Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






PIIGS lande - Portugals økonomi, Irlands økonomi, Italiens økonomi, Grækenlands økonomi og Spaniens økonomi

Kreditvurderingsselskabet Moody’s har midt i januar 2010 advaret Portugal om at man må stramme statsbudgettet, hvis landet skal undgå en nedjustering af kreditværdigheden og forhindre at skulle betale højere renter på lån.

Det såkaldte spread (risikopræmie til udlåner) er allerede 6 gange så stort på græske statsobligationer i forhold til for to år siden. Spread på portugisiske statsobligationer er i samme periode fordoblet.

Se også sammenligning af tyske og portugisiske lånevilkår fra 11. januar 2010 samt artikel i Børsen om gældsbyrden i Portugal og Grækenland fra 15. januar 2010.

Moody’s går så langt som til at advare om ‘economic slow death’, hvis Portugal ikke får gjort noget ved sit store underskud på statens budget.

Se også artikel på Bloomberg.

Stigende dollar som følge af svage euro-lande
I slutningen af 2009/starten af 2010 steg kursen på dollar fra under 5 kroner til op til 5,21 danske kroner (per 22 december 2009), men dog senere til 5,11 danske kroner (per 14. januar 2010). Det skyldes ifølge valutahandlere til dels PIIGS landenes økonomiske situation.

Penge ‘flygtede’ så småt fra euro over i dollar i lyset af nogle euro-landes ustabile gældsforhold.

På dén baggrund mener mange (specielt amerikanske) økonomer at den nærmeste fremtid for euro-zonens lande bliver svær. Se også kommentar fra Desmond Lachman på American Enterprise Institute for Public Policy Reasearch.

PIIGS lande
Forkortelsen PIIGS er den engelske og amerikanske finansverdens små-humoristiske betegnelse for de gældstyngede lande Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien.

Fælles for landene er at de alle er med i Euro-samarbejdet, og at de alle individuelt udgør en mindre del af den samlede euro-økonomi. Lagt sammen er der imidlertid tale om en betydelig størrelse.

I gamle dage inden den økonomiske krise slog bunden ud af mange europæiske landes økonomier var betegnelsen PIGS (med ét ‘i’) forbeholdt de sydeuropæiske lande.

Siden har Irland med kraftig gældssætning kvalificeret sig til ‘klubben’, hvorefter gruppen kaldes PIIGS.

Det sydeuropæiske fænomen
Oprindeligt var den udbredte opfattelse at PIGS landenes ufleksible arbejdsmarked, bureaukrati og mangel på udnyttelse af billigere arbejdskraft (udflytning af jobs) i Asien og det tidligere Østeuropa var årsagen til problemerne. Man blev simpelthen ikke i samme grad presset til at udnytte billig arbejdskraft så hurtigt i Sydeuropa som i Nordeuropa.

Oven i købet var der i PIGS landene ringe vilje til at stramme sociale ordninger. Resultatet var et offentligt overforbrug.

Lagt sammen med et i sammenligning med Nordeuopa højt niveau af ineffektivitet (herunder skattesnyd og korruption) var Sydeuropas ‘sygdom’ på forhånd diagnosticeret som selvforskyldt af de rigere lande i Nordeuropa.

Se også Newsweek artikel fra 2008: Why Pigs Can’t Fly.

Med det økonomiske mirakel-land Irland, som nyt medlem af PIIGS klubben, er årsagen til alle dårligdommende ikke længere så entydige at definere.

Irland blev indtil 2007/2008 betragtet som en økonomisk succeshistorie, hvor det var lykkedes at hæve levestandarden og den økonomiske aktivitet målt per indbygger op i den europæiske superliga.

Europas syge mand 
En overgang var Portugal blandt økonomer og politikere på europæisk plan kendt som ‘Europas syge mand’ – specielt lige efter en artikel i The Economist i april 2007.

Portugal fik ringe del i opsvinget sidst i 1980’erne, og ved det økonomiske boom i 2000’erne var Portugal ligeledes bagerst i køen, da de store behagelige vækstrater i Europas økonomier var på deres højeste.

Portugal syntes dengang at være låst fast i ineffektivitet, politisk ubeslutsomhed og afhængighed af EU støttemidler.

Fra omkring år 2008 har nabolandet Spanien dog overtaget den kedelige betegnelse som ‘Europas syge mand’ økonomisk set.

Med en arbejdsløshed tæt på 20% er det relativt rige Spanien i så store problemer at selv lillebror Portugal med små 10% arbejsløshed og større statsgæld i forhold til bruttonationalprodukt isoleret set klarer sig bedre – omend den gennemsnitlige portugiser stadig er mindre velhavende end naboerne på den anden side af grænsen.

Spanien har dog en lavere gældssætning, hvilket er en stor fordel, når krisen kradser.

Portugals økonomi 2010
Offentlig gæld ultimo 2009: 77,4% af BNP (estimat)
Forventet underskud på statens budget 2010: 8,0%
Foventet økonomisk vækst 2010 (2011): 0,3% (1,0%)
Arbejdsløshed: 9,8% (primo 2010) - senere justeret til over 10% primo 2010

Opsvinget i resten af Europa 2000-2008 slog aldrig for alvor igennem i Portugal, og huspriserne holdt sig også i stor udstrækning i ro.

Lønninger for den brede portugisiske befolkning ligger stadig i 2010 på et meget lavt niveau set med europæiske øjne. 475 euro om måneden er mindsteløn i 2010. Nyuddannede fra universitetet skal ofte forvente at tjene 1000-1200 euro om måneden (7500-9000 kroner).

Til gengæld er det nærmest umuligt (uden meget store omkostninger) at afskedige fastansatte medarbejdere.

Indtil finanskrisen i slutningen af 2008 var det lykkedes Portugal at stramme op på de offentlige udgifter og i en kort periode faktisk at kunne bryste sig af at være ‘den sydeuropæiske klasses duks’ med årligt underskud inden for de 3% af BNP fastsat af euro-landene.

Portugals fordele: Lave omkostninger til lønninger, god infrastruktur, stor turistsektor, store naturværdier 
Portugals ulemper: Meget ufleksibelt arbejdsmarked, stor statsgæld, stort årligt underskud på statens budget, få råstoffer, færre børnefødsler, få ‘world class’ uddannelsesinstitutioner, relativ lille middelklasse (specielt i Sydportugal)

Portugal forventer at udstede statsobligationer for mellem 5,5 og 6,5 milliarder euro i første kvartal 2010.

Se mere om Portugals økonomi i forecast fra Europa Kommissionen samt artikler på Portugalnyt om Portugals økonomi (opdateres løbende).

Italiens økonomi 2010
Offentlig gæld ultimo 2009: 114,5% af BNP (estimat) 
Forventet underskud på statens budget 2010: 5,3%
Foventet økonomisk vækst 2010 (2011): 0,7% (1,4%)
Arbejdsløshed: 8,7% (primo 2010)

Italien er totalt set slet ikke så fattigt et land, som det ofte beskrives at være. De rige områder omkring Milano i Norditalien tilhører i forhold til det fattige Syditalien nærmest en anden verden.

I visse områder af Italien er fattigdom dog et stort problem, som i 2008 blev forstærket af prisstigninger på dagligvarer. Regeringen var nødt til at støtte de fattigste befolkningsgrupper.

Den gennemsnitlige italienske borger har ofte stor mistro til staten, og i mange egne har myndighederne svært ved effektivt at drive skatter ind. Hertil kommer at de politiske forhold i Italien ofte er lettere kaotiske. Samlet set præges den offentlige økonomi i Italien ofte af mangel på politisk vilje til at planlægge langsigtet. Se også artikel på Information.

Italiens økonomi er den fjerde største i Europa. Industrien i Italien, som omfatter mange store virksomheder, har været igennem en omstrukturering som følge af øget konkurrence. Ikke alle har overlevet, men Italiensk industri er langt mere konkurrencedygtig end for 10 år siden.

Italiens fordele: relativ politisk stabilitet (i forhold til normalt i Italien), konkurrencedygtig industri  
Italiens ulemper: Stor statsgæld, lav vækst gennem mange år, færre børnefødsler

Se mere om Italiens økonomi.

Spaniens økonomi 2010
Offentlig gæld ultimo 2009: 53,4% af BNP (estimat)
Forventet underskud på statens budget 2010: 8,5%
Foventet økonomisk vækst 2010 (2011): -0,8% (1,0%)
Arbejdsløshed: 18-19% (primo 2010)

Spaniens økonomi vendte med ét slag i 2008, hvor andre lande bortset fra de sidste måneder af året 2008 klarede sig hæderligt. Spanien blev ramt af at op mod 9% af landets BNP stammer fra byggeriet. Ofte bliver de mest udsatte i det spanske samfund ramt først af arbejdsløshed herunder de mange illegale indvandrere.

I Spanien tvinger situationen staten til at stifte betydelig yderligere gæld for at modvirke følgerne af den meget store arbejdsløshed.

Se også artiklen ‘Spanien – EU’s nye syge mand’ på Information.

Spaniens fordele: Behersket nuværende offentlig gæld, store virksomheder med international succes (eksempler: Zara, Santander Banken)
Spaniens ulemper: Stor arbejdsløshed tæt på 20%, stor ubalance og afhængighed af ejendomssektoren, faldende turistindtægter, kraftig stigende offentlig gæld

Se mere om Spaniens økonomi

Irlands økonomi 2010
Offentlig gæld ultimo 2009: 64,5% af BNP (estimat)
Forventet underskud på statens budget 2010: 14,7%
Foventet økonomisk vækst 2010 (2011): -1,4% (2,6%)
Arbejdsløshed: 14% (primo 2010)

Irlands lempelige selskabsskatter, veluddannede befolkning og generelt liberale vilkår for erhvervslivet kickstartede Irlands økonomi i 1990’erne til stor overraskelse for alverdens økonomer. Irland gik populært sagt fra at være en ‘økonomisk invalid’ til en ‘grøn tiger’ på 10 år (reference til Irland som den grønne ø) – eller som man foretrækker at sige i Irland: Keltisk Tiger.

Arbejdssøgende unge fra de tidligere Østeuropæiske lande strømmede til Irland, hvor næsten alle kunne finde job. Ejendomsmarkedet i Irland på det nærmeste eksploderede i prisstigninger og privatforbruget steg betragteligt.

Nedturen i Irland startede ultimo 2007. Det gik særdeles galt med finanskrisen i 2008, hvilket en dansk virksomhed som Danske Bank fik at føle efter sent i opturen at have investeret i Irland.

Irlands fordele: ‘Can do’ indstilling, stærke IT selskaber har investeret i Irland, lave skatter 
Irlands ulemper: Tab af konkurrenceevne som følge af omkostningsstigninger, mange virksomheder ejet af udlandet herunder USA (som potentielt let kan flyttes), afhængighed af IT selskaber, ubalance på ejendomsmarkedet, relativ stor ulighed mellem rige og fattige og by/landbefolkning

Se mere om Irlands økonomi

Grækenlands økonomi 2010
Offentlig gæld ultimo 2009: 112-114% af BNP (estimat) 
Forventet underskud på statens budget 2010: 12,2%
Foventet økonomisk vækst 2010 (2011): –0,3% (0,7%)
Arbejdsløshed: 9-10% (primo 2010)

Den græske stats økonomi hænger i laser med gallopperende årlige underskud på statens budget.

De fleste økonomer er enige om at Grækenland er i en ‘klassisk’ PIGS situation med for høje offentlige udgifter i forhold til indtægter, politisk uvilje mod at spare, nogen korruption, relativt omfattende skattesnyd osv. osv.

Man kan overveje om svage euro-regler har fristet græske politikere til at lade ‘stå til’ og sende regningen videre til fremtidige græske regeringer – og måske i sidste ende til de øvrige euro-lande.

EU’s ‘krise-team’ har for nyligt været på besøg i Grækenland for at søge at få styr på situationen.

Grækenlands fordele: Lavt omkostningsniveau, stor turistindustri, store naturværdier
Grækenlands ulemper: Kæmpemæssig stigende offentlig gæld, ineffektiv offentlig styring, manglende politisk vilje til langsigtede løsninger

Se mere om Grækenlands økonomi.

Spanien overtager EU formandskab
Til sammenligning forventes et underskud på staten Danmarks finanser på 5,4% af BNP i 2010, en arbejdsløshed på 5,8% og en økonomisk vækst på 1,5%.

Europas for tiden syge mand overtog fra januar 2010 formandskabet i EU efter Sverige.

Blandt de mest presserende problemer er arbejdsløsheden og underskuddet på euro-landenes statsbudgetter. Se og hør mere på Orientering. Danmark overtager formandsskabet for EU i januar 2012 (januar til juni).

Det spanske formandskab fik i øvrigt uventet besøg på egen hjemmeside i forbindelse med overtagelsen af formandskabet – se The Guardian.

Kilder:
Europa Komissionens forecast for alle EU lande (godt interaktivt link)
OECD Economic Outlook november 2009
EU publikationer
Bloomberg
Reuters
Diverse danske og udenlandske aviser



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer