Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Champions League kamp Sporting – Fiorentina 18. august

UPDATE: Sporting måtte nøjes med 2-2 på hjemmebane mod Fiorentina efter at have været bagud 0-1 i første halvleg og derefter foran 2-1 indtil 11 minutter før tid.

...............
Champions League turneringens sidste runde før CL gruppespillet 2009-2010 starter i denne uge.

Sporting Lissabon er stadig med efter den 4. august at have slået Twente på udebane-målfordel i 93. minut.

Se hvordan Sporting-målmanden fumlede bolden i modstandernes net i Twente-Sporting kampen den 4. august og dermed gik videre til play-off runden.

Play-off kampene den 18-19 august med returkampe 25-26 august blev udtrukket d. 7. august.

Sporting Lissabon i 2009-2010 sæsonen
Sportings to mest kendte profiler er den portugisiske landsholdsspiller João Moutinho og brasilianeren Liedson, som netop også har fået portugisisk statsborgerskab.

Liedson vil med stor sandsynlighed følge i Pepe og Deco’s fodspor og blive portugisisk landsholdsspiller med rødder i Brasilien. Liedson er kendt for at banke mål ind på stribe heraf 25 i sidste sæson for Sporting. Se også udtalelser fra Portugals landsholdstræner Carlos Queiroz på Goal.com.

Sporting Lissabon resultater i international fodbold
Sporting nåede overraskende videre fra gruppespillet til ottendedels-finalen i Champions League i sidste sæson (2008-2009).

Her blev Sporting dog på det nærmeste ydmyget af Bayern München med en samlet målscore i to kampe på 1-12.

Bedste Sporting resultat nogensinde er en 2. plads i UEFA Cup turneringen i 2004-2005.

Kampen Sporting – Fiorentina
Sporting møder Fiorentina i den sidste kamp om pladserne i gruppespillet i Champions League 2009-2010. Fiorentina slæuttede som nummer 4 i den intalienske Serie A i sæsonen 2008-2009.

Fiorentina fra Firenze har til dagligt de danske landsholdsspillere Martin Jørgensen og Per Krøldrup på holdet.

Begge er med i Portugal den 18. august 2009 mod Sporting.

Holdopstilling Fiorentina 18. august
Fiorentina stiller med følgende spillere: Avramov, Babacar, Comotto, Dainelli, Donadel, Frey, Gamberini, Gilardino, Gobbi, Martin Jørgensen, Jovetic, Per Krøldrup, Kuzmanovic, Marchionni, Montolivo, Mutu, Natali, Pasqual, Santana, Seculin, Vargas og C. Zanetti.

Holdopstilling Sporting Lissabon 18. august
Sporting Lissabon stiller med følgende spillere:
Målmænd: Rui Patrício og Tiago
Forsvar: Pedro Silva, Daniel Carriço, Polga, Tonel, Caneira og André Marques
Midtbane: Rochemback, Miguel Veloso, Pereirinha, João Moutinho, Vukcevic og Matías Fernandez
Angreb: Yannick, Hélder Postiga, Liedson og Caicedo

Sporting favoritter
Kampen Sporting-Fiorentina starter 20.45 dansk tid (19.45 i Portugal).

Bookmakerne har Sporting som en kneben favorit med odds omkring 2,4 for sejr mod odds 3,1 for sejr til Fiorentina.

Samtidig med Sporting-Fiorentina kampen spiller FC København hjemme mod APOEL FC fra Nicosia, Cypern om en plads i CL gruppespillet 2009-2010.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)