2 kilometer længere ude af Marginal, som den vestgående kystvej fra Lissabon hedder.

Det er imidlertid stadig i høj grad navnet Estoril, som markedsføres overfor udenlandske turister i Portugal blandt andet på grund af casinoet, konference-centeret og den gamle Estoril racerbane, som dog ikke længere anvendes til Formel-1 løb.

Estoril Handycraft Fair
Estoril markedet er en over 40 år gammel tradition, som på sin vante plads bag ved kasino'et igen i år vil byde på et meget stort antal stande med alt inden for portugisisk kunsthåndværk, smykker, lædervarer, delikatesser osv osv. Om aftenen vil der være underholdning på scenen på markedspladsen.

På det udendørs markedsområde, som har karaktér af en engelsk fair, er der desuden restauranter og aktiviteter for børn (ansigtsmaling, opførelse af udstillinger, workshops m.v.).

Estoril Handycraft Fair 2009, som man finder lige bag ved det berømte Casino Estoril overfor Estoril konference-center, er pyntet med kulørte lamper og populært blandt både turister og lokale portugisere. 

Hver aften starter underholdningen kl. 21. Fredag er fado-aften og i weekenden er der dans.

Estoril fair åbner kl. 18 hver dag mandag til fredag og fra kl. 17 i weekenden og på helligdage. Der er åbent indtil midnat alle dage.

Entré er normalt 1 euro på hverdage og 3,50 euro i weekenden. Børn normalt gratis.

Herunder fado-sangerinden Simone de Oliveira i en optagelse fra 2008 på Feira Internacional de Artesanato do Estoril:

Din vurdering:



Resultat Le Mans 2009 - danske og portugisiske resultater i 24-timers løbet

Klik her for at læse om Le Mans 2010 

samt

Se Resultater af Le Mans 2010.

24-timers Le Mans løbet 2009 i Frankrig har været kørt for 77. gang.

2009 løbet blev afslutningen på Audi's dominans i det klassiske Le Mans racerløb, og den danske Audi kører Tom Kristensen (indehaver af 8 Le Mans sejre) måtte denne gang nøjes med en tredjeplads.

Til gengæld blev det til klasse-sejr i LMP2 for Team Essex, som med Kasper Elgaard og Kristian Poulsen stod for den eneste danske team sejr.

Se også: Team Essex på Estoril banen i Portugal.

Også Jan Magnussen blev vinder af sin klasse GT1, selv om han måtte lade sine medkørere afslutte løbet på grund af dehydrering.

Resultat for Portugals racerkørere i Le Mans
Pedro Lamy afsluttede Le Mans 24-timers løbet med et resultat som nummer 6 i LMP1 klassen (også samlet) i en fabriks-tilmeldt Peugeot 908 HDI FAP.

Den anden portugisiske topkører João Barbosa sluttede som nummer 8 med (også samlet) i sin Pescarolo-Judd LMP1 racer.

Det endelige resultat af Le Mans 2009 den 11-12 juni blev følgende:

Resultat Le Mans 2009 LMP1 klassen 
1. Brabham/Gene/Wurz - Team: Peugeot Total Sport - Peugeot 908 HDi - 382 omgange
2. Bourdais/Montagny/Sarrazin - Team: Team Peugeot Total - Peugeot 908 HDi - 381 omgange
3. Capello/Tom Kristensen/McNish - Team: Audi Sport Team Joest - Audi R15 TDi - 376 omgange

Resultat Le Mans 2009 LMP2 klassen
1. (10. plads samlet) Kaspar Elgaard/Kristian Poulsen/Collard - Team: Team Essex - Porsche RS Spyder - 357 omgange
2. (12. plads samlet) Kane/Leuenberger/Pompidou - Team: Speedy Racing Team Sebah - Lola Judd Coupe - 343 omgange
3. (28. plads samlet) Barazi/Bennett/Moseley - Team: Barazi Epsilon Zytek 07S - 306 omgange

Resultat Le Mans 2009 GT1 klassen
1. (15. plads samlet) O'Connell/Jan Magnussen/Garcia - Team: Corvette Racing, Corvette C6.R - 342 omgange
2. (16. plads samlet) Jousse/Maasen/Clairay - Team: Luc Alphand Aventures - Corvette C6.R - 336 omgange
3. (31. plads samlet) Lichtner-Hoyer/Gruber/Muller - Team: Jetalliance Racing - Aston Martin DBR9 - 294 omgange

Resultat Le Mans 2009 GT2 klassen
1. (18. plads samlet)  Melo/Kaffer/Salo - Team: Risi Competizione - Ferrari 430 - 329 omgange
2. (19. plads samlet) Babini/Malucelli/Ruberti - Team: BMS Scuderia Italia - Ferrari 430 - 327 omgange
3. (22. plads samlet) Krohn/Jonsson/van de Poele - Team: Risi Competizione - Ferrari 430 - 323 omgange

Flere resultater på: Crashnet.com .

Din vurdering:



Portugals håndboldkvinder tabte landskamp i Aarhus - Danmark videre til VM

Danmark er videre til VM efter to gange at have vundet over Portugal.

Den første kamp mellem Danmark og Portugal blev spillet den 6. juni (samme dag som fodboldlandskampen mod Sverige) i den lille by Peso da Régua i Nordportugal. Kampens resultat blev 21-38 til Danmark.

Lørdag den 13. juni blev der spillet returkamp i Aarhus, og igen vandt de danske håndboldpiger overbevisende med 41-22. Se også kommentarer på TV2 Sporten fra Lene Lund.

Det danske kvinde-landshold i håndbold er nu klar til VM turneringen i Kina, som afholdes 28. november til 13 december 2009.

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »