Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Svensk pilot afværger flykapring i Cascais lufthavnen Tires

Tires lufthavn ved Cascais anvendes fortrinsvis til helikoptere, mindre privatfly samt til VIP gæster i små executive jets.

Fredag d. 12. februar lettede den svenske pilot Mikael Andersson fra Évora lufthavn med kurs mod Tires sammen med to faldskærmsudspringere og yderligere en person, som havde præsenteret sig som fotograf.

Fotografen viste sig imidlertid at være en tidligere ansat ved det portugisiske militær, som tidligere på dagen havde skudt og såret én af sine naboer i forbindelse med uenighed om et stykke land.

Crash-landede i Tires
Den 69-årige ex-militærmand forsøgte at kapre flyet i luften og tvinge de to faldskærmsudspringere til at springe ud i lav højde.

Det lykkedes piloten Mikael Andersson at vriste en pistol ud af hånden på manden for derefter at stige til en højde, der tillod de to faldskærmsudspringere at hoppe ud.

Ved hjælp af flyets sekundære kontrol-instrumenter fik Mikael Andersson kontrol over flyet, som overfaldsmanden forsøgte at styre - muligvis med hensigt på at styrte med flyet i boligområdet omkring Tires.

Det lykkedes den 32-årige pilot at crash-lande i Tires, hvorefter han forlod flyet uden at være kommet til skade.

Flykapreren begik efterfølgende selvmord, skriver svenske The Local.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer