Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Hotel-overnatninger i Algarve - flere portugisiske turister besøgte Algarve i juli

Algarve regionen er i juli måned normalt domineret af udlændinge, og britiske turister plejer at være den største gruppe af gæster i Portugals mest populære ferieområde.

Sådan gik det ikke i juli 2009. For første gang blev der i juli registreret flere hotel-overnatninger af portugisiske turister end af britiske.

Ifølge turistorganisationen AHETA i Algarve var andelen af portugisere på hotel i Algarve helt oppe på 27,8% mod 26,3% briter. De hollandske turister udgjorde 9,6%.

Tallene er meget usædvanlige, idet sommerferien i Portugal traditionelt ligger i august måned. I august er det derfor normalt at portugisiske turister er i overtal på Algarvekysten, men ikke i juli. 

AHETA mener at de gode tilbud på hotel-overnatning i Algarve har lokket flere lokale til, og der har desuden været et fald i antallet af udenlandske turister.

Ferie-områder påvirket af krisen
Ifølge AHETA var antallet af overnatninger på hoteller i Algarve i juli 2009 13,8% lavere end i juli 2008. AHETA organisationen dækker dog kun omkring tre fjerdedele af alle hoteller i Algarve.

I det store Albufeira område faldt belægningsprocenten på områdets hoteller med 7,5%.

Området omkring Armação de Pêra registrerede et fald på 13,9% i belægningsprocent og Praia da Rocha 10%.

De relativt beherskede fald menes dog ikke at reflektere hele sandheden. For mange mindre hoteller på Algarve har sommeren 2009 været en økonomisk øretæve.

På de typisk lidt billigere ferie-resorts har man desuden kunnet mærke at et stort antal briter og irere valgte at blive hjemme i sommeren 2009. 



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)