Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugal - Bosnien: Skal Portugal til VM 2010 i Sydafrika?

UPDATE: Portugal-Bosnien resultat 14. november 1-0 - se video fra kampen.

Portugal erobrede i oktober 2009 andenpladsen i VM Kvalifikationsgruppe 1 for næsen af Sverige. Portugal fik tilmed tiltrængt hjælp af Danmark, som slog Sverige på hjemmebane, og dermed cementerede Danmark førstepladsen i gruppe 1, og banede vejen for Portugals andenplads.

Portugals VM-billet er dog endnu ikke i hus. På lørdag den 14. november 2009 spilles den første af to afgørende play off-kampe mod Bosnien Hercegovina. Den samlede vinder kvalificerer sig til VM i Sydafrika i 2010.

Bosnien sluttede på andenpladsen i VM kvalifikationsgruppe 5, der blev vundet af Spanien. De fleste portugisere er lykkelige for lodtrækningens udfald, idet Bosnien regnes som et relativ nem modstander for Portugal. Portugiserne skal dog huske på, at Bosnien aldrig tidligere har deltaget i en VM slutrunde som selvstændig nation, så de bosniske spillere vil helt sikkert gøre alt for at kvalificere sig denne gang.

Bosnien forventes at spille defensivt i den første kamp i Lissabon, men vil uden tvivl satse hårdt på kontraangreb via den stærke angrebsduo Dzeko og Ibisevic.

Returkampen i Zenica spilles den 18 november.

Ronaldo skadet og misser kampene mod Bosnien
Det store samtaleemne i Portugal de senere uger, har naturligvis været hvorvidt Cristiano Ronaldo, der er ramt af en ankelskade, ville blive klar til kampen. På trods af sure miner i Real Madrid, blev Cristiano Ronaldo udtaget til Bosnien-kampene af Portugals landstræner Carlos Queiroz. En lægeundersøgelse i Lissabon slog dog forleden fast at Ronaldo ikke bliver kampklar.

Regler i VM play-off-kampe - Spændingen udløses i Bosnien den 18. november
Reglerne for kvalifikation til VM er de samme som i de europæiske klub-turneringer. Udebanemål tæller således dobbelt i tilfælde af uafgjort, og hvis det ikke giver en afgørelse skal der spilles to gange 15 minutter og eventuelt afvikles straffesparks-konkurrence i den sidste playoff-kamp i Zenica den 18. november i returopgøret Bosnien-Portugal.

Danmark – Sydkorea venskabskamp 14. november
Ligeledes på lørdag spiller Danmark venskabskamp mod Sydkorea i Esbjerg. Det er første gang i 43 år at det danske landhold spiller i Esbjerg - og formodentlig både første og sidste gang at Sydkorea lægger vejen forbi Blue Water Arena. Sjovt nok var det imod Portugal at Danmark sidst spillede landskamp i Esbjerg i 1966. Der var også tale om en venskabskamp mellem Danmark og Portugal. Portugal vandt kampen 3-1. Sydkorea har for 7 gang i træk kvalificeret sig til en VM slutrunde. Bedste placering var på hjemmebane i 2002, hvor Sydkorea sluttede på en fjerdeplads.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer