Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Metro Portugal gratis-avisen solgt til Holdmédia

Den svenske Metro International koncern har meddelt at 80% af dan daglige gratisavis Metro Portugal sælges til den portugisiske virksomhed Holdmédia.

Samtidg overtager Metro de resterende 20% af aktierne, som tidligere tilhørte mindretalsaktionæren Meglo Média Global.

Med salget er det lykkedes Metro at gennemføre et salg af gratisavisen Metro i Portugal, hvilket ser ud til at blive svært i Spanien. Også i Italien planlægger Metro en løsning i stil med den portugisiske, men ingen købere har endnu meldt sig.

Holdmédia SGPS
Holdmédia ejes af portugiseren Alberto do Rosário, som i mere end 20 år var bestyrelsesmedlem i det daværende Lusomundo Media, som i dag hedder Controlinvest Group og er én af Portugals største medie-koncerner.

Metro International i Danmark
I Danmark ejes 51% af MetroExpress af Metro Intrenaional. 24,5% ejes af JP-Politiken og A-pressen ejer ligeledes 24,5%.

I Danmark udgiver Metro udover MetroExpress også gratisavisen 24 Timer efter fusionen med JP-Politiken i 2008. Gratisavisen 24-Timer kom i maj 2009 ud med det første overskud nogen sinde siden lanceringen i sensommeren 2006.

Se også:
Gratisaviser i Portugal



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)