Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Champions League play-off kamp Fiorentina-Sporting 26. august

UPDATE: Sporting må sige farvel til Champions League og nøjes med Europa League denne sæson efter 1-1 resultat i Italien

Se også:
Lodtrækning til Gruppespillet i Champions League 2009

.......... 

Den afgørende kvalifikationskamp til Champions League gruppespillet mellem Fiorentina og Sporting spilles onsdag d. 26. august 2009 kl. 20.45 dansk tid.

Fiorentina med danskerne Per Krøldrup og Martin Jørgensen er favoritter i det økononomisk særdeles afgørende møde mellem Toscana klubben fra Firenze og Lissabon storklubben, som i Portugal hedder Sporting Clube de Portugal.

Bookmakerne giver Fiorentina odds på mellem 1,75 og 2,50, mens Sporting giver op til 5 gange pengene igen ved sejr i ordinær spilletid.

Champions League gruppespillet
Den samlede vinder af Fiorentina-Sporting kampene (første møde endte 2-2) går videre til CL gruppespillet, hvilket sikrer en plads blandt de 32 bedste klubber.

Holdene inddeles i CL gruppespillet i 8 grupper med fire i hver, og spiller to kampe (ude og hjemme) mod de andre hold i gruppen.

Disse 6 kampe specielt mod de stærskeste hold giver de mindre europæiske klubber såsom Sporting eller Fiorentina indtægter, som langt overstiger, hvad der kan tjenes i de hjemlige turneringer.

Fiorentina har ifølge Goal.com bebudet at klubben såfremt man kvalificerer sig til CL gruppespillet vil købe (byde på) den brasilianske São Paulo spiller Miranda.

Danskere på Fiorentina holdet
Landsholdsspillerne Per Krøldrup og Martin Jørgensen spiller begge i Fiorentina og vil uden tvivl kunne se frem til en bonus såfremt den italienske klub går videre til det lukrative Champions League gruppespil.

For Sporting vil en deltagelse i gruppespillet være en kærkommen gentagelse af sidste års CL succes, hvor klubben nåede helt til ottende-dels-finalen, inden Sporting fik en afklapsning af Bayern München.

Sporting har i august 2009 efter to kampe i den hjemlige Sagres Liga kun 1 point. Samme situation er Fiorentina i, som dog kun har spillet én kamp i den italienske Serie A.

Samtidig med Fiorentina-Sporting kampen, spiller FC København mod APOEL (Nicosia) på Cypern.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)