Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



oktober 2009 - Indlæg

Norwegian bagage gebyr – regler for bagage betaling på rejser fra København med Norwegian fly

Det norske flyselskab Norwegian har vind i sejlene og har forøget antallet af afgange fra Københavns lufthavn betydeligt.

Se opdaterede 2013 priser på Norwegian bagagegebyrer

Norwegian har af og til meget lave priser på flybilletter til Faro i Algarve fra København.

De lave priser er en medvirkende årsag til Norwegians succes. En del passagerer glemmer dog at indregne det obligatoriske bagage-gebyr i Norwegian tilbudspriser på fly-rejser.

Se også: Oversigt over Ryanair gebyrer.

Bagage-gebyr hos Norwegian
Man kan sagtens komme i tvivl om, hvor meget betaling Norwegian flyselskabet opkræver for bagage.

Alle informationer findes på Norwegian hjemmesiden – alt er dog ikke krystalklart formuleret på dansk.

Herunder en gennemgang af de mest gængse Norwegian bagage-regler (per ultimo oktober 2009):

Hovedregler for betaling af bagage gebyr på fly til Sydeuropa fra København med Norwegian
Absolut nemmeste måde at angive bagage på er, når man booker sin Norwegian-flybillet på nettet.

  • billigste bagage-gebyr per flyvning:  60 kroner for et stk. bagage op til 20 kilo (retur-flyvning i alt 120 kroner)
    - på denne måde (booket med billetten på nettet) bliver bagage-gebyret en del af den samlede billetpris
  • ringer man istedet til Norwegian og angiver bagage, koster det ligeledes 60 kroner per flyvning per kuffert, dog min 24 timer før afgang
  • venter man med at angive bagage, koster det 120 kroner per flyvning i lufthavnen ved skranken per kuffert (retur-flyvning i alt 240 kroner)

Man kan højst medtage to kufferter, som under ingen omstændigheder må veje mere end 20 kilo stykket. Al overskydende vægt koster 65 kroner per kilo per vej. Norwegian medtager ingen normal bagage, som vejer over 32 kilo eller mindre end 2 kilo.

Sydeuropa er i bagage-mæssig sammenhæng defineret som ruterne på Norwegian hjemmesiden:

  • Nowegian rute fra København til Algarve (Faro) i Portugal
  • Nowegian ruter fra København til Alicante, Barcelona, Malaga, Mallorca og Gran Canaria i Spanien
  • Norwegian rute til Rom i Italien
  • Norwegian ruter til Nice i Frankrig
  • Norwegian rute (ny rute) til Dubai i De Forenede Arabiske Emirater

Også Norwegian ruter til storbyer har samme regler for bagage bortset fra at bestilling af bagage på nettet eller per telefon kun koster 55 kroner per flyvning.

Det gælder følgende storbyer:

  • Norwegian rute til Amsterdam i Holland
  • Norwegian rute til Barcelona i Spanien
  • Norwegian rute til Budapest i Ungarn
  • Norwegian rute til Dublin i Irland
  • Norwegian rute til Edinburgh i Skotland
  • Norwegian rute til Geneve i Schweiz
  • Norwegian ruter til Krakow og Warszawa i Polen
  • Norwegian rute til Nice og Paris i Frankrig
  • Norwegian rute til London-Gatwick i Storbritanien
  • Norwegian ruter til Salzburg og Wien i Østrig
  • Norwegian rute til Oslo i Norge
  • Norwegian rute til Arlanda-Stockholm i Sverige
  • Norwegian rute til Rom i Italien
  • Norwegian rute til Prag i Tjekkiet

Bemærk at Rom, Nice og Barcelona alle er defineret som storbyer såvel som destinationer i Sydeuropa. Det viser sig dog at storby-definitionen er den gældende. Her opkræver Norwegian 55 kroner per flyvning i bagagegebyr på nettet eller per telefon. Bagage, som først bestilles i lufthavnen koster 120 kroner per kuffert per flyvning.

Al bagage skal naturligvis mærkes tydligt med navn og telefonnummer.

Bemærk undtagelser for børn under 2 år – som kan medtage indtil 5 kg indchecket bagage gratis. Denne inkluderer eksempelvis autostol, barnevogn eller klapvogn. Børn under 2 år må dog ikke have kabinebagage med ud over mad og drikke til flyrejsen. Se mere på Norwegian oversigt over gebyrer.

Anden bagage med Norwegian-fly
Der tillades et meget stort udvalg af anden begage mod behørigt gebyr.

Se alle special-gebyrerne for bagage på Norwegian bagege-gebyr siden (special-bagage).

Som et lille kuriosum kan det nævnes at Norwegian kun medtager 2 kontrabasser per afgang.

Regler for håndbagage med Norwegian
Norwegian tillader følgende gratis håndbagage:

- Ét styk håndbagage per person af max 10 kilo, max mål 55x40x23 cm.

Alle ovenstående bagage-regler fra Norwegian er set ultimo 2009 på Norwegians hjememside. Der tages forbehold for fejl, ændringer og udeladelser.

Din vurdering:



Adventure Race VM i Portugal – danske hold i ARWC 2009 i Cascais-Estoril-Sintra 5-15 november

Verdens bedste adventure racere mødes 5-15 november i Portugal til ARWC 2009 (Adventure Race World Championship 2009).

De 58 hold består alle af fire personer, hvoraf mindst én person på hvert hold skal være en kvinde.

Den 700-800 km lange extreme sport rute gennemføres på 5 dage som en kombination af bl.a. mountainbike, svømning, orienteringsløb, skating (rollerblading), kajak og klatring.

Se programmet for ARWC 2009. Man kan møde atleterne i Estoril til præsentationen inden løbet starter.

Selv om det normalt er varmt i Cascais og Estoril, kan forholdene i starten af november godt være lunefulde oppe i Sintra-bjergene med temperaturer ned mod frysepunktet. Et XPD race er som oftest så hårdt at ikke alle hold gennemfører. Skader som følge af overbelastning ses også jævnligt.

De to danske hold er følgende:

Adventureracers.dk
Den Københavns-baserede team Adventureracers.dk stiller med:

  • Claus Rantzau
  • Thea Storm
  • Anders Tranberg Andreasen
  • Søren Arnfeldt Andersen

AnventureTeam.dk
Jyderne fra AdventureTeam.dk stiller med følgende mandskab:

  • Peter Villadsen
  • Per Jessen
  • Bjørn Axelsen
  • Pernilla Lagergren

Både Bjørn Axelsen og svenske Pernilla Lagergren er med som erstatning for holdets normale halvdel Allan Treschow Jesne og Maria Treschow, som desværre er blevet forhindret af sygdom.

Se også: Portugal Adventure Race XPD 2008.

Herunder video fra Portugal-Estoril XPD racxe 2007:

Din vurdering:



Nye arveregler på vej – EU vil gerne simplificere arvesager på tværs af landegrænser

Den franske EU justits-kommissær Jacques Barrot har på EU Kommissionenes vegne fremsat forslag om simplificering af arvereglerne i EU på tværs af landegrænser.

Arveregler svære at tolke
Som det er nu, kan to EU landes arvelovgivning nærmest være i konflikt med hinanden eller være særdeles svære at tolke med mulighed for divergerende opfattelser.

Det giver ofte giver langvarige og særdeles bekostlige retssager, når eksempelvis et hus i udlandet tilhørende en afdød person med statsborgerskab i eksempelvis Danmark, men med bopæl indtil sin død i eksempelvis Portugal skal behandles af bobestyrer.

Nyt forslag om arveregler fra EU kommissionen
Ifølge det nye forslag vil man som bosiddende i udlandet i sit testamente kunne angive om det skal være ens pas, som bestemmer, hvilket lands lovgivning, som skal gælde ved arv – eller om det skal være landet med ens sidste adresse, som skal være afgørende for, hvilke regler aktiverne både i udlandet og i det oprindelige nationalitetsland skal fordeles.

Dette forslag har med stor sandsynlighed vidtrækkende og overvejende positive konsekvenser for mange danske familier, hvor den ældre generation er flyttet til sydligere himmelstrøg.

Bemærk at forslaget (per oktober 2009) endnu ikke er vedtaget.

Selv om EU-staternes ret til at opkræve arveafgifter af et lands borgere (med bopæl i landet) ikke berøres, må man forvente at en del lande som udgangspunkt vil stille sig i opposition til Kommissionens nye EU arve-lov af frygt for at miste indtægter.

Se mere om forslag til nye EU-arveregler på EU’s hjemmeside.

Din vurdering:



Portugiser vinder EU’s første ‘Single Market Award’

Det svenske EU formandskab har sammen med Europa Kommissionen præsenteret en ny pris, som belønner en privat-person, som har gjort en stor og usædvanlig indsats for at hjælpe andre til at udnytte EU’s frie bevægelighed for arbejdskraft, varer eller tjenesteydelser.

Prisen gik til portugiseren Aurora de Freitas, som siden 1968 har boet i Frankrig, og som før hun blev pensioneret arbejdede med design og fremstilling af tøj.

Solvit kontoret hjælper EU borgere
65-årige Freitas har gennem mange år hjulpet landsmænd fra Portugal med blandt andet at opnå arbejdstilladelse i Frankrig.

Den portugisiske emmigrant har desuden været involveret i at rydde andre hindringer af vejen for portugiseres arbejde og ophold i Frankrig bl.a. ved at hente hjælp hos EU kontoret Solvit, som er oprettet for alle EU-borgere til netop dette formål.

Det store arbejde, anførte det svenske formandsskab i forbindelse med prisoverrækkelsen, er udført af Aurora de Freitas uden betaling og uden forventning om anden belønning.

Portugisere har ligesom danskere og alle andre EU borgere med normal straffeattest ret til at få udstedt arbejds- og opholdstilladelse i de øvrige EU-lande.

Prisen Single Market Award blev overrakt af den svenske handelsminister Ewa Björlin i byen Umeå.

Se mere om Single Market Award på Det Svenske Formandsskabs hjemmeside.

Relateret artikel:
Portugiserne emmigrerer stadig til udlandet

Se også Portugalforum:
Om at flytte til Portugal

Din vurdering:



Madeira billeje til jul og nytår 2009 – billigst at booke bil i god tid

Mange vælger at holde ferie på Madeira til jul og nytår.

Temperaturerne er behagelige og ligger typisk omkring 20 grader.

Se også: Temperaturtabel for Madeira.

Billeje på Madeira – book i god tid 
Planlægger man at rejse til Madeira over jul-nytår 2009/2010, kan det betale sig at være tidligt ude med at booke udlejningsbil.

Priserne på billeje stiger altid til jul og nytår på Madeira. Jo senere man booker bil på Madeira, jo mere koster udlejningsbilen som regel.

Den typiske prisforskel mellem at booke i god tid før ferien og måske en uge eller 3-4 dage før, har typisk ligget på mellem 200 og 500 kroner for en uges billeje.

Se også: Jul og nytår på Madeira

Færre udlejningsbiler på Madeira til jul og nytår 2009-2010
Under de usikre økonomiske vilkår for turisterhvervet i Spanien og Portugal opstået med finanskrisen har mange billeje-selskaber undladt at indkøbe det sædvanlige antal nye biler til udlejnings-flåden.

Mange selskaber vil hellere være sikre på at kunne udnytte deres aktiver (dvs. udlejningsbiler) fuldt ud, så man har derfor i stor udstrækning i Sydeuropa i 2009 solgt de 3-4 år gamle biler som sædvanligt og købt væsentligt færre (hvis nogen) nye lejebiler ind til erstatning for de gamle.

Såfremt antallet af feriegæster, som rejser til Madeira, når op på samme niveau som sidste år, vil man på den portugisiske ferieø med stor sandsynlighed opleve det samme fænomen som i Spanien i sommeren 2009, hvor mange turister på feriedestinationer som Alicante, Malaga og Barcelona ikke kunne leje bil med kort varsel.

Enten var der ingen biler at få, eller også var de tiloversblevne udlejningsbiler meget dyre.

Book derfor bil på Madeira til juleferien i god tid – helst 6-8 uger før ferien.

Se også: Læser-rejse til Madeira.

Priser på billeje på Madeira ved tidlig booking
Mindste udlejningsbil koster fra små 1300 kroner for en uges billeje på Madeira.

En Ford Fiesta eller lignende kan findes fra 1350 kroner for en uges Madeira billeje.

VW Golf eller lignende med 5 døre og air condition kan fås fra små 2000 kroner for en uges billeje på Madeira, mens en minibus med plads til op til 9 personer kan bookes for godt 4000 kroner på Madeira.

Alle ovenstående Madeira-billeje pris-eksempler er set på Cartrawler-søgemaskinen den 28. oktober 2009, priseksemplerne er for lejeperioden 22-29 december 2009, billeje i Funchal lufthavn.

Beregn priser og book eventuelt direkte på vores Madeira-billeje side i samarbejde med billeje-søgemaskinen Cartrawler.

Herunder video fra vejene på Madeira ved juletid:

Din vurdering:



Rejser til Algarve – billigt fly til Algarvekysten – flyrejser fra 349 kroner med Norwegian i november

Det norske lavprisselskab Norwegian sælger sidst i oktober enkeltbilletter fra 349 kroner fra København til Algarve med afgang i november.

En returbillet koster dog mellem 1220 og 1520 kroner i november 2009.

Fra og med december 2009 holder Norwegian vinterpause på Algarve fly-rejser. Norwegian starter flyvninger til Algarvekysten igen i marts 2010.

Bemærk at Norwegian tager 120 kroner for indcheckning af hver kuffert.

Se også: Billige fly-rejser til Algarvekysten (Faro lufthavn) med søgemaskinen Momondo.

Billige rejser til Algarve
Er man på jagt efter en meget billig rejse til Algarve, er efteråret 2009 et oplagt valg.

Hotellerne har generelt gode tilbud som følge af den økonomiske krise. Man kan i 2009 ofte booke overnatning på hotel i Algarve med 30-50% rabat.

Se eksempelvis det udmærkede Hotel Garbe på Algarvekysten. Her kan man i november bo to personer i en uge med udsigt over vandet til 546 euro med morgenmad inkluderet.

I Tavira i det østlige Algarve (varmeste område) kan man leje et feriehus for 420 euro per uge (60 € per dag) i november.

Temperaturer Algarvekysten
I oktober har Algarve temperaturerne været på dansk sommer-niveau. I skrivende stund (27. oktober) er der midt på eftermiddagen 25 grader i det centrale Algarve.

Som oftest er november-temperaturerne i Algarve lidt lavere, men dagstemperaturer i den første del af november på over 20 grader er ikke usædvanlige.

Se også: Temperaturer på Algarve i november.

Meget billig billeje på Algarvekysten i efteråret
Biludlejningsselskaberne på Algarvekysten har i efteråret sat priserne betragteligt ned i forhold til i sommer-perioden.

En lille bil koster fra under 500 kroner for en uges billeje på Algarvekysten i november.

Se mere på billeje-Algarvekysten.

Herunder stemningsbilleder fra Algarvekysten:

Din vurdering:



Portugals nye regering – ministre per oktober 2009

Efter valget i Portugal den 27. september 2009 vil den siddende PS flertals-regering fortsætte som mindretalsregering.

Der vil være skifte-dag i flere af ministerierne i Lissabon.

Se også: Valgresultat i Portugal 2009

Blandt emnerne højt på dagsordenen for Portugals nye socialistiske regering er offentlige investeringer i blandt andet hospitaler, ny lufthavn i Lissabon, hurtigtogs-linje til Spanien m.v.

Ministerliste i Portugal oktober 2009
Således ser premierminister José Sócrates minister-liste ud per oktober 2009:

  • Ministro da Presidência (ingen dansk sammenligning): Pedro da Silva Pereira
  • Ministro dos Assuntos Parlamentares (ingen dansk sammenligning): Jorge Lacão Costa (ny minister)
    - Jorge Lacão Costa er tidligere Secretário de Estado (departementchef)
  • Ministro dos Negócios Estrangeiros (udenrigsminister): Luís Amado
  • Ministro do Estado e das Finanças (finansminister): Teixeira dos Santos
  • Ministro da Defesa Nacional (forsvarsminister): Augusto Santos Silva (ny minister)
    - Augusto Santos er tidligere minister for parlaments-anliggender
  • Ministro da Administração Interna (indenrigsminister): Rui Pereira
  • Ministro da Justiça (justitsminister): Alberto Martins (ny minister)
  • Ministro da Economia, Inovação e Desenvolvimento (økonomiminister): José Vieira da Silva (ny minister)
    - José Vieira da Silva er tidligere arbejdsminister
  • Ministro da Agricultura, do Desenvolvimento Rural e Pescas (landsbrugs- og fiskeriminister): António Manuel Serrano (ny minister)
  • Ministro das Obras Públicas, Transportes e Comunicações (transportminister): António Augusto Mendonça (ny minister)
  • Ministro da Ciência, Tecnologia e Ensino Superior (teknologi-minister): Mariano Gago
  • Ministro do Ambiente e Ordenamento do Território (miljøminister): Dulce Fidalgo Pássaro (ny minister)
  • Ministro do Trabalho e Solidariedade Social (socialminister): Maria Helena Santos André (ny minister)
  • Ministro da Educação (undervisningsminister): Isabel Alçada (ny minister)
  • Ministro da Saúde (sundhedsminister): Ana Jorge
  • Ministro da Cultura (kulturminister): Maria Ferreira Canavilhas (ny minister)

Ministro da Presidência er premierministerens ‘administrative næstkommanderende’ i regerigen og har også ansvar for ligestilling, emmigration og etniske minoriteter, ungdom og sport.

Minister for parlamentsspørgsmål Ministro dos Assuntos Parlamentares har ingen resort-områder, men fungerer som ansvarlig for samarbejdet i parlamentet.

Ministerlisten er sendt til formel godkendelse hos Præsidenten af Republikken Anibal Cavaco Silva, som er på valg i år 2010.

Se også: Portugals opbygning som stat

Én af de mest betydende nyudnævnelser er justitsminister Alberto Martins, som ses herunder i et interview med portugisisk fjernsyn (RTP1):

 

 

Din vurdering:



Madshoff Quarteto på Chapitô 29. oktober – dansk musiker i spidsen for rytmisk kvartet i Lissabon

Danske Mads Hoff spiller den 29. oktober på musikstedet Chapitô i Lissabon, som også fungerer som teater- og danseskole, bar og restaurant …og meget mere.

Chapitô ligger i det gamle Alfama-kvartér tæt på Teatro Romano, Castelo São Jorge og domkirken Sé.

Mads Hoff
Mads Hoff er uddannet ved Rytmisk Musikkonservatorium i København og desuden ved Escola de Música da Univesidade Federal da Bahia i Brasilien.

Siden Mads var teenager har han spillet rytmisk musik dels som solist og dels involveret i utrolig mange musikalske sammenhænge i ind- og udland.

I de seneste år har Mads ladet sig inspirere af den vestafrikanske musikkultur.

Andre inspirationskilder gennem årene har været brasiliansk og europæisk rock og pop.

Den 46-årige særdeles berejste musiker har boet de sidste 6 år i Lissabon.

Mads forsynede sammen Amina Tigana den nyligt afholdte vinsmagning/get together reception i Den Nordiske Klub på Hotel Eden i Estoril 23. oktober med musikalsk stemning.

Hør eksempler på Mads Hoff’s musik på myspaceprofilen Migratory Birds.

Madshoff Quarteto 29. oktober på Chapitô, Bartô
Mads Hoff kan høres med sin kvartet i Lissabon den 29. oktober 2009 på musikstedet Chapitô i bydelen Alfama og desuden igen den 31. oktober på Fábrica Braço de Prata kl. 22.30.
 
Madshoff Quarteto består af:

Jorge Reis - Saxofon
Mads Hoff - Vokal og guitar
Aluisio Neves - Trommer
Renato Chantre – Bas

Man finder Chapitô på adressen Costa do Castelo, n.º 1 / 7 - 1149-079 Lisboa.

Koncerten med MadsHoff Quarteto torsdag d. 29. oktober begynder klokken 22, og der er i øvrigt gratis adgang.

Herunder kort over Lissabons Alfama/Castelo område (Chapitô afmærket):


Se Chapitô i større format

Din vurdering:



TAP fly uden radiokontakt eskorteret af NATO jagerfly

Sikkerhedsprocedurerne trådte i kraft søndag den 18. oktober da et passagerfly fra det portugisiske luftfartsselskab TAP ikke gav lyd fra sig trods flyveledernes forsøg på at komme i radiokontakt med det.

I en halv time var det ikke mulig at få radiokontakt med flyet over Holland og Tyskland. Maskinen var på vej fra Lissabon til København.

På grund af de øgede sikkerhedsforanstaltninger som følge af frygten for terrorangreb efter 11. september 2001, gik to NATO fly fra det tyske flyvevåben op for at kigge nærmere på TAP maskinen.

Snart blev radiokontakten dog oprettet igen, og flyet fortsatte planmæssigt til København.

Se hele historien på Politiken.

UPDATE: 27. august skrev Politiken følgende om hændelsen.

Din vurdering:



Nordportugal – danskere til start i FIA European Touring Car Cup i Braga 25. oktober

De danske Touring Car kørere Michel Nykjær og Per Poulsen er med i weekendens ETC løb ved byen Braga i Nordportugal.

Touring Car Cup 2009
European Touring Car Cup (ETC) er et seperat event, som hvert år afholdes på en europæisk bane. Michel Nykjær er regerende mester i S 2000 klassen fra 2008.

I år stiller Michel Nykjær som idste år op i en Chevrolet Lacetti for Perfection Racing teamet fra Odense.

Desuden deltager Per Poulsen i en Honda Accord Euro R for det danske Hartmann Honda team.

Se mere omløbet, som køres søndag d. 25. oktober på FIA Touring Car Cup hjemmesiden.

De to løb køres efter tidsplanen (åbner som pdf) kl. 12.10 og 15.35.

Herunder European Touring Car Cup 2008 video fra Salzburgring i Østrig:

Din vurdering:



Flere Indlæg Næste side »