Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Øerne São Tomé og Príncipe indgår stabiliseringsaftale med Portugal

São Tomé og Príncipe er to små øer tæt på ækvator i havet ud for Gabon i Vestafrika.

De tidligere portugisiske kolonier (ubeboede indtil Portugal overtog dem omkring år 1470) har været selvstændige siden revolutionen i Portugal i 1975.

Befolkningen på São Tomé og Príncipe levede i mange år primært af kakao-produktion, men tørke og overgangen fra kolonistyre til lokalt styre var med til at reducere værdien af landets hovedindtægtskilde mærkbart.

Sao Tome og Principe er i dag et af verdens meget fattige lande.

Den gennemsnitlige indtægt (reguleret for købekraftspariteter) for befolkningen på São Tomé og Príncipe er kun omkring halvdelen af den gennemsnitlige indtægt for befolkningen i den tidligere portugisiske koloni Kap Verde eller omkring en tyvende-del af en dansk gennemsnitsindtægt.

Se også: Turistinformation om São Tomé og Príncipe .

Aftale med Portugal
De to små øer i Guinea golfen med i alt omkring 160.000 menensker har bevaret den gode kontakt til Portugal.

Den nye aftale går ud på at landets valuta Dobra'en bliver låst fast til euro’en for at stabilisere øernes økonomi. I den forbindelse stiller Portugal en såkaldt credit-line til rådighed på 25 miillioner euro. EU har anbefalet en sådan ordning, som også blev indgået med Kap Verde i 1998 med overvejende positive resultater.

Der er et stort uudnyttet potentiale for turisme på São Tome og Principe, og man håber at de mere beregnelige økonomiske vilkår (med en fast valuta) vil kunne lokke investorer til det lille øsamfund.

Se også: Liste over Portugals tidligere kolonier.

Herunder video om de maleriske øer Sao Tome og Principe:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)