Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugal-ferie ind på 12. plads i dansk statistik - Spanien og Frankrig de mest populære ferie-lande

Ferie-landene i Sydeuropa er stadig de mest populære destinationer for danske turister.

Sammen med Polen, Tjekkiet og Egypten var Portugal i 2008 det 12. mest populære ferie-land.

Spanien i førertrøjen som ferie-destination
Danmarks Statistik har offentliggjort tal for år 2008, som viser at de traditionelle spanske feriesteder som Mallorca, Malaga og Alicante fortsat står distancen fint i konkurrencen med ‘nye’ ferielande som Kroatien og Bulgarien.

Samtidig har Danmarks Statistik beregnet at en ferierejse til udlandet (defineret som mindst 4 dage på ferie) i snit koster 8.700 kroner per person alt inklusive.

De fleste arrrangerer selv deres rejse til udlandet (75%), mens kun 25% lader et rejsebureau (inkl. pakkerejser) klare det praktiske.

Jo ældre de danske turister er, jo mere tilbøjelige er de til at anvende rejsebureau.

Badeferie i Spanien populært
Det er ingen overraskelse at den mest populære ferieform i udlandet i 2008 var badeferie (29%) efterfulgt af storbyferie (18% ) samt besøg hos venner/familie (17%). Naturferie er også populært med 12% af rejserne til udlandet.

August måned mest populære rejsemåned for aldersgruppen over 65
De erhversaktive danskere holder ifølge Danmarks Statistik som oftest ferie i juli måned. Hele 34% af de yngste danske turister i udlandet (15-24 årige) vælger juli som feriemåned.

Når de danske turister bliver ældre er august derimod den fortrukne ferie-måned, men ferien spredes langt mere for seniorerne end for de unge danskeres vedkommende.

For personer over 65 år tager 13% på ferie i august, 11% i juni og oktober, og 10% i maj og september.

Portugal ferie-destination for 2-3 % af de danske turister i udlandet
I 2008 så statistikken over turist-lande således ud:

  • Ferie Spanien 13%
  • Ferie Frankrig 9%
  • Ferie Italien 8%
  • Ferie Sverige 8%
  • Ferie Tyskland 8%
  • Ferie Norge 6%
  • Ferie Grækenland 5%
  • Ferie England og resten af Storbritanien 5%
  • Ferie USA 5%
  • Ferie Østrig 5%
  • FerieTyrkiet 4%
  • Ferie Polen 2%
  • Ferie Portugal 2%
  • Ferie Tjekkiet 2%
  • Ferie Egypten 2%
  • Ferie Thailand 1%
  • Ferie Holland 1%
  • Ferie Schweiz 1%
  • Ferie Bulgarien 1%
  • Ferie Ungarn 1%

Kategorien ‘andre’ udgjorde i 2008 ifølge Danmarks Statistik omkring 12%.

Ferie i Portugal fordelt på aldersgrupper
Ser man på aldersgrupper er Portugal mest populær for de 45-64 årige. Omkring 3% af de udlands-rejsende i denne aldersgruppe valgte i år 2008 Portugal, som ferie-land. Seniorer (over 65 år) er derimod en anelse underepræenteret da omkring 1% besøgte Portugal. For denne aldersgruppe er Spanien fortsat uhyre populær med omkring 17% af de samlede rejser til udlandet.

Se hele rapporten udgivet i juli 2009 om turisternes vaner i år 2008 fra Danmarks Statistik (åbner som pdf)

I 2008 besøgte omkring 160.000 danskere Portugal inklusiv Azorerne og Madeira. I 2009 bliver antallet lidt lavere, hvilket afspejler en nedgang i rejselysten på grund af forværring i danskernes økonomi, som dog stadig er rimelig god.

Ved Danish Travel-Awards i 2008 vandt Portugals Turistbureau i Danmark hele to priser – dels for bedste udenlandske turistbureau i Danmark og dels for Portugal som bedste rejse-destianation inden for Europa.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)