Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Historisk dag for homoseksuelle i Portugal - ægteskab for bøsser og lesbiske vedtages

Portugal er den 8. januar 2010 på vej til at overhale Danmark indenfor området homoseksuelles rettigheder.

Det portugisiske parlament stemmer om homoseksuelles ret til at indgå ægteskab. På forhånd er der flertal for forslaget.

Se også: Lande, hvor homoseksuelle kan gifte sig.

Måske 'hjørnespark' fra præsidenten
Portugals bredt respekterede præsident og 'landsfader' Anibal Cavaco Silva kan, hvis han ønsker det, sende den nye lov om homoseksulles ret til ægteskab til endnu en behandling i parlamentet. Forhindre loven i at blive vedtaget kan han ikke, og det er heller ikke præsidentens opgave.

Som på Island har præsidenten i Portugal beføjelse til at udskyde en beslutning.

I Portugal sker det ved at parlamentet bliver bedt om at behandle en sag igen. På Island kan præsidenten i særlige tilfælde sende en beslutning til folkeafstemning.

Lissabon, Porto og Algarve de mest liberale områder
Registreret partnerskab for homoseksuelle er som i Danmark allerede tilladt i det katolske Portugal. 

Med den nye lov bringer Portugal sig på kollissionskurs med pavens og dermed den katolske kirkes officielle linje. Portugal får i maj 2010 besøg af Pave Benedict XVI, som gæster landet i forbindelse med de årlige Fatima-processioner.

Selv om de homoseksuelle i Portugal efter alt at dømme vinder retten til ægteskab i 2010, er der stadig stor forskel mellem de store byer Lissabon og Porto og resten af Portugal. Langt fra alle steder er det velset at homoseksuelle viser deres observans ved at holde i hånd og lignende.

I Algarve er der som i Porto og Lissabon udpræget frisind.

Den nordlige del af Portugal er som oftest mere konservativ - eller som portugiserne gerne siger: I Nordportugal arbejder man, I Lissabon fester man og i Sydportugal (Algarve) holder man ferie.

I Lissabon afholdes hvert år Gay Pride parade - sidste år med omkring 10.000 deltagere. Til lejligheden anløb et krydstogtskib, som i medierne blev døbt ' Love Boat', fyldt med glade homoseksuelle gæster.

Se også: Gay Lisbon - barer og diskoteker.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer