Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Moderne kunst af Joana Vasconcelos på Berardo Museet i Lissabon marts-april 2010

Fra 1. marts til 18 maj 2010 kan man på Berardo Museet i Belém ved Lissabon opleve 40 værker af den verdenskendte portugisiske kunster Joana Vasconcelos.

Moderne kunst fra Portugal
Joana Vasconcelos er kendt for sine store detaljerige moderne kunstværker som eksempelvis et par ‘sølv-stiletter’ lavet af gryder og grydelåg.

Hun laver ofte meget iøjnefaldende ting, som henvender sig til et bredt publikum.

Et af de bedste eksempler er en lysekrone af tampon’er, som i en periode kunne opleves af gæsterne på det trendy diskotek Lux i Lissabon. Tampon-værket (det er faktisk yderst elegant) hedder ‘A Noiva’ (bruden) og er med på udstillingen.

Se også: Joana Vasconcelos kunstværk solgt for 160.000 pund i London.

Værker på Joana Vasconcelos-udstillingen
Udstillingens navn er “Sem Rede”, som kan oversættes til ‘uden (sikkerheds)net’.

De berømte sølv-stiletter ved navn ‘Cinderela’ kan sammen med blandt andet de tre ‘Coração Independente’ værker (gigantisk hjerter lavet af plastic-stykker) og installationen ‘Burka’ ses på Berardo Museet.

Værkerne repræsenterer et bredt udsnit af Vasconcelos arbejder siden 1990’erne. Det er sjældent at så mange af de efterhånden meget værdifulde Joana Vasconcelos værker er samlet på ét sted.

Se billeder fra udstilling og beskrivelse på engelsk og portugisisk.

Berardo Museet har åbent hver dag kl. 10-19 bortset fra lørdag, hvor der er åbent kl. 10-22. 

Der er gratis entré til Joana Vasconcelos udstillingen, som også kan anbefales til dem, som ikke normalt går på kunstudstilling.

Se også: Berardo Museets hjemmeside samt liste over gode museer i Lissabon.

Herunder interview med kunstneren fra 2008:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer