Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Første sne i Serra da Estrela bjergene i Portugal – vejret i Portugal i oktober-november-december

Efter en usædvanlig mild oktober med temperaturer i Lissabon-området på op til 30 grader, er efteråret endeligt kommet til Portugal.

Det meste af landet har fået en del regn i starten af uge 42. Temperaturerne i Algarve og i Lissabon-området er dog stadig omkring 20 grader.

Sne i Serra da Estrela
I Serra da Estrela bjergene i det indre Portugal faldt sæsonens første sne natten til tirsdag den 21. oktober.

Serra da Estrela er Portugals eneste område, hvor det senere på året vil være mulighed for at stå på ski. Snefaldet i oktober-november er normalt alt for lidt til at kunne blive liggende.

Se også: På ski i Serra da Estrela.

Man behøver i øvrigt ikke længere at tage op i bjergene for at stå på ski i Portugal. En ny skibakke (uden sne) i Amadora-bydelen i Lissabon er åbnet i efteråret 2009.

Se mere om: Ny skibakke i Lissabon.

Vejret i Portugal i efterårsferien
Til weekenden i efterårsferien uge 42/43 2009 ventes der ifølge Portugals meteologiske institut sol og højere temperaturer på op til 24 grader i Algarve.

Lissabon får både regn og sol og temperaturer op til 23 grader. I den indre sydlige del af Portugal i Alentejo omkring Évora op til 25 grader.

Oktober temperaturer på Madeira er som sædvanligt omkring de 25 grader og med solskin det meste af dagen. Azorene har lige så stabilt omkring 20-22 grader.

I Nordportugal er vejret allerede blevet væsentligt mere ustadigt med temperaturer fra 13-22 grader.

Vejret i Portugal i november og december
Meteologernes forudsigelser rækker ikke mere end 6-10 dage frem.

Vejret i november og december plejer at være meget mildt i Portugal. På Madeira fortsætter sommeren naturligvis.

Se aktuelle vejrudsigter og temperatur-tabeller herunder:

Af og til er vejrudsigten mere pålidelig fra Instituto de Meteorologica i Portugal.

Herunder billeder fra den store Serra da Estrela naturpark i det centrale Portugal:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer