Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Gratis over 25. april broen i Lissabon i august måned

De to broer over Tejo floden fra Lissabon til Setúbal halvøen syd for Lissabon hedder Vasco da Gama og 25. April Broen.

Alle, som skal til Algarve fra Lissabon benytter den ene eller den anden bro.

Normalt koster det omkring 18 kroner at krydse Vasco da Gama broen, som er den længste og nyeste, mens man på 25. april broen betaler omkring 10 kroner i broafgift (dog kun den ene vej fra Setúbal mod Lissabon).

Vasco da Gama broen går fra bydelen Sacavém nord for Oriente i det nordøstlige Lissabon til Montijo på den anden side af Tejo floden tæt på shoppingcenteret Freeport factory outlet.

25. april broen forbinder Alcântara-Docas området tæt på Lissabons centrum med bydelen Almada på den nordvestlige del af Setúbal halvøen.

Broafgift betalt af staten
I august måned er kørsel på 25. april broen som sædvanligt gratis. Det hænger sammen med en aftale mellem den portugisiske stat og selskabet Lusoponte, som står for driften af broen.

Staten betaler i august Lusoponte for at portugiserne og tilrejsende turister kan krydse 25. april broen (portugisisk: Ponte 25 de Abril) gratis og holde ferie i Algarve.

Vasco da Gama broen (portugisisk: Ponte Vasco da Gama) koster stadig penge at krydse i august. Vasco da Gama broen er med sine godt 17 kilometer i øvrigt den længste bro i Europa.

Tidligere hed 25. aprtil broen Salazar-broen, men den skiftede navn efter Nellike-revolutionen i 1975. Broen er bygget i samme stil som Golden Gate broen i San Francisco i USA.

Herunder youtube video fra 25. april broen i Lissabon, som er gratis at benytte i august:




Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)