Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






På cykel gennem Europa til Fatima i Portugal

Den katolske tro står fortsat stærkt i mange dele af Polen.

Et stort antal polske troende deltager hver sommer i pilgrimsfærden til den polske by Częstochowa i det sydlige område af Polen, som også kaldes Silisien.

Rejsen foregår efter traditionen til fods, og målet er Den Sorte Madonna i klosteret Jasna Góra i Częstochowa, som ud over at være et ikon for medlemmer af den katolske kirke, også er et nationalt symbol på linje med Holger Danske under Kronborg i Danmark.

Pilgrimsrejse på cykel til Portugal 
Den lille årlige udflugt til Częstochowa er dog ikke udfordring nok for Fader Daniel Tomasik, som ud over at være præst også er formand for en amatør-idrætsforening i det syd-østlige Polen.

For at holde formen ved lige har Fader Tomasik arrangeret en pilgrimsrejse på cykel fra den polske by Rzeszów i det stærkt katolske område på grænsen til Ukraine. Turen begyndte den 22. juni.

Målet er byen Fatima i Portugal, hvor pilgrimme hvert år flokkes i millioner i maj måned, når den årlige ceremoni til minde om Fatima Åbenbaringerne med de traditionsrige katolske optog finder sted.

Fra Polen som 13-årig på cykel til Portugal
Yngste deltager er 13 år og ældste deltager på den to-hjulede pilgrimsfærd til Fatima er 68 år.

Turen er klogeligt delt op i 20 etaper. De i alt 60 polske pilgrimme/cyklister forventer at ankomme til Fatima den 24. juli.

Fader Tomasik vil hver dag afholde messe og fællesbøn, forlyder det i polsk radio.

Der er ifølge Google Maps 3.350 kilometer i bil til Fatima fra Rzeszów. Cykelturen vil med stor sandsynlighed løbe op i små 4500 kilometer.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)