Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Vindmølle-operatøren EDP Renewables overrasker positivt

Der er ingen krise at spore hos virksomheden EDP Renováveis, også kaldet EDP Renewables, efter at overskuddet i første halvår af 2009 steg med 32% i forhold til 1. halvår 2008.

Med 65 millioner euro i overskud (net profit) mod de forventede 62 millioner i første halvår er EDP Renováveis et af de for tiden stærkeste selskaber på Euronext Børsen i Lissabon.

EDP-R ejer vindmølleparker i Portugal, Spanien, Polen (endnu ikke i drift), Frankrig, Belgien, Rumænien (endnu ikke i drift) og USA.

Se også: Selskaber på Euronext børsen i Lissabon (med link til aktuelle kurser).

Statsstøtte til vindmøller i USA
Ydermere forventes det at EDP-R, som er verdens 4. største vindmølle-operatør, står til store kontante tilskud i USA, når den amerikanske regering frigiver midler til at sætte fart i opførelsen af flere vindmølle-parker.

EDP-R står ifølge Reuters til at modtage mellem 375 og 425 millioner US$ i forbindelse med opførelse af nye møller. Godt halvdelen af støtten forventes tildelt i år 2009.

Over de sidste 12 måneder har EDP-R øget sin samlede vindmølle-kapacitet med 38% og produktionen af vindkraft er steget med 33%.

EDP-R ligger i august 2009 sammen med virksomheden Brisa på en delt 6. plads målt på børsværdi på Euronext børsen i Lissabon.

Offentliggørelsen af det gode regnskab var ventet og skabte kun små kursudsving på EDP-R aktien, som per 3. august 2009 er steget 44,5% siden nytår.

Se også EDP Renewables samarbejde med Vestas om vindmøller til Rumænien på EDP-R hjemmesiden.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)