Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Zara shopping tips til ferien – spændende modetøj i Portugal fra den rigeste mand på den Iberiske halvø

Grundlæggeren af modetøjs-imperiet Zara hedder Amancio Ortega.

En opgørelse over de rigeste mennesker i verden giver Zara grundlæggeren et solidt forspring på den Iberiske Halvø.

Se også: Spar penge på Zara modetøj i Portugal.

Magasinet Examine i Portugal anslår at Zara grundlæggeren har en formue på 16,5 milliarder euro (122 milliarder kroner). Det er lige så meget som den samlede formue hos de 25 rigeste portugisere.

Det amerikanske magasin Forbes mener tillige at Zara ejer Amancio Ortega i 2009 er den 10. rigeste person i verden.

Amancio Ortega er dermed det tætteste man kommer på en ‘spansk Mads Skjern’. Hele formuen er samlet sammen siden 1975, hvor den første Zara butik åbnede i Spanien.

Zara shops i Portugal
Den omfattende Zara kæde er organiseret under det anonyme navn Inditex. Virksomheden er noteret på børsen i Spanien.

Gruppens aktiviteter omfatter foruden Zara også tøj-mærkerne Pull & Bear, Massimo Dutti, Stradivarious, Berska, Oysho (lingeri), Zara Home (indretning), Utergüe (assessories) og Tempe (sko).

Læs mere om Zara Portugal 

Man kan ikke finde et shopping center i Portugal længere, som ikke indeholder mindst et par eller tre forretninger tilhørende Zara-gruppen. Der findes totalt i Portugal små 300 butikker.

På verdensplan angav Inditex per oktober 2009 at eje i alt 4530 butikker.

Zara shopping og Zara online shopping
Zara er hovedforretningen i Inditex imperiet.

Strategien er lav pris, god kvalitet i forhold til pris og bredt sortiment med stor udskiftning, som følger moden.

Se den aktuelle Zara-kollektion på Zara.com.

Zara shopping tip: I Portugal er Zara kollektionen ofte billigere end i Danmark – og endnu bedre: Zara linjer i Portugal er langt mere omfattende og har flere ‘vilde’ farver og sko at byde på.

Zara’s succes bygger i stor udstrækning på den spanske mode-virksomheds evne til at sende nye modevarer på markedet i et hidtil uset tempo.

Man bruger få penge på markedsføring. Istedet åbnes der konstant nye butikker på nye markeder i hele verden.

Zara er grundlagt i den nordspanske by La Coruña i Galicien. Efter at have erobret det spanske marked for billigt modetøj i 1980’erne og 1990’erne, åbnede Zara i 1998 den første udenlandske Zara shop i byen Porto i Nordportugal.

Portugal er i 2009 spækket med Zara forretninger (59 i alt) og er på det nærmeste at betragte som hjemmemarked for den spanske koncern. Til sammenligning er der i 2009 kun 3 Zara forretninger i Danmark, som det har været svært at få til at give overskud (tidligere var der 4).

Zara Online Shop åbner på portugisisk i 2010. Se mere om Zara online satsning.

Herunder sommermode 2010 i Gianni Versace kollektions video fra oktober 2009, som Zara uden tvivl vil lade sig inspirere af:


Pull & Bear – et stærkt Zara brand til de unge
Ukendt i Danmark, men Pull & Bear er et af Zara-koncernens hurtigst voksende brands.

Er man ikke fyldt 25 år (eller er ung af sind) og på ferie i Portugal, er den nærmeste Pull & Bear aldrig langt væk. Der er 60 Pull & Bear shops i Portugal ultimo 2009 og inden længe endnu flere.

Pull & Bear står for billigt ungt dynamisk modetøj for unge piger og unge mænd. Brandet symboliseres af et checket blåt logo på sort baggrund - not to miss i shopping centre i Lissabon.

Der er som altid i Zara gruppens forretninger lidt for enhver smag i Pull & Bear – dog med vægt på afslappet teenage tøj og gerne med en ‘urban edge’.

Man anvender kollektionsnavne som Country Grunge, Vicious og Lazy Town. Se kollektionen på Pull & Bear hjemmesiden. Som altid i Zara-universet skifter kollektionerne lynhurtigt.

Mere information om nyheder og kollektioner på Pull & Bear bloggen.

Herunder PR-video fra åbningen af Pull & Berar på Oxford Street i London:

 

Herunder glamourøst Pull & Bear nytårs-mode 2009-2010:

 


Massimo Dutti – Zara luksus-brand til stilbevidste kvinder og mænd
Massimo Dutti er Zara-gruppens mest luksuriøse brand. Vægten er lagt på naturlige materialer og gode kvaliteter.

Oprindeligt var Massimo Dutti en herre-kollektion. I dag findes også en omfattende Massimo Dutti kollektion for piger/kvinder.

Se mere på Massimo Dutti hjemmesiden.

Målgruppen er ældre end hos Pull & Bear. Massimo Dutti brand’et står for trendy uformelt modetøj til alle i tyverne og opefter. Der er også en Massimo Dutti børne-kollektion (for Massimo Dutti kunderne har ofte små børn).

Engelske ord som independent, urban og cosmopolitan er måske, hvad beskriver det ambitiøse og til tider (men ikke altid) klassiske Massimo Dutti brand bedst.

Stilen ligger på mange måder tæt op af Ralph Lauren, men priserne gør heldigvis ikke. Massimo Dutti findes endnu ikke i Danmark, men der er åbnet to butikker i Oslo.

Der er også en undertøjs-linje. Se det hele i Portugal.

Massimo Dutti finder man som oftest i shopping centre i Portugal eller på The High Street i europæiske storbyer. I Portugal sælges Massimo Dutti desuden i egne forretninger på de finere forretningsgader i større byer - primært Lissabon, Porto og Funchal (Madeira). Der er ultimo 2009 godt 40 Massimo Dutti shops i Portugal inklusive den ene på Azorerne og hele fire på Madeira. 

Stradivarius – forward fashion shopping
Det store spanske modetøjs-brand Stradivarius er velkendt i Portugal, hvor der i slutningen af 2009 er 36 Stradivarius butikker.

Stradivarius er en del af Zara-gruppen og henvender sig til unge kvinder, som følger moden og godt kan lide selv at kombinere deres personlige stil.

Se også: E-Stradivarius.com.

Kollektionerne er originale og ungdommelige. Man kan altid finde ‘skæve’ ting, som kan kombineres i en Stradivarious forretning, og priserne er lave i de ofte store meget udsmykkede Stradivarius shops.

Stradivarius er altid med på beatet, og som altid i Zara-gruppen er der stor udskiftning af kollektioner.

Også online er shopping kæden Stradivarius med helt fremme. Man kan lege med alle de nye kollektioner på nettet. Prøv selv at sætte et look sammen på Stra-Diva Fitting room.

Se også Stradivas.com.

Bershka – avantgarde fra Zara-gruppen
Bershka brand’et er som Stradivarius rettet primært mod unge kvinder – for Bershka’s vedkommende med en snert af underground og street fashion.

Hvor Stradivarius følger moden er Bershka brand’et mere avantgarde og eksperimenterende.

Der er også Bershka kollektioner for drenge/mænd.

Se den aktuelle Bershka kollektion.

Man kan høre CD eller læse i magasiner i mange Bershka forretninger.

I Portugal er Bershka yderst populær med 44 forretninger spredt over hele landet (ultimo 2009).



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)